|
For 2630 år siden fødtes en kongesøn Siddhartha i det nordlige Indien. Efter en beskyttet opvækst i paladset fik han en dag lyst til at se hvordan folket lever udenfor de høje mure.
Han blev chokeret og nedtrykt over at se gamle, lidende og døende mennesker, hvorefter han forlod paladset for at blive munk og med tiggerskålen gå fra hus til hus for at få føden. Hans tanker kredsede samtidig om hvordan han kunne afskaffe disse livets lidelser, og en nat - en halv snes år og mange prøvelser senere - efter at have nydt et dejligt måltid af den sødeste mælkeris, satte han sig under det nu hellige Bodha træ for at meditere.
Ifølge min nyindkøbte skolebog om Buddhas liv besluttede han her, at om hans blod skulle tørre ud, så forlod han ikke denne plads før han havde opnået den højeste visdom. Med bogens let floromvundne vendinger fik han her renset sit sind for alle onde, besiddende og negative tanker og fik indsigt i livets dybeste
spørgsmål.
Så vidt jeg forstår det, så er essensen i det gode liv - de 4 ædle sandheder - at man skal opgive den umådeholdne stræben og begærlighed efter jordisk gods og i stedet lære at leve en dag
ad gangen og acceptere livets fortrædeligheder uden frygt, had og vrede. Når vi ikke længere er besat af at tilfredsstille egne egoistiske krav, bliver der tid til at hjælpe andre. Det giver bonus point i det store regnskab og forbedrer chancerne for det næste liv - og det endegyldige paradis, Nirvana.
Jeg skriver denne baggrundsforklaring, fordi jeg føler her, at jeg befinder mig i en stemning af stor venlighed og tolerance fra næsten alle de mennesker jeg støder
på, og mon ikke denne venlige og afslappede religion er en del af
årsagen.
Buddha skulle have været her i Sri Lanka 3 gange, bl.a. også i området hvor jeg er netop nu, Ratnapura, der er øens centrum for ædelstene.
Jeg sidder her og kigger ned i den grønne dal, hvor rismarkerne blander sig med små hytter, hvor der graves efter ædelsten. På markedet er der naturligvis masser af sælgere, der står med deres lommelygter for at se om stenene nu har det rigtige farvespil. I mange andre kulturer vil man som eneste turist blive forfulgt og plaget af sådanne sælgere, men efter et høfligt nej tak får jeg her lov til bare at gå rundt og fotografere - og de vil som alle andre
gerne se sig selv på kameraets skærm.
Der er enkelte, som ved andre lejligheder har forsøgt at udnytte situationen ved at forlange "turistpriser" - selv om det kan være vanskeligt at komme op at skændes om en kokosnød skal koste 80 øre eller 1 kr - men langt de fleste er ærlige, næsten til det pinlige - som her i morges da jeg efter 1/2 times barbering, skægtrimning og ansigtsmassage lige skulle vente på at få 50 øre tilbage på en 2,50 kr seddel.
Sri Lanka er et dejligt land at rejse i. De venlige mennesker gør det til en konstant fornøjelse, og et spørgsmål om vej til nærmeste tempel bliver næsten altid fulgt op af en længere snak,
der kun begrænses af vedkommendes engelsk kundskaber. Og uden at de bagefter vil sælge mig et eller andet.. Det er bare så anderledes end på turen til Indien, hvor alle havde en onkel med en butik af en eller anden
slags, som jeg skulle prakkes på.
Maden er et kapitel for sig. Selv om der er karry retter morgen, middag og aften, så er der mange varianter og masser af tilbehør, så det er spændende i hver ny by at smage specialiteterne. I de lokale spisehuse koster en person ris med et par grøntsags retter, kylling og fisk - alt i karrysovs - omkring 8-10 kr inkl. ingefærøl. Desserten og de mange mellemmåltider er solmodne og søde papaya, mango, ananas og bananer. Væskebalancen holdes ved lige ved hver dag bl.a. at drikke et par nødder med frisk kokosmælk - og ind i mellem en 3/4 l Lion øl.
For at undgå en situation som på turen til Indien for 2 år siden, hvor maden var noget mere spartansk, havde jeg som nødration taget nogle poser tørret suppe og nudler med. Allerede efter et par dage fandt jeg ud af, at det var unødvendig bagage at slæbe på og forærede det til personalet i restaurationsvognen på det overfyldte tog, hvor jeg jo blev budt på en siddeplads på grydekassen ved den åbne dør.
Vejrmæssigt er det blandet: I højlandet (ca.2000 m) var der ned til et par grader om natten, men der var så heldigvis pejs på hotellet. Regnvejr 3-4 dage, og nu, hvor solen skinner gennem varmedisen med lidt over 30 gr drivhusluft. I formiddags inden den værste hede kravlede jeg ca. 1 km op ad klipperne ved et stort vandfald - det gav sved på panden, men heldigvis ikke langt til at stikke hovedet og fødderne i det svalende vand.
Jeg kom i går fra et par dasedage i DBK-Pers dejlige Danish Villa ved østkyststranden Arugam Bay, der specielt er berømt som surfing område. Området var blandt de værst ramte af tsunamien for nøjagtig 2 år siden, og det var også sørgeligt at se og høre om de mange triste skæbner og store skader.
I morgen tager jeg til den gamle koloniby Galle ved sydkysten, hvorefter jeg slutter af med et par dage i hovedstaden Colombo inden hjemrejsen næste uge.
Se billederne fra turen her:
|