Mongoliet, juli 2007

På vej ud på den mongolske steppe med en delvis engelsk-talende guide, der her viser hvordan man smider en sten i bunken og går 3 gange rundt om den for at sikre held på rejsen. Efter nogle timers kørsel rundt på stepperne møder vi heldigvis én fra familien, der viser hvor vi skal bo de næste 3 dage. Han er ude at træne sine heste - mongolske mænds store hobby.
Vi bliver her modtaget og beværtet med mælkete i familiens telt - som kaldes en ger - der til vores overraskelse er hyggeligt møbleret og udsmykket. Der hænger gedekød til tørring og bagved skænkes der konstant mælkete op - lavet af friskmalket komælk, lidt kogt vand og salt.
Da faderen kom på visit fik han straks hæderspladsen overfor indgangen - og der var anledning til nok en omgang mælkete. To af familiens børn udenfor ger'en. Der er mange kilometer til nærmeste nabo.
På kommoden står billeder af slægten og dens bedrifter. Michael spejler sig. Da vi spurgte om vi kunne hjælpe med noget, fik vi udleveret en kurv og en rive til at indsamle tørrede kokager. Det er det eneste brændsel til madlavning og te.
Toilette foregik ved at linde lidt på låget på denne plastik flaske uden bund, hvor der blev fyldt støvet vand i en gang i mellem. Hyrden på vej ud til dyreflokken. Vor familie har ca. 450 dyr, der græsser i området.
Solen går ned bag familiens ger. Gederne samles for natten i en indhegning.
Afslappet familiehygge i ger'en. Næste formiddag viser drengene deres ridefærdigheder, medens de voksne får te, vodka og tørret yoghurt. 
Her er knægten, der skal ride hesten til det store løb om et par dage. Han skal faste 3 dage inden løbet for at veje mindst muligt. Farmand inspicerer hjorden.
En dag skulle vi flytte over til en anden del af familien, og hele ger'en skulle pakkes ned. Yderst det tunge lag filt, der isolerer mod varme om sommeren og kulde om vinteren. Der kan blive op til -40°C! De håndsnittede sammenklappelige rammer bliver pakket sammen, og kun vore senge mangler at blive pakket.
Der er nu gået et kvarter og det hele er pakket på vognen. Tydeligvis flytter nomaderne tit, og trods ger'ens komplicerede konstruktion er den let at skille ad (når man kender systemet).  Vores chauffør samler rammen, der skal være meget nøjagtig af hensyn til placering af de ca. 60 stænger, der understøtter taget.
Den sidste snor bindes rundt om ger'en og den er klar igen. Disse stærke snore er lavet at hestemankens hår. Ved en lille å bader yakokserne - og det gjorde vi også flere gange. Vores ger ses fjernt i baggrunden.
Nabokonen i gang med aften malkningen. Her får Anja lov at prøve. 
Næste morgen er det gederne, der skal strigles, så der kan indsamles filt. Det bliver til varme frakker, madrasser og til ger'ens isolering. Det var ikke let at få et smil fra den lille pige.
Selv om han fik min pandelampe, var knægten stadig meget genert. Her er næsten et smil..
Efterhånden blev vi lidt mere fortrolige. Hun holder krampagtigt fast i den lille plastik sommerfugl, vi gav hende, men smile - det fik vi hende ikke til.
Den store dag for konkurrencerne. Mange af tilskuerne sidder til hest. Vores "far" er med ved dommerbordet, hvor vi derfor også deltager i den højtidelige udveksling af mongolsk tobak og gæret hoppemælk.
Bryderne præsenterer sig for dommerne. Det går ud på at smide modstanderen ned på jorden - men trods riven og sliden så er det ikke så let.
Jeg blev inviteret indenfor i skyggen og straks budt på mongolsk tobak - og kvitterer med et ordentligt nys. Rytterne, der startede 20 km længere ude, er nu ved at nå målet i nogle gevaldige støvskyer.
Solen brænder fra en skyfri himmel, og de sidste heste er så udmattede, at de næsten skal trækkes over mållinien. På vej tilbage til byen kommer vi forbi en stor fåreflok.
Og inde i hovedstaden med 1 mill indbyggere blander ger-teltene sig med nye højhuse. Uvist af hvilken grund, så er der et stort byggeboom i Ulaan Baatar. Jeg nåede ikke at finde ud af hvad folk i byen egentlig beskæftiger sig med.

Læs næste afsnit