1995

Året hvor Camilla blev konfirmeret - og hvor jeg fyldte 50 år. Udover 11 besøg i Letland og de sædvanlige bilture i Europa, var jeg også i Rusland, Portugal, Polen og Italien.

Video fra Camillas konfirmation den 12. maj 1995 - del 1.

Camillas konfirmation Klik her for del 2

Flere videoer fra 1995:

Klik på billederne for at se videoerne.

profile
Besøg på Torsvej af Abdul og Vibs med deres dejlige børn Ghassan, Walid og Helen.


profile
Anja skolekomedie den 23. november 1995


Arbejde:
Jeg fik endelig alle aftalerne i hus på byggeri af to rensningsanlæg, et flisfyringsanlæg og fjernvarmeforsyning i Letland. En meget væsentlig del af aftalen, nemlig betaling, krævede også en del argumentering, da vi fra dansk side selv skulle finansiere alle danske leverancer. Det lykkedes at omgås gældende regler og få penge fra den statslige Østlandepuljen. Se mere om projekterne og videoer her.
De andre rejser er beskrevet her.
Desuden spændende rejser til Skt. Petersborg, Isle of Wight, Portugal,og Polen - samt de sædvanlige Letland (11 gange), Tyskland (6 gange), Polen og Litauen.

Privat:
Trods det heftige arbejdsprogram blev der også tid til flere gode oplevelser:

profile
Mariinskij-teatret i skt. Petersborg

På den kulturelle front var vi i Aalborg Hallen og se "På rejse med Tante Agathe", som pudsigt nok må være teaterversionen af Graham Greens Farligt Otium. Netop denne bog har jeg brugt som godnatlæsning, når jeg har været på rejser med Anja. Vi så også Anton Tjechovs Kirsebærhaven som teaterstykke. Jeg var på weekendkursus på Folkeuniversitetet i Aalborg - og så naturligvis højdepunkterne på mit besøg i Skt. Petersborg: Baletten Giselle på det historiske Mariinskij teater samt en skøn aften i det legendariske russiske statscirkus, Bolshoi. Se flere billeder fra mine oplevelser i Skt. Petersborg
Jeg startede også med at løbe orienteringsløb og blev medlem af Skørping Orienteringsklub. Vi løb i Rold Skov og det var noget helt andet end mine daglige morgenløbeture ud ad den flade Torsvej og tilbage. På den mere passive sportsfront var jeg i Aalborg og se AaB-AGF 2-4.
Camilla ville gerne tilbringe 9. klasse på en efterskole, og vi undersøgte mulighederne. Det endte med, at vi tog på introduktionsbesøg på Skals Efterskole, hvor Camilla blev indmeldt. Senere kom Anja også på samme skole, som de begge var meget glade for.
Endelig en lille pudsighed: I min kalender er der i to weekender anført fældning af træer i svigerfar Arthurs skov i Terp. Vi nåede ikke at få træet kørt til Gudumholm, inden vi solgte gården og rejste til USA. Træet blev senere leveret til Skovagervej, og sammen med brændet havde vognmanden skrabet noget skovbund med på lastbilen. Der har været en del bog imellem, for året efter spirede der en masse små bøgetræer frem. Jeg satte dem i planteskole, og de blev senere udplantet langs indkørslen - hvor de nu er blevet til store, flotte bøgetræer.

Og så skulle året være begyndelsen på en ny drømmetilværelse: Tilbage i 1968, medens jeg gik på Handelsskole i Aalborg og her foretog min første investering på 100 kr i en B&W aktie, havde jeg også startet opsparing i en livsforsikring. Den skulle udbetales med ca. 1 mill kr, når jeg fyldte 50 år. Jeg var blevet kunde i Sydbank i Aalborg, og da jeg fortalte dem om den kommende udbetaling, nævnte de muligheden for at placere pengene i deres afdeling i Luxemburg. Her havde man udviklet et særdeles givtigt system, hvor man investerede 5 x det indskudte beløb i obligationer, som på det tidspunkt gav 5-7% i rente. Fratrukket bankens omkostninger ville det betyde en forrentning af mine penge med 15-20% om året - skattefrit. Jeg ville så få udleveret et internationalt kreditkort, og som dengang ikke ville blive registreret eller beskattet. Jeg så i ånden luksuriøse rejser med 150-200.000 kr i lommepenge hvert år!

profile
Her ved den gamle bymur spiste jeg muslinger til frokost, efter at have deponeret de mange pengesedler i banken.

Livsforsikringen endte på 940.000 kr og blev overført til min konto i Sydbank, Aalborg den 28. august 1995. Herefter gik jeg ind i banken, og ifølge aftale med min bankrådgiver fik jeg pengene udbetalt kontant. Det tog lidt tid at tælle de mange seddelbundter efter. Den følgende dag pakkede jeg pengene godt sammen, fandt et skjulested i Previaen og kørte til Luxemburg. Jeg overnattede undervejs, og den aften tænkte jeg ikke så meget på priserne på aftensmaden.. I Sydbank Luxemburg, som lå i et elegant område med masser af andre kæmpestore banker, tog de vel imod mig, serverede kaffe medens de igen talte sedlerne op, og bekræftede så de lyse udsigter for min fremtidige økonomi. Jeg husker en lækker frokost i Luxemburg, efter at overdragelsen var gennemført. Her fik jeg muslinger og en lokal hvidvin, medens jeg tænkte på de kommende muligheder.

Dengang var der jo ikke noget internet, og jeg havde ingen mulighed for at følge med i hvad der blev købt og solgt. Jeg fik månedlige opgørelser, og trods udsving forøgedes kontoen måned for måned - i en tid. Så rejste vi i juni 1997 på vores 12 måneders tur til Nordamerika, hvor vi slet ikke kunne følge udviklingen, men pengene var der stadig, da vi kom hjem igen. I mellemtiden havde Sydbank solgt deres afdeling i Luxemburg til Nordea, og de første kraftige skvulp kom i september 2000 op til afstemningen om Danmarks tilslutning til Euro'en. Investeringerne foregik ved, at en medarbejder i banken af og til ringede til mig og anbefalede, at man nu gjorde det ene eller det andet - og jeg kunne jo kun sige OK, da jeg ikke havde informationer om markedet. To dage før afstemningen ringede han så og sagde, at det tydede på et dansk nej, hvilket han vurderede til at give store kursfald - og at vi derfor burde sælge værdipapirerne med de tab, som allerede var indtruffet (og som jo altså er 5 x så store pga gearingen). Imidlertid gik det modsat: Efter afklaring af resultatet, steg værdipapirerne. Det efterfølgende år kom nådestødet, da nogle terrorister fløj ind i WTC i New York - og det hele endte med at jeg ikke alene mistede mit indskud, men at jeg desuden måtte indfri et yderligere tab.

Nu hvor disse skattely er blevet afsløret, bliver man heldivis ikke mere fristet af den slags. Jeg vil dog sige, at for bankerne har det været en guldgrube, da det jo var kunderne, der bar den fulde risiko, og de i den givne situation kunne beregnede sig fede omkostninger for administrationen.