|
BOSNIEN-herCegovena
er lidt større end Danmark og har 3.8
mill. indbyggere. Landet er delt i en serbisk (Republika Srpska) og en
muslims/kroatisk del med grænsebomme i mellem - men dog uden paskontrol.
Til kludetæppet hører desuden, at muslimerne overvejende bor i den
nordlige del, Bosnien, medens kroaterne holder til i Hercegovina, som
ligger mod syd. Tidligere var der ingen større forskel på etniske
tilhørsforhold, men efter krigen er der sket en tydelig samling af
grupperne i de nævnte områder. Selvom de nu kan omgås hinanden uden
vold, så er krigens konfrontationer og grusomheder ikke glemt, og landet
er fortsat mærket af nedbrændte gårde, skudhuller i de fleste huse og
udbombede ruiner - for slet ikke at tale om de mange kirkegårde med de
hvide gravsten, der dagligt minder befolkningen om deres tab. |
 |
 |
| På markedspladsen i
Bascarsija, den tyrkiske bydel i Sarajevo, kommer de gamle koner fra
landet og sælger majs til KFOR-soldater og turister, som gerne vil
fotograferes med den enorme duesværm. |
Lige overfor duepladsen ligger
et eksempel på hvordan befolkningen i Sarajevo måtte leve under
krigshandlingerne: En modstander (formentlig serber) har haft et
loftsværelse i det gule hus, hvor han gennem et skudhul efter
forgodtbefindende har kunnet skyde forbipasserende. Tydeligvis har
muslimerne forsøgt at ramme manden bag skudhullet. |
 |
 |
| Sarajevo har en lang smal
hovedgade hvor sporvognene kører og med bjerge på begge sider. Som vi
husker nyhederne fra krigen, så lå serberne i skjul i bjergene og skød
ned i byen, når indbyggerne måtte ud for at finde mad og drikke. |
Engen på bjergsiden er som
mange andre ledige pletter nu dækket af gravsten - alle vi så med
muslimske navne. |
 |
 |
| Gravsten i hvidt marmor med
én af de mange moskeer i baggrunden. Mellemøstlige lande hjælper
økonomisk med at gen- og nybygge moskeer overalt i denne del af landet. |
Denne moske i bymidten er dog
mere end 400 år gammel - med indgang fra en ydmyg lille dør mellem de
mange butikker. |
 |
 |
| Her er bederummet, hvor
imam'en (præsten) står i nichen i midten og leder bønnen, medens
menigheden står i strømpefødder på de håndvævede tæpper. |
Her er vi på 1. sal, hvor
kvinderne beder. Der er sørget for bedekranse, så de kan følge med
gennem de i alt 33 bønner. |
 |
 |
| Vi kom en dag forbi et enormt
optog med politieskorte - men hvor de mange tusinder langs ruten var i
åbenbar sorg. Nogle lukkede varevogne i optoget indeholdt resterne af 282
lig fra massakren i Srebinica (hvor ca. 7.000 muslimer blev slagtet af
serberne), der var fundet i en grav i skoven og som nu skulle have en
anstændig begravelse. Vi var der netop på årsdagen for massakren. |
Under mit besøg i moskeen
traf jeg Dino, der har et kobbersmede værksted i nærheden. Dino taler
fint engelsk og berettede hele eftermiddagen om tiden under og efter
krigen. Jeg nyder nu hans gave, en ornamenteret kaffekande, og laver min
egen helt specielle udgave af Bosnisk kaffe. |
 |
 |
| En typisk gård i
landdistriktet mellem Bosnien og Serbien, plettet med skudhuller og
efterhånden nødtørftigt repareret. Vores chauffør fortalte i hver
landsby, vi kom igennem, at her var 28 blevet nakkeskudt, her var hele
landsbyen blevet fordrevet og her havde de ligget på lur og skudt. Helt
uvirkeligt. |
Mostar floden, Neretva, er den
rene idyl - men store dele af byen ligger stadig i stadig. Muslimer og
kroater bor nu på hver sin side af floden. Selvom det er samme land og
samme by, så fortalte en muslimsk tidligere skolelærer, at han ikke
kunne få sit job på den kroatiske skole tilbage og nu må leve af at
indsamle honning og brænde raki, den lokale stærke snaps. |
 |
 |
| Udbombet ruin op ad Siemens
nye lokale hovedkvarter i Mostars kroatiske bydel. |
Mostars berømte gamle bro,
Stari Most,der blev bombet under krigen. Nu under genopbygning (EU
finansieret). Se et par gamle billeder af broen nedenfor. |
 |
 |