Østrig, juli 2005

I forbindelse med en forretningsrejse til Østrig, brugte jeg en weekend til at tage på vandretur i de flotte alper mellem Salzburg og den italienske grænse.

Jeg kørte til byen Filzmoos, der ligger en halv snes kilometer øst for motorvejen. Derefter vandrede jeg i to dage en tur rundt om Gosaukamm - en temmelig vild bjergkæde, men med nogle fantastisk flotte udsigter og panoramaer.

Hver dagsmarch var på ca. 8 timer - en del ren nydelse i det flotte landskab, men især på tilbagevejen syd om bjergkammen var der megen klatren. Turen er aftegnet med den mørkeblå rute.

Jeg overnattede i en bjerghytte i ca. 1300 m højde - se billederne af mit logi og aftensmad.

Vejret var perfekt til en delvis anstrengende vandring, overskyet og solskin til pauserne. Der kom et par enkelte regnbyger, men heldigvis ikke under de stejle op- og nedstigninger, hvor der var nok at gøre med at koncentrere sig om ikke at glide på de løse sten.

Det gode ved Østrig er, at når man så kommer tilbage, er der altid et hyggeligt Gasthaus med dejlige kolde - og store - øl. Ikke alene smager de godt, men man føler det også som en velfortjent belønning efter en del anstrengelser.

 

Min morgenmadspension med udsigt til alperne. Her fra P-pladsen startede turen, der gik over bjergene i baggrunden.
Selvportræt undervejs på ruten Allerede efter et par timers vandring lå der gammel beskidt sne.
Alpeblomster, sæter, dale og panoramaer Her er en af de lidt stejle nedstigninger
Veje frem mod de bjerge, der skal besejres Da det trak op til en kraftig byge, dukkede der pludselig en sæterhytte op, hvor jeg gik i ly sammen med køerne.
Jeg kravlede ikke over denne stejle bjergside, men nøjedes med at gå på kanten af bjerget. Heldigvis havde jeg kun en lille rygsæk på ca. 7-8 kg med, så det gik let med at klatre lidt.
Jeg gik på kanten, hvor der var langt ned til dalen Køjesengene i bjerghytten, hvor jeg overnattede.
Og aftensmaden - min "haderet" Knödel med Saurkraut og flæskesteg - mem øllen var OK. Næste morgen dukkede nye flotte udsigter frem på ruten.
På vej op til passet - troede jeg. Bag den næste top gemte der sig mange gange bare endnu en ny top. Mange har forsøgt at lege edderkop-klatrere - og nogle overlevede det ikke og mindes med tavler langs stien.
Jeg mødte enkelte andre på turen Rød-hvide stokke eller flag malet på stenene viser vej
Den smalle stribe til højre for sneen er min vandrevej En velfortjent pause, hvor jeg nyder de bedste ting  - som lader sig transportere to dage i en rygsæk - fra det østrigske køkken.
Naturens eget stenbed. Bjergbevoksningen har fundet sin egen smukke balance, uden ukrudt, men med masser af blomster.
To Steinböcke betragter mig roligt Her er jeg nået frem til passet, hvorefter de næste km går ret stejlt nedad.
Ja, de bjerge der er jeg faktisk lige kommet over. Det østrigske flag viser de større vandrestier.
Nede på "jorden" igen kan jeg nyde udsigten op til mine bjerge .. og et stort og velfortjent krus koldt øl!