Togrejsen, juni/juli 2007

Her vort tog nr. 6, der som skiltet viser kører ruten Moskva - Ulaan Baatar. Vi skulle her tilbringe 3½ døgn til Irkutsk, hvor vi havde det næste stop. Toget havde omkring 20 vogne, og ud fra hvad vi kunne se på stationerne, hvor vi gjorde holdt, var der vel omkring en snes turister med - resten var russere på rejse.
Togene var af forskellig standard, men fælles for dem alle var en samovar i hver vogn, hvor der konstant var varmt vand til te og nudler. Her vor "stuepige", der sørgede for rengøring af vognen (og toilettet). Første morgen havde vi stadig dansk rugbrød og ost, der blev suppleret med russisk frugtsalat og te.
Vi holdt flere gange om dagen ved lokale stationer, hvor mest ældre kvinder kom slæbende med store tasker og solgte mad og drikkevarer. Her frokosten: Røgede kyllingelår, kogte kartofler, hvidkålssalat, agurk/tomat salat - og i dag en lille øl. De solgte flasker med helt op til 5 liter.
Der var også spisevogn - her den flotteste, der trods sit blakkede rygte leverede udmærket mad. Ellers var det en meget afslappet rejseform, hvor vi bl.a. læste lidt, kiggede ud på landskabet, skrev dagbog og løste sudoko'er. Tiden gik utrolig hurtigt.
Bortset fra nogle enkelte store (og grimme) byer, så var alle beboelser stort set som denne landsby med Bamse & Kyllingen træhuse og kartofler i haven. Endnu en station med handlende - og passagerer der strækker benene. Man skal dog ikke gå for langt væk, da det ikke er til at vide hvornår toget kører videre. 
Vi er nu kommet længere østpå, hvor banegårdene stadig er flotte, men det kan være svært at få øje på byen. Her solgte de også  "ædelsten" og gamle sovjetiske ordner. Da vi rejste med det mongolske tog fra Irkutsk - Ulaan Baatar, var det sammen med en hel masse mongolske handlende. Her er gruppelederen, Big Mama (sammen med Anja) efter at hun er blevet sminket inden grænsekontrollen. Det tog 11 timer at krydse grænsen..
Én af handelskvinderne, der pakker om inden grænsen. Her er det medicin og glasskåle - under sengen var der desuden en sæk kartofler, nogle læderstøvler og en kasse badedragter. Nu er vi kommet til Kina, hvor der er bjerge og floder - en dejlig afveksling efter et par dage i den stegende Gobi-ørken (hvor der heller ikke er mange muligheder for at købe drikkevand og andre forsyninger).
Ved grænsen fra Mongoliet til Kina skulle det specielle russiske understel skiftes til den standard, som bruges i resten af verden. Det foregik forbløffende hurtigt og effektivt ved at hejse vognene op, skubbe de brede russiske understel ud og de kinesiske ind. Alle passagerer var i togene under denne operation, og vi fotograferede ivrigt optrinnet (og hinanden). Som det ses kører vi her med Ulaan Baatar - Beijing toget.

Læs næste afsnit