Gambia & Senegal, februar 2006


1. DEL

I stedet for at holde fødselsdagsfest inviterede jeg familien på en 2-ugers tur til Afrika. Vi købte en Spies-billet til Gambia uden hotel, så vi selv kunne rejse rundt med rygsæk og opleve landet bag turistområdet.

For de andre 4 var det første besøg i det "sorte" Afrika, og det var imponerende, så flot de tog de forskellige udfordringer.

Her kommer 1. del af turen fra Serekunda i Gambia til Ziguinchor i Senegal (byen helt i bunden af den grønne rute).

Vort første hotel fandt vi i den største by, Serekunda, som mere er en forvokset landsby. Her et glimt fra markedspladsen. I en palmelund lever nogle mennesker af at kravle op i toppen af palmerne og tappe saften. Efter et døgns gæring bliver det en ret potent drik.
Ved brønden overfor vort hotel bliver der vasket og snakket. Dette er altså i centrum af landets største by med ca. 300.000 indbyggere. Hovedgaden i Serekunda taget fra byens højeste hus på 2 etager. De mange huller i vejen skulle vise sig at blive endnu dybere på turen rundt i landet.
Vi fandt en lille fiskerlandsby i Senegal, Kafountine, hvor fiskerne hver morgen skubbede de store og tunge træbåde ud i havet og om aftenen slæbte dem på land igen.  Her er hovedgaden i selve landsbyen.
Endnu et billede fra fiskerstranden, hvor fangsten nu klargøres. En del bliver røget og tørret. Køleskabe er ikke rigtig slået an der på egnen. Bådene bygges med håndkraft - og er meget solide!
Jeg benyttede lejligheden til at blive klippet. Desværre opdagede jeg for sent, at han havde det helt korte skær på maskinen. Der var også her et meget flot eksemplar af Baobab træet, som er et særkende i denne del af Afrika.
Kvinden arbejder i røgeriet med knægten på ryggen. Murerarbejde med de hjemmelavede mursten.
Camilla og Michael foran deres hytte ved fiskerstranden. Hytterne blev drevet af denne 68er-franskmand, René, som gik rundt i en konstant glad hash-rus.
Det er faktisk en danseskole, hvor børnene lærer del okale danse til den meget rytmiske musik. Under et træ ved vejen er der en lille møbelfabrik, hvor der fremstilles stole og senge i massivt teaktræ.
Vi drager videre ind i Senegal og er på vej hen til en busholdeplads. Tempoet tilpasses varmen, så vi holder en lille pause under et skyggefuldt træ.
På busholdepladsen er der masser af børn (og voksne) der sælger jordnødder og andre lækkerier. Denne nydelige dame og hendes søn kørte sammen med os (og 20 andre) i en lille minibus. Der var næsten altid ammende kvinder med disse busser.
Den stolte billettør, der sørger for at samle penge ind og få folks ejendele ned fra taget, med sin nye kasket. Desværre gik der et leje i forhjulet, og værktøj hører ikke til standardudstyret på disse gamle genbrugsbiler fra Europa.
Det blev pludseligt bælgmørkt, men i lyset fra vores lommelygte lykkedes det faktisk at skifte lejet ved at bruge bremseklodserne til at slå møtrikkerne af med. Jeg havde ellers set frem til at få en overnatning i denne fine hytte inde på savannen.
Vi kom så til en lidt større by, Ziguinchor, hvor der bl.a. er et stort marked med træfigurer. Imponerende præcisionsarbejde at udskære figurer med en hakke! Bagefter får de en gang sort skosværte. Det lykkedes dog at få nogle fine teakfigurer, inden de blev ødelagt af skosværten..
Jeg bestilte et parti små masker i teaktræ til medarbejderne i Aalborg Træindustri, hvor vi dagligt arbejder med afrikansk teaktræ. Det, jeg holder i hånden, er en fuglerede, som er kunstfærdigt flettet af det meget stive savannegræs. Der kan være op mod 100 sådanne fuglereder i et stort træ - og forekommer især langs floden.
Vi boede på ret lokale hoteller, nogle gange med fælles "sanitære" faciliteter. Tandbørstning - og for en gangs skyld rindende vand i hanen.

Læs 2. del her