Artikel fra Midtjyllands Avis, den 3. maj 2003. Hvis teksten er svær at læse, er mit originale svar nedenfor:

Musik:
Når jeg laver mad, hvilket jeg ofte gør, da min kone har aftenarbejde, hører jeg for tiden Flemming Bamse Jørgensen med Stand by me eller soundtracket fra den fantastiske film, Oh, Brother Where Art Though? I de mere afslappede stunder hører jeg helst klassisk musik. Når jeg lytter til disse vidunderlige toner fra de gamle klassikere, føler jeg det virkelig som om sindet letter, helt befriet fra alle dagligdagens fortrædeligheder. Værker som Beethovens piano koncert nr. 5, Kejsersonaten og Mozarts klarinet koncert har en storhed over sig, som ikke er af denne verden.

Film:
Af klassikerne er gensynet med Deliverance hver gang en fornøjelse, om 4 barske fyres kanotur gennem et øde område i Tennessee med  bl.a. en indavlet banjospiller og voldtægt op ad træstammerne. Ellers er den nævnte Oh Brother Where Art Though en yderst charmerende parodi på Homers Illiaden - og på overtro og mystiske hændelser i 30'ernes USA. Og med den prisbelønnede mexicanske film  ..y tú mama tambien genoplevede jeg de herlige måneder vi tilbragte i landet på familiens 12-måneders Amerika-rejse for 5 år siden.

Mad:
Jeg holder meget af mad og især det jeg selv laver. Efter utallige rejser over det meste af verden er jeg stor set holdt op med at spise traditionel dansk mad, for det er der alt for få krydderier i. Det er dog ikke alle husets gæster der har samme hærdede smagsløg: Da familien sædvanen tro fejrede min fødselsdag 2. juledag, hvor jeg var i Guatemala, fik de for en gangs skyld flæskesteg og alt det andet danske julemad - og jeg fornemmer at det nok har været "min" bedste fødselsdagfest i mange år.

Drik:
I løbet af dagen drikker jeg kun vand - jeg kan til nød klare en kop pulverkaffe om aftenen, hvis ellers jeg kan få et stykke chokolade eller kransekage til at tage den væmmelige kaffesmag. Ellers drikker jeg gerne både rød- og hvidvin, dog sjældent fra Frankrig, da jeg ikke er nogen fan af den franske selvtilstrækkelighed - og i øvrigt heller ikke af snobbede "vinkendere" der helst først skal se etiketten for at kunne bedømme om vinene nu er fra det rigtige distrikt. Desuden synes jeg at vine fra sydligere lande som Italien, Spanien og Chile bringer mere solskin ind i stuen.

Bog:
Når jeg læser en god bog har jeg det ofte som med musikken, at sjælen letter og vandrer rundt i Jerusalem (Jan Gillous fremragende trilogi, Rejsen til Jerusalem), i New York i slutningen af det 19. århundrede (Sindssygelægen eller Mørkets Engel af Caleb Carr), på Ramblaen i Barcelona (Alexandria rosen af Manuel Vázques Montablán), i Glyptotekets kældre og i et ægyptisk gravkammer (Djævelens Kvint af Anne-Marie Vedsø Olesen) for slet ikke at tale om Rio Dulces udløb i det Caribiske Hav, hvor jeg befandt mig da jeg læste en helt vidunderlige fabel (På Kærlighedens og Koleraens Tid af Manuel García Marquéz).
Igen vil jeg også gerne fremhæve en klassiker, nemlig Kongens Fald af Johannes V. Jensen, en bog der er så god og så grusom - "Den sandeste bog, der er skrevet om det danske sind".

Skuespiller:
Helt tilbage fra Grease, som jeg i øvrigt så live i New York i 1976, har jeg holdt meget af John Travolta - han er næsten altid god for en stor præsentation. En anden fremragende skuespiller er Michael Caine, som dog med fordel kunne have fravalgt nogle halvdårlige film, som han har lagt navn til.

Hobby:
Jeg har så længe jeg kan huske hver morgen løbet en tur - og nu hvor jeg er flyttet tilbage til Bjerringbro nyder jeg meget omegnens skovrige og smukke terræn. Af indendørs sysler har jeg taget udfordringerne op med hensyn til på computeren selv at lære at lave hjemmesider, billedbehandling og andre kreative ting - og som det seneste er jeg blevet redaktør af et 72-siders medlemsblad for De Berejstes Klub, hvor jeg er i bestyrelsen.

Dyr:
Jeg savner lidt de får vi havde, da vi boede på en mindre gård ved Aalborg - hvilken glæde hvert forår at hjælpe fårene med at føde, at få lammene til at sutte og se dem stavre rundt på deres Bambi-tændstikben en halv time efter fødslen. Alle lammene fik navne, men heldigvis accepterede vore børn livets barske kendsgerninger, så om vinteren, når vi nød en saftig lammekølle, kunne vi diskutere, om det nu var Kim Larsen eller Josefine, vi sad og spiste.

Feriested:
Jeg har det meste af livet været så heldig at have et arbejde, der gav mig rig mulighed for at rejse rundt i verden - og flere gange har min kone også kunnet være med. Vi er derfor vant til aktive ferier og har mange gange været på kanotur i Sverige eller på ski i Østrig. På det seneste er vi som ferieland kommet til at holde af Italien - ikke mindst fristet af den gode mad.

TV-program:
Undtagelsesvis følger jeg med i en TV-serie, nemlig 24 timer på TV2. Ellers bruger jeg nok mere tid på at se tekst-TV end på de levende billeder.

Person:
Poul Schlütter er for mig indbegrebet af en god politiker. Han kombinerer en fin folkelig fornemmelse med nødvendigheden af at træffe ubehagelige beslutninger, og for os der har oplevet de katastrofale år under Anker Jørgensen kom Poul Schlütter virkelig som landets redningsmand. Jeg er helt enig i hans udtalelse, at ideologi er noget bras, for hvad har ensporethed og fanatisme i verden bragt andet end ufred?
Og så naturligvis Jimmy Carter, som jeg mødte, da vi var i Plains, Georgia for 4 år siden. Han var ikke særlig respekteret som USA's præsident, men har nok undtagelsesvis haft større indflydelse og resultater efter, end under sit embede. Helt fortjent er han i fjor blevet belønnet med Nobels fredspris.

Fodboldhold:
Da jeg som dreng begyndte at spille fodbold, var det perioden hvor AGF vandt mesterskabet flere år i træk, og det blev derfor mit favorithold. Siden er det gået op og ned - for tiden mest ned - men jeg har i alle disse år i sorg og glæde fulgt og støttet holdet.