Vi har en uglekasse i et stort lærketræ en 6-7 meter fra huset. Billedet her er taget inde fra mit kontor, hvor der er en fin udsigt til fodringspladsen og uglekassen.

Ugleungen dukkede frem et par dage inden den fik mod til at flyve fra reden. Hele sommeren har den siddet i de høje træer omkring huset og skreget hele natten. Gad vide om den ikke skræmmer musene væk med al den larm.