England

Jeg havde adskillige dejlige rejser til England - f.eks. var det en stor oplevelse selv at køre rundt i London,, hvor jeg ellers kun har kørt med Underground. Desværre blev det aldrig til ret meget forretning.

profile
Det var med nogen ydmyghed, at jeg henvendte mig til indkøbskontoret i denne legendariske forretning.

I august 1994 kørte jeg i Previaen fyldt med ventetøj til England, for at se om de kunne lide vores sortiment. Jeg besøgte flere af de store forretninger, bl.a. havde jeg en god dialog med Harrods. Desværre gik Kinell kort tid efter i betalingsstandsning, så vi kom ikke videre i forhandlingerne.

Jeg var også i England for Danpro, hvor jeg havde en række produkter med, bl.a. Nordlux belysning. Jeg havde møder med kunder på Oxford Street og andre fashionable London-adresser. Jeg var også længere nordpå i det tidligere kulminedistrikt, som virkelig var et deprimerende område.

I det sydlige England havde jeg dog fundet nogle mulige forhandlere af møbler, som vi fik en mindre eksport igang til. Jeg mødte også en del andre flinke mennesker, og de var helt med på at spise og drikke nogle pints på pubben. De afviste heller ikke mine tilbud. Jeg troede derfor, at de var interesserede - men de var bare venlige og selskabelige.

profile
Det var forstemmende at se disse halvtomme og fattige byer, hvor der tidligere var liv og velstand fra kulproduktionen. Det var ikke her, jeg fandt kunder til mine produkter.

Også Aalborg Træindustri forsøgte sig i England, og jeg var derovre både alene og sammen med Mogens. Det blev til et mindre salg, men det stod ikke mål med anstrengelserne, så vi droppede det igen.

Det var dog altid en fornøjelse at rejse i England - helt anderledes end de kontante og kyniske tyskere - men forretninger blev det altså ikke meget af.

I 1995 havde Exponet fået kontakt til en engelsk producent af plastiktræ, fremstillet af plastikaffald. Det var John Klinkby meget interesseret i, og vi havde møde om sagen med min gamle ven fra Sæby, advokat Hans Jørgen Kaptain (som nu havde et stort advokatfirma og slået sig sammen med min anden gode bekendt Anders Hjulmand i Aalborg). Vi besluttede at rejse over til fabrikken, så lå på Isle of Wight - en fin tur fra Heathrow gennem Sydengland og med færge fra Southampton til Cowes. Ved fabrikken lå bjerge af tomme CD-hylstre, som var bæandt det affald, som blev smeltet om og extruderet til "planker".

profile
Idylsk indsejling til Cowe, hovedbyen på Isle of Wight..

For mig forekom fabrikken, Save Wood Products, noget primitiv og på det første forsøgsstadie - men som sædvanlig i England var det flinke folk. Jeg husker en ordveksling, jeg havde med ejeren:
SP: Jeg har lige læst en bog, der foregik i Japan i gamle dage, og hvor der var beskrevet nogle europæiske fruer. Der var ikke rent drikkevand, så de drak kun te. Så vidt jeg ved, så er te meget vanddrivende - hvordan kunne de klare det?
SWP: That's why we invented the Soup!
Det er virkelig humor efter min smag.