Saudi Arabien

Besøg: Den 22. juni 1973 fløj vi (Frank, Hjelm fra OA's udstillingsafdeling og jeg) med Saudia til Dhahran for mit første besøg i landet. Saudia var forsinket, så hotellet - som åbenbart er det eneste på stedet - havde solgt vores værelser. Jeg sov så sammen med Hjelm i noget der lignede et kosteskab, mens Frank tog det sidste rigtige værelse. Der er ikke rigtig nogen by, udover enkelte asfalterede veje og en bygning hist og her. Der bor dog mange amerikanere i et særligt område for olieselskabets folk, Aramco. Næste morgen besøgte vi to firmaer, der lå midt ud ei ørkenen ved vejen mellem Al Khobar og Dammam. Efter besøget stod vi ved ørkenvejen og ventede på en taxa - og det var første gang, jeg oplevede, at jeg ikke havde nogen skygge: Den brændende sol stod lige ned på vore hoveder - og omkring os var kun ørken.

Udsigt fra værelset på Al-Attas Hotel - det bedste i Jeddah på det tidspunkt. Bemærk den æsel-trukne vogn, der kører rundt og deler vand ud.

Om aftenen fløj vi 1500 km mod vest til Jeddah. Her var både varmt og fugtigt, men Hans Ole Svendsen (søn af brygger Svendsen ved Ceres) tog sig af os, herunder med rigtige drinks (som han får gennem den svenske ambassade). Ellers får man den berygtede Saudi-champagne, som består af æblemost, dansk vand og noget sødt klistret frugt-sirup. Vi lavede aftale med Hotel Al-Attas om afholdelse af det danske fødevare-fremstød næste år. Besøgte den gamle souk, hvor jeg købte 8 gamle sølvarmbånd til 2 SR (DKK 3,40) pr styk.

Besøg: Igen den 23. november 1973 gik turen til Dhahran, hvor jeg blev indlogeret på det helt nye Algosaibi Hotel.

Abed med en tegning af, hvordan et arabisk barn forestiller sig en dansk bondegård

Sammen med Abed Khatib samlede vi tegninger ind fra skoler i Lurpak-konkurrencen. spiste frokost med folk fra importøren GTC i Aramco kantinen. Dhahran er en nydelig by, hvor der næsten kun bor amerikanere, som har deres egne love (f.eks. kan kvinder gå uden tildækning og de kan købe alkohol). Videre til Riyadh, hvor jeg også besøgte en del importører. Kørte ud ad "Kongevejen", hvor den kongelige families paladser ligger side om side på et par kilometers strækning. Besøgte også her skoler for at hente tegninger, og var rundt i det gamle Riyadh med lerklinede huse.

Derefter til Jeddah, hvor vores reklamebureau Mecca Advertising, havde en kæmpe stak Lurpak-tegninger. Det siges, at Lurpak-folie (som skal vedlægges tegningerne for at være med i konkurrencen) sælges i souk'en for 1 SR. Gik om aftenen en tur i den gamle souk og købte nogle sølv-ting til Benthe. Ved sammentællingen viste det sig, at vi har modtaget 6.395 Lurpak-tegninger - og der er stadig en uge tilbage.

Besøg: Næste besøg var den 17. februar 1974, hvor vi gjorde klar til den store danske udstilling ugen efter. Talte med Juffali om Prins Henriks deltagelse, da ambassadør Warberg har forplumret sagen ved også at involvere den saudi arabiske ambassade i Beirut i sagen - som generalkonsul Juffali ellers tager sig af. Vejret er godt - ca. 55º i solen og 30º i skyggen. Jeg fik i nat en masse loppestik i ansigtet, da jeg havde købet et sort kvindetørklæde, der åbenbart var loppebefængt. Jeg havde lagt det over ansigtet for at undgå myg, hvilket var en dårlig ide.

Prins Henrik og den saudi arabiske prins Fawaz

Store problemer med at få alle reklamematerialerne indfortoldet, men med hjælp fra Juffalis speditør (og lidt bakshis til tolderne), lykkedes det endelig. De næste par dage besøgte jeg ca. 100 butikker med PR-materiale om udstillingen. Den 26. februar ankom Prins Henrik med et charterfly, ledsaget af udenrigsminister Ove Guldberg og frue (hvilket blev et etikette-problem ved middagsbordet med saudierne) samt 45 embedsmænd og forretningsfolk. Der var reception på Hotel Al-Attas omkring swimming pool'en den 27. februar med Prins Henrik og den saudi arabiske prins Fawaz samt 450 indbudte gæster - udmærket arrangement. Prins Henrik blev fulgt til flyet den 1. marts af Emiren af Mecca, og da vi gav hånd til afsked kunne man fornemme, at de ikke kun havde drukket te.

Her er rapporten om fremstødet i Saudi Arabien i marts 1974.

Besøg: Den 15. maj 1974, hvor jeg rejste rundt i Gulf'en, var jeg på et kort besøg i Al Khobar for at udrede et problem med fortoldning af nogle pølser fra Celebrity. Besøgte desuden et par andre firmaer. På flyet hjem til Beirut om aftenen var maskinen helt fuld - bogstavelig talt. Der var ikke engang whisky tilbage at sælge som toldfrit. Alt var drukket. Sådan er det, når man slipper ud fra Saudi Arabien (og man ikke har adgang til spiritus).

Besøg: Det var i september 1974 meget svært at få flyplads til Jeddah, da alle saudierne, som har været på sommerferie i Libanon, nu skal hjem igen. Der var 10 dages ventetid på billet, men så ringede Katja til sin mand, George, der arbejder for MEA, og fik en plads til ugen efter. Vi afholder kampagne for dansk fjerkræ med en forbruger quiz samt konkurrencer for importører og forretninger. Alle materialerne sendes med lastbil fra Beirut, og de er også forsinket. Den 16. november 1974 var jeg i lufthavnen i Beirut kl. 19 - men det var mange tusinde andre også, så jeg stod i kø i 3 kvarter for at checke ind. Flyet var dog 1 time forsinket, så vi nåede alle at komme med. Checkede ind på Hotel Al Attas kl 01 om natten.

Der åbnes kuverter

Næste morgen tog jeg ind til Mecca Advertising på deres nye kontor ved udenrigsministeriet. Araberne er noget sløve, da det er første dag i Ramadan, og de må hverken spise eller drikke fra solopgang til solnedgang - og så i denne varme. Arbejdstiden er fra engang op på formiddagen til middagstid og derefter igen fra 20-tiden, når de har spist det store solnedgangs-måltid, og indtil midnat. Om aftenen til barnedåb hos Bill (vores speditør) for hans barn nr. 3 - utroligt, at han med sin enorme størrelse kan lave børn. Jeg fik for første gang 2 whisky, som smagte helt godt. Næste dag fik jeg sammen med Bill vort reklamemateriale ud fra tolden, og Abed fik en del, som han skal uddele i Riyadh og Al Khobar. Jeg var rundt ved 7 supermarkeder med quiz handouts. Forsøgte igen om aftenen, men det var torsdag, så de var gået tidligt på week-end. Om fredagen kunne jeg dovne ved swimmingpool'en, men om aftenen var der liv igen i souk'en. Her sad mange afrikanske pilgrimme og solgte udskårne træfigurer, udstoppede slanger, dyreskind og andre eksotiske ting. Jeg købte et negerhoved for SR 25 og nogle sølvarmbånd til Benthe. Lørdag var jeg rundt ved de sidste importører, og jeg bemærkede. at om aftenen mellem 18.30 og 19.30 var alle gader i bymidten helt tomme - som under julemiddagen i Danmark. I lommebogen den 22. september: Ramadam Karim - glædelig ramadan. Mange folk tager det som en slags ferie, hvor de ser syge og trætte ud, og derfor undslår sig for at arbejde. Andre igen, som f.eks. Adnan, direktør i Mecca Adv., tror jeg nok følger Koranen til punkt og prikke - men på en sød og naturlig måde. F.eks. når vi sidder i møde, så kan han pludselig kigge på uret og sige, at han lige skal ud og bede. Så går han ind på et andet kontor, og efter jeg har drukket noget mere te, kommer han frisk tilbage - og vi fortsætter samtalen. Var hos Saudia, hvor jeg fik 6 billetter til Beirut mod at vi reklamerer for Saudia i vore kampagner.

Direktøren for Mecca Advertising, min ven Adnan, forærede mig dette dejlige maleri fra det gamle Jeddah (som der var rester af for enden af soukgaden ved Queens Building. Det er malet af en professor på Jeddah Kunstakademi.

Besøg: Kort besøg den 6. november 1974 på vej hjem fra Yemen. Boede på Taj Hotel i lufthavnen - ikke særlig godt. Vores konkurrence om danske kyllinger går godt, og der er modtaget omkring 4.000 besvarelser. Var sammen med Hans Ole Svendsen. Til Sossy på kontoret købte jeg en del parfume og et Seiko ur. Den følgende dag besøgte jeg nogle supermarkeder og spiste frokost på kyllinge restauranten i souk'en - altid godt - inden jeg fløj hjem sidst på dagen.

Besøg: Ny besøg den 18. november 1974 i Jeddah. Problemer med både fly- og hotelreservation, så jeg kom til at overnatte på det elendige Ashia Hotel. Skiftede næste dag til Kandara Palace, som er OK, men det kniber me vandforsyningen. Var en del sammen med Hans Ole Svendsen og så stablerne af besvarelser i kyllinge konkurrencen. Om aftenen var jeg rundt for at kigge på fotoapparat. Det blev til et Olympus OM1, f 1,4, 50 mm, til SR820 (ca. 1400 kr). Aftalte med Ambassadør Troels Munk, at han vil deltage i udtrækning af vinderen af kyllingekonkurrencen. Om eftermiddagen hjalp jeg med at åbne de mange breve med besvarelser - en ny ambassade sekretær, Steen Andersen, hjalp også. Han er fra Kjellerup og kender alle de dem, som jeg også kender. Vi spiste de sædvanlige kyllinger til aftensmad sammen med Hans Ole. Næste dag var der ved hotellet nogle soldater med våben og en masse mennesker. Det var optakten til en håndafhugning - men det må være gået hurtigt, for da vi en times tid senere kom tilbage, var soldaterne væk, medens der stadig var en stor menneskemængde og trafikkaos.

Udtrækning af vinderne sammen med ambassadør Troels Munk

Lørdag den 23. november 1974 havde vi så lodtrækning om vinderne af kyllingekonkurrencen. Det var en værre omgang snyd, trods det fine panel med ambassadør Troels Munk, redaktør på Al Bilad avisen, Adnan fra Mecca Advertising, Hans Ole Svendsen, Mohammed Al Baiz og mig selv. Der var kommet ialt 5500 kupon'er fra importørerne og 6500 quiz løsninger. Der blev mange frimærker til Adnans venner. Samme dag oplevede jeg for første gang regnvejr i Jeddah. Det faldt uheldigvis sammen med åbningen på GM-biludstillingen på hotellet (hvor bl.a. vo rven prins Fawaz deltog) og samtidig gik al lyset ud. Dagen efter var jeg rundt og aflevere præmier til importørerne og senere kom min ven Niels Hjulmand fra Nowaco på besøg. Om aftenen var vi i souk'en og købe et guldarmbånd til hans kone og et ur til min mor. Han tog uret med hjem og postede det fra Aalborg. Hen mod midnat kom Anette (MEA stewardesse) med SR 5.000, som jeg manglede til at købe de sidste præmier for (TV, elektroniske regnemaskiner mm).

Tirsdag den 26. november 1974 fløj jeg til Riyadh, hvor jeg først i 3. forsøg fandt et simpelt værelse uden bad. Riyadh er meget støvet og tørt - måske særligt fordi jeg dennegang bor inde i bymidten med en masse trafik og bilos. Arrangerede uddeling af præmier til vinderne i byen og fløj næste dag til Dhahran. Der var imidlertid sket en fejl og flyet var forsinket, så jeg sad 8 timer i den uhyggelige og meget kolde ventesal indtil vi lettede kl 04 om morgenen.

Ved ankomsten til Al Gosibi Hotel kl 06 fik jeg oplyst, at jeg kun kunne få en enkelt overnatning, da Kong Faisal kommer til byen på lørdag og har beslaglagt hele hotellet. Jeg gik straks i gang med at besøge firmaer, og det fortsatte til kl. 21. Ind i mellem købte jeg en blitz til mit nye kamera. Næste dag skulle jeg være ude af værelset kl 09, men havde nået stort set alle mine besøg den foregående dag, så jeg fløj hjem til Beirut om eftermiddagen.

Besøg: Den 12. januar 1975 fløj jeg til Dhahran og boede på Algosaibi Hotel. Næste morgen tog jeg straks ind på deres kontor for at høre om forsinkelsen i betaling af $235.000 til Danpo. Det var noget forvirret, men enden på det blev, at de ville lave en check, som de bragte til mig i lufthavnen få minutter inden jeg fløj videre.

Besøg: Den 4. marts 1975 ankom jeg til Dhahran, og næsten som sædvanlig var der ingen værelse. Jeg sov første nat i rummet med grej til swimming-pool'en. Havde to dage til at besøge en lang række firmaer, da der var en del opgaver fra de danske eksportører. Om fredagen den 7. marts kørte jeg kl. 07 mod Hofuf i oasen Al Hasa. De første godt 100 km var kun ørken med mange rørledninger og afbrænding af gas med sort røg. I oasen, som er på flere tusinde ha, så vi to af kilderne og hvordan vandet ledes ud i oasen ad store cementrør. Her er dejlig grønt, stille, fuglesang. Spiste frokost i Hofuf og så souk'en inden vi kørte videre to Riyadh. Her besøgte vi en del firmaer og spiste frokost med Ahmed fra Algosaibi. Han accepterede t betale $5.000 af Danpos claim på $18.000 (som efter min mening ikke er retfærdig), og telex'ede det til Danpro. Købte en smykkeæske, lavet af en udhulet palmestamme, en ildrager og et arabisk vægtlod. Den 9. marts 1975 fløj jeg til Jeddah. Den danske ambassade har nu kontor i Queens Building, hvor også Hans Ole Svendsen har kontor. Købte parfume til Sossy i den sædvanlige forretning overfor souk'en. Det er en flink yemenit, der ekspederer, og jeg får sædvanligvis lidt ekstra med og 10% rabat. For 3 flasker betalte jeg SR110 (190kr). Tænk at spendere så mange penge på så lidt. Og så er det ikke engang til hende selv, men mandeparfume. Købte også 3 hvide Saudi-dragter med hvide og rødternede hovedtørklæder. Denne gang er der kun kommet 3.100 tegninger i Lurpak konkurrencen. Fandt vinderne sammen med en repræsentant for Saudia, en lokal avis og Hans Ole. Der er i alt 110 vindere, som vi lavede breve til. Om søndagen den 16. marts kørte vi op til Taif for at overrække præmie til en vinder. Kom lige forbi Mecca, men vi kan ikke køre gennem byen, da der kun er adgang for muslimer. Retur til Beirut den 17. marts 1975.

Her er rapporten om mit besøg i Saudi Arabien i marts 1975.

Jeg skrev brev til far og mor fra Riyadh den 9. marts 1975: Vi havde en interessant køretur i fredags fra Østkysten (Damman og Al Khobar) og her til hovedstaden Riyadh, ca. 600 km. Først kørte vi igennem ørkenområderne, hvor der over alt brændes gas fra borehullerne - det gjorde nogen steder himlen næsten sort. Så kom vi til oasen Al Hasa, hvor der er tusindvis af hektar grønt land med palmer og grøntsager. Fra nogle store brønde - nærmest som svømmebasin'er, hvorfra vandet vælter op - fører der vandledninger rundt til hele området. Det var en stor forandring at se alt det grønne og friske og høre fuglesang, til forskel fra resten med ørken og sand over det hele.