Frankrig, Spanien, juli 2006

En 2-ugers ferie sammen med Anja, hvor vi besøgte Rotterdam, kørte ad Champs Elysees i Paris videre sydpå til min gamle ven, Ruud, der har restaureret en vandmølle i Sydfrankrig. Derefter nogle dage i Pyrenæerne og videre til Andorra og den nordspanske kyst. 

Turens højdepunkt var Salvador Dalí museet, hvorefter vi langsomt kørte nordpå. Sidste nat var i Luxemburg og med frokost  i Köln, hvor Altstadt var stoppet med mennesker i anledning af en bøsseparade!!

Jeg har i en halv snes år haft min egen private boykot af Frankrig - først pga atombombesprængningerne i Oceanien og senere de utålelige arrogante og selvcentrerede franske politikere med Chirac i spidsen. Jeg fik dog respekt for den menige franskmand, da de tidligere på året var de første til at støtte ytringsfriheden. På turen her mødte vi kun venlige og hjælpsomme mennesker, så nu kan jeg igen med god samvittighed spise de pragtfulde franske oste, lavet af upasteuriseret mælk, og drikke gode franske vine til.

Flot allé på en fransk landevej Også en kartoffelmark kan være et billede værd.
I Paris var Anja meget betaget af smedejernsgelænderne - og modefirmaerne nede ved fortovet. Som sædvanlig trafikkaos omkring Triumfbuen, hvor ca. 6 vejbaner med travle bilister danner et konstant kaos.
Ruud viser rundt på engen ved den renoverede vandmølle. Vi nyder et glas vin foran huset.
Opholds- og spisestuen med det gedigne egetræstømmer. Udhuset med de store møllesten er endnu ikke sat i stand.
Vandmøllen er nu morgenmadspensionat, men Ruud tilbyder også aftensmad til gæsterne - og her nyder vi godt af hans kogekunst. Vi var også rundt og se de andre landsbyer i området, der bærer præg af en del klostre og slotte.
Anja havde indspillet Elvis' Greatest Hits på sin IPod, som jeg her låner medens jeg skriver dagbog. Anja sov bag i bilen, mens jeg krøb sammen i mit lille telt. Her camperer vi lige ved en kildeklar bæk, hvor vi kan lægge drikkevarer til køl - og selv blive kølet af i varmen. Bemærk halsen på rosévinen, der stikker op ad "køleren" (midten til højre) mellem to sten. Trangiaen koger fiskesuppe..
Langt oppe og godt gemt i bjergene fandt vi et kloster, der kunne være taget lige ud af Umberto Ecos "Rosens Navn" Efter diverse jordskælv er det nu renoveret og igen beboet af nonner.
Denne nonne fortalte og viste os rundt, men her i kirken knælede hun i dyb bøn. Munkene må have haft god tid, for på vej op ad bjerget var der mange stedet opbygget terrasser af kampesten.
Vore vandringer i Pyrenæerne var til tider mere klatring - men heldigvis var der nogle steder et reb at klamre sig til på de mest stejle strækninger. Undervejs i bjergene var der mange kildevæld og vandfald, hvor vi kunne få frisk koldt vand.
Dalí-museet i Figueres, Spanien. Oprindeligt byens teater, som blev ødelagt under borgerkrigen i 30erne. Dalí er døbt i kirken lige over for teatret og brugte 15 år til at renovere og udsmykke museet til vel nok det mest originale, som jeg nogensinde har set. Bygning og udsmykning går op i en højere enhed - bemærk her i forgården Columbus' skib hængende i loftet over en kunstfærdig opsats på traktordæk. Guldfarvede figurer i alle vinduesåbninger og et stort billede på væggen.
Manden mangler absolut ikke fantasi - her et eksempel med en byste med figurer på hovedet og pelsede fasaner som staffage. En anden vinkel på forgården, hvor man også ser det kolossale billede på bagvæggen i den store hal i baggrunden.
Billedet er taget fra forgården, hvor man gennem ruderne ind til hovedhallen ser det store maleri på vel 20 m længde Billedet her er taget fra toppen af en trappestige, hvorpå der er monteret et spejlglas. Herved kommer opstillingen på gulvet til at danne en enhed kaldet Mae West-rummet.
Smukke bjergformationer i Pyrenæerne Vi var også et smut gennem hele Andorra. Det er næsten som en duty free lufthavn, da der ikke er skat på varerne.
Efter de store turistområder i Sydfrankrig var den nordspanske kyst nærmest ubeboet. Der var for varmt ved stranden, så vi kørte tilbage til bjergene.
Her camperer vi et par meget rolige dage på en lille plads, hvor der ikke var meget andet at lave end at spise, læse og sove. Når vi skulle til bageren efter frisk brød, kom vi gennem denne lille og meget hyggelige landsby, hvor freden kun blev forstyrret af klokketårnet på kirken.
Vore naboer på campingpladsen var nogle meget flinke gamle franske damer, som lånte os et bord og et par stole, så vi ikke som sædvanlig skulle sidde på en sten og spise. Om aftenen spillede Frankrig finale i fodbold VM, som vi så på campingpladsens udendørs TV. Den gode stemning blev absolut ødelagt, da Zidane jordede sin modstander.
På hjemvejen overnattede vi i Echternach, Luxemburg ved Moselfloden, hvor vi hver fik en kæmpe gryde med dampede musligner. Anja kan ikke se en solop- eller nedgang uden at fotografere den. Vi slutter af med den sidste aften op gennem Tyskland.