Mine 10 bedste..

Der er mange fornøjelser og oplevelser forbundet med at rejse, og vi begejstres sikkert hver især over forskellige ting: Nogle går store omveje for at se endnu en zoologisk have, medens andre bestiger vulkaner og nyder udsigterne.

Jeg kan godt lide at snuse rundt i baggyder, hvor jeg tillige ofte finder nogle fine lokale spisesteder. Jeg forsøger nemlig altid – selv når jeg rejser forretningsmæssigt – at spise et sted, hvor også de lokale håndværkere og lignende godtfolk samles. Her er maden altid god og billig, og det er min erfaring, at man samtidig får opbygget den lokale bakterieflora i maven. Bortset fra en lille skaldyrsforgiftning i Mexico skal jeg nok mindst 25 år tilbage i tiden, for at finde et eksempel på maveproblemer.

Maden er altså for mig en meget væsentlig del af det at rejse, og faktisk husker jeg nok omstændighederne ved flere måltider end ved besøg på museer og den slags. Jeg vil derfor ikke vige tilbage fra at kalde måltiderne for en vigtig kulturfaktor, som i høj grad er med til at give giver landene og indbyggerne deres karakter og særpræg. Jeg har da også i en del år haft for vane i mine rejsenotater at give dagens kulinariske nydelser stjerner fra 0-6.

Her er et udpluk af nogle af de mange gode måltider, som jeg har nydt:

1. León, Nicaragua.  Lidt nede af gaden fra Hotel Avenida tæt ved markedet dukkede der om aftenen nogle kvinder op og standrede en trækulsgrill. De havde også medbragt nogle store plastsække fyldt med kyllingestykker i salsa marinade samt grøntsager og ris. Ikke mindst den gode, stærke salsa var helt formidabel god. Jeg blev i byen en ekstra dag for at spise aftensmad nok en gang.

2. Lantau, Hong Kong. En times færgesejlads fra Central ligger Lantau, som er en ganske spændende ø. Som afslutning på en dag ved stranden, vandretur rundt om øen og gennem det vrimlende landsbymarked, fandt vi en slags restaurant nede på havnen, hvor fiskene svømmede rundt i nogle store kasser ved siden af bordene. Her fik vi adskillige portioner hvidløgsrejer ledsaget af adskillige store flasker Carlsberg. Vi sad under en presenning, da et tropisk regnskyl satte ind, hvilket så gav os lejlighed til at få endnu flere rejer og øl på bordet. Det blev en yderst munter sejlads tilbage til HK Island.

3. Bag i Previa’en, Italien: Jeg har flere gange været på tur gennem det meste af Europa med min datter Anja. Vi kører i Previa’en, hvor vi ofte også sover og til tider spiser. Efter en indkøbstur på et italiensk marked går Anja i gang med at forberede et større antal antipastaer, medens jeg prøvesmager vinene. Selv de bedste restauranter kan dårligt hamle op med disse specielt udvalgte lækkerier.

4. Seoul, Sydkorea: Da vi i sin tid hentede vore to adopterede piger i Korea, var vores første introduktion til det koreanske køkken en lille halvgemt restaurant i skyggen af KFC. Vi bestilte et eller andet, og fik stillet et gammeldags gasblus op på bordet. Så kom de med nogle kageforme, hvorpå de stegte smørmøre oksestrimler i oceaner af hvidløg. Tilbehør ris og den uundgåelige (og uundværlige) kimchi - kinakål lagret i chili, som ses i store lerkrukker ved hvert hus i landet. Heldigvis er øllene også her i voksenstørrelse.

5. Skagen, Danmark. En sommerdag ved havnen, velforsynet med indkøb fra de mange fiskeforretninger, nogle øl og en fiskekasse at sidde på – det er heller ikke så ring’.

6. Beirut, Libanon. Bag hovedgaden Hamra, ja, faktisk et par sidegader i nordlig retning, lå en ydmyg kælderrestaurant, Stanbuli. Her fik man ikke 20 forskellige meza-forretter, som på turiststederne, men nogle få velsmagende delikatesser, heriblandt den suveræne kibbe – råt tatar lammekød. Den lokale arak var naturligvis en fast del af måltidet sammen med Ksara rosé-vinen fra Bekaa-dalen.

7. Atlanterhavskysten, Portugal. De mange herlige fiskerestauranter langs kysten gør det let i en uge kun at spise fisk og skaldyr. Jeg arbejder stadig på at smage alle de påståede 365 forskellige opskrifter med baccalau.

8. Riga, Letland. Letterne er i grunden muntre mennesker, som benytter enhver lejlighed til at feste. Det er nok derfor, at de både fejrer fødselsdag OG navnedag, og ét af de bedste steder at gøre det, er i den meget rustikke Staburags på Caka iela. Her er kun portionerne større en fadøllene, og da restauranten er en labyrint af små lokaler, skæve hjørner og halve afsatser, så kan ethvert selskab i nogenlunde fred synge deres hjemlands vemodige og muntre sange. Og dem er der mange af. Interessant er det, når man skal på toilettet i den fjerneste ende, at gå gennem det ene brusende sangkor efter det andet.

9. Boquete, Panama. Dette måltid husker jeg ikke for dets kulinariske nydelse, tværtimod, men omstændighederne. Jeg var om morgenen draget op i regnskoven længere oppe bag kaffeplantagerne, og var godt og grundigt faret vild. Under min kamp gennem de tætte lianer og med vilde bjergtoppe til alle sider, og hvor uret nærmede sig solnedgangstid, blev min indre skytshelgen ved med at fortrænge tanken om, at det måske blev nødvendigt at lave en hængekøje af de forbandede lianer til overnatning over skovbundens kryb. I stedet panorerede den et billede af en family size pizza og en stor Coca-Cola, som skulle være belønningen, når jeg fandt tilbage. Øvelsen lykkedes, en bjergflod dukkede pludselig op og i den vadede jeg tilbage til civilisationen - og drak hermed min første cola på den 2 måneder lange tur.

10. Luang Prabang, Laos. Efter godt to uger gennem Thailand – overvejende afsides beliggende områder langs grænsen til Myanmar – havde jeg fået en del nudler og anden lækker Thai-mad. Herefter tog jeg en Mekong flodbåd til Luang Prabang, hvor jeg dagen efter på turistgaden noget uventet så en indisk restaurant. Deres masala chicken indeholdt lige det ekstra krydderi, som gjorde denne dag, hvor en speciel buddhistisk fest blev fejret i de mange templer, helt perfekt.

Og er der nogen der er interesseret i opskriften, så har jeg herhjemme lige lavet en grønsagslasagne, som er særdeles lækker.

Søren Padkjær, #112

(Fra artikel i Globen 1/2004, De Berejstes Klub's medlemsblad)