Gambia & Senegal, februar 2006


2. DEL

Næste mål er Georgetown, som er en gammel koloni- og slaveby beliggende på en ø i Gambia river. Turen var på ca. 300 km, men med diverse taxaer og busser varede den 12 timer. Bilerne er oftest nogle vrag, hvor støddæmpere og andet luksusudstyr er ødelagt på grund af de ekstremt dårlige veje (især i Gambia). 

Det er vanskeligt at se fremskridt i levestandarden siden mine første Afrika-rejser for snart 30 år siden - tværtimod så er hullerne i vejene fra dengang blot blevet endnu større, og husene endnu mere forfaldne. 

Folk er særdeles venlige og hjælpsomme, men der er langt imellem de entreprenører, der  kunne skabe noget aktivitet. Selv købmændene er ofte arabere fra Mali eller Mauritanien - her kunne man til gengæld få kolde drikke (selv når der ikke var strøm i byen) og veksle penge. 

 

Georgetown var nok ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig - her er et kig ned ad hovedgaden, den eneste med asfalt. Byen var uden vand og elektricitet (vistnok på 2. år), så kvinderne måtte hente vand i floden.
Samme flod blev også brugt til at bade og vaske tøj i. Vi boede i disse dejlige hytter - og fik hver dag bragt vanddunke fra floden til vask, tandbørstning og toiletskyl.
Et flot træ ved "havnen" i Georgetown Færger mellem Georgetown og fastlandet.
En sød dreng i højhælede sko Telefoner findes som regel kun i "telecentre", hvorfra man kan være heldig at få forbindelse med omverdenen. 
Blyanter var en meget populær gave - man kan da altid sutte lidt på den. Også kvinderne har pinde i munden, men det er den lokale form for tandbørster.
Vi kom på en heldags sejltur på floden med kaptajn Alfa. Og da det var tid til at sige farvel, kunne vi sagtens have fået et par negerbørn med i rygsækken.
Vores vært nåede at blive forelsket i Anja, så der var en tårevædet afsked. På den videre tur gennem landet: Savannen ser ud nøjagtig som den var vist i mine geografibøger i skolen.
Og landsbyerne har heller ikke ændret sig de sidste tusinde år - det er stadig stråtækte lerhytter. Det var meget tørt, da vi besøgte området, men alligevel kunne man nogle steder se flotte blomster.
Her er vi til det ugentlige marked på en meget støvet slette på grænsen mellem Senegal og Gambia. Den nærmeste landsby - igen med et flot baobab træ.
En lidt genert sød dreng i landsbyen. Vi nærmer os nu turistområdet i Gambia, hvor Anja forsyner sig med de sidste smykker.
Vi flotter os til sidst og bor her helt nede ved stranden på et hotel, hvor der er vand i hanerne hele dagen, men dog strømsvigt om aftenen. På den store strand var der mest liv sidst på eftermiddagen, når de lokale fodboldhold trænede i det bløde sand.
Min AGF-trøje vakte stor opsigt, og der kunne sikkert laves en lokal fanclub, hvis jeg havde haft nogle flere trøjer med. Solnedgang over Atlanterhavet vor sidste aften i Gambia. Næste dag var det tilbage til det vinterkolde Danmark.

Tilbage til 1. del