Moskva, juni 2007

Banegården Yaroslav, hvorfra togene kører mod Sibirien - stadig med en statue af Lenin. Vi havde 18 timer i Moskva, og besøgte først den Røde Plads og Kreml.
Derefter gik vi en tur i bymidten, hvor vi bl.a. kom forbi Bolshoi teatret og her: KGB's tidligere hovedkontor, Lubyanka med de berygtede torturkældre. Gorky Park er også kendt fra bogen (og et rockband) af samme navn. Trods denne imponerende indgang, så minder det mere om Dahlgaards Tivoli ved høstfesten..
Et af de få hyggelige steder i Moskva er Arbat gaden - hvor man dog ikke slipper for at se Udenrigsministeriets mastodont bygning i baggrunden. Samme design som i alle ex-Sovjet storbyer. En anden overlevering fra "gamle dage" er de små luger, hvor man skal købe billetter, bestille øl eller hvad der nu gemmer sig inde bag ved. Her er det billetlugen (og der er kun den ene) til Gorky Park.

Læs næste afsnit