Porto, oktober 2005

Et tilbud om rejser med Ryanair til 1 kr kan jeg naturligvis ikke stå for, så jeg bestilte tre billetter fra Århus til Porto via London - og Camilla og Anja var ikke svære at overtale til at tage med på denne forlængede weekend.

Med skatter, afgifter og diverse gebyrer blev det til 2.500 kr, men alligevel rimeligt for 3 returbilletter til en destination, der på denne tid af året stadig har godt vejr.

Vi gik straks ned til Douro-floden, hvor portvinshusene ligger tæt. Fra broen var der en god udsigt til hallerne med de røde tage, hvor portvinsfadene opbevares.
Her er Calems lagre, der går helt ned til flodbredden. Inde i lagerbygningerne ligger tønder og flasker tæt. Her forklarer husets guide om de bedste årgange.
Her foran nogle flasker, der er mere end 100 år gamle. Bagefter smager vi på varerne.
Et besøg på markedet er altid spændende. Her så vi et eksempel på landets store kontraster: Slidte bondekoner med deres grøntsager - og fine byfruer, der har fået del i landets opsving. Man kan sige generationen fra før og efter medlemskab af EU. Også en klipning hører som regel med til rejseoplevelserne. Denne pæne ældre herre trak alle gardiner for vinduerne, så vi ikke blev forstyrret medens han klippede mig.
For en gangs skyld ikke bachalaõ, men almindelig stegt fisk. En aften på værelset overmandede sulten os, og jeg hentede en pose grillkylling.
Fra Sct. Catarina kirken, der lå lige ved siden af vort hotel. Flotte udsmykninger med de typiske blå kakler.
Selv på banegården er hele forhallen udsmykket med kakler. En hyggelig gade i Portos gamle bydel.
Ved Duro-flodens udmunding i Atlanterhavet. Denne søndag formiddag blev der fisket langs stranden - nok mest for tidsfordriv, for det var sjældent der kom en fisk i land.
Om aftenen lykkedes det mig at komme ind og se den ellers totalt udsolgte fodboldkamp mellem Porto og Benfica - takket være en tysk journalist, jeg tilfældigt mødte blandt de 51.000 tilskuere udenfor porten. Desværre var stemningen ikke for god, for Benfica vandt kampen (fortjent) 2-0.
På vejen hjem havde vi tid i London til at tage en tur ind til byen. Vi nåede at drikke Guiness på tre forskellige pubber.