Colombo, Sri Lanka, januar 2007

Hovedstaden Colombo er Sri Lankas eneste "rigtige" by, og der er masser af trafik, forretninger og markeder.  Der er også mange flotte bygninger fra kolonitiden - bl.a. denne brandstation(!), der her spejler sig i en glasfacade.
Her ved en rundkørsel i midtbyen fremgår det tydeligt, hvad der er det foretrukne transportmiddel: Den tøffende tuk-tuk. Som det ses på den forreste grønne, så er blinklys en hånd ud ad vinduet. Markedsgade i tekstilbazaren. Der er andre områder med krydderier, juveler, frugt og grønt, trykkerier med bryllupsinvitationer, dørhåndtag osv.
Her viser sælgeren sine krydderier frem. Varerne står i store sække ved bagvæggen. Den uundværlige kokosmælk, der i øvrigt også mætter godt. Bagefter spiser man frugtkødet.
Stormagasinet for de rige og smarte, Odel Unlimited, med et stort udvalg af lokale og internationale produkter.  Dette er ikke ostebordet, men kosmetikafdelingen, hvor man kan brække et stykke sæbe af en blok, der bortset fra duften kunne ligne en ost.
Det var blevet fuldmåne, Poya for de lokale, og selv om jeg skulle rejse hjem samme aften, måtte jeg ud i det berømte tempel ved Kelaniya og opleve festlighederne. Omkring templet var der lige så mange boder som i en mellemstor by, blandt andet denne lækre madvogn.
Imens fulgte de besøgende omhyggeligt med i munkens oplæsning fra den hellige bog, Tipitaka. Buddhisterne tager deres religion alvorligt, men meget afslappet, og hele familien fik en "skovtur" ud af denne poya dag.
Medens nogle bad i templet, sad de fleste ude på plænen og lyttede til højtalerne, der reciterede de helliger skrifter. Og andre fik afleveret deres gave - en blomst, røgelsespind eller en lille skål olie.

Læs også Rejsebrevene Buddhas land og Sultestrejke