Iraq

Det blev til i alt 17 rejser til Iraq, som på et tidspunkt var Skiolds største marked. Det blev også til et livslangt venskab med familien Abu Saleh, som var vores forhandler.

Det blev til i alt 17 besøg i Iraq i min tid hos Skiold, ca. 5 ½ år. Det var derfor korrekt, når folk spurgte om mine rejser, og jeg sagde: Jeg er oftere i Baghdad end i Aalborg.

Besøg 1. februar 1977:
Ankom fra Kuwait med IA B707 til Baghdad kl. 12.30 og tog straks ind på Baghdad Hotel - det store kompleks nede ved Tigris floden. Vores agent for møllerimaskiner, Abu Saleh, hentede mig, og vi var først hjemme i hans hus. Derefter ude at spise arabisk - velsmagende og ganske hyggeligt. Han havde både kone, Nadwa, og en søn, Imad, med.

profile
Min agent - og meget gode ven - Mahmoud Abu Saleh med datteren Assal i haven i Baghdad. Som alle andre huse i området, er det omgivet af en høj mur. Den største fare er dog, når Saddams hemmelige politi kommer midt om natten og tager folk med sig. Man hører sjældent fra dem igen, siger Mahmoud.

Næste morgen afhentede Saleh mig, og vi kørte ind på hans kontor på Al Rasheed Street. Derefter tog jeg hen på den danske ambassade for at hilse på Yanco og ambassadør Prehn (som jeg kendte fra UM i DK). Frokost spiste jeg med Saleh hjemme privat: Vi fik et kæmpe fad med kvarte kyllinger stablet i næsten 1 meters højde. Dertil store brød med løgsovs og nødder påsmurt. Opskriften er fra Abu Ahmed i Amman (Abu Saleh er jordanske palæstinensere), og de fleste andre gæster var også palæstinensere bosat i Baghdad. Der var flere mennesker end stole, og det hjalp ikke, at min stol braste sammen. Der var tallerkener til alle, men ellers kun fingr.ene og munden som værktøj - men det smagte udmærket. Kl. 16.30 kom en fyr fra Poultry Co-op, som åbenbart er bestukket, og vi aftalte et møde i morgen. Derefter var jeg hjemme hos Tariq, som har vort store anlæg i Mosul - og igen med en voldsom stor middag, som varede til over midnat.

profile
I denne Rasheed gade havde min agent, Mahmoud Saleh, kontor - under søjlerne på den anden side af gaden.

Den 3. februar var jeg et smut på ambassaden, og kl. 10 hentede Saleh mig og vi kørte til Poultry Co-op. Han læssede mig af noget før kontoret, og jeg måtte så gå resten af vejen, for ikke at røbe Salehs tilstedeværelse. Der var ca. 15 mand på mødet, og de løb rundt, råbte og diskuterede. Efter lidt forhandling og en smule afslag, blev vi enige om at forhøje ordren fra 70 til 100 Piccolo og incl. snegletransport. Jeg fandt senere ud af, at jeg rigtig havde klodset i det og regnet galt flere steder, men et mere støjende og forvirrende bestyrelsesmøde har jeg heller aldrig oplevet. Vor ven fra i går havde sørget for, at få sagen drejet i vor favør, selv om det senere viste sig, at et libanesisk firma egentlig havde fået lovning på ordren - så alternativet havde været 0 til Skiold. Om eftermiddagen og aftenen var jeg sammen med John Skander, som er assyrer, og jeg måtte spise middag med dem - igen en midnatsforestilling samt belæring om religionens uundværlighed.

profile
På besøg hos Skiold fodermølle-ejeren i Mosul

Den 4. februar kom Tariqs bror, Samir, og vi tog i lufthavnen og fløj til Mosul. Der kørte vi ud at se fabrikken, som er Skiolds eneste store foderfabrik i Mellemøsten. Det er første gang jeg ser én af vore komplette fabrikker. Det er flinke mennesker, og vi var så til en forholdsvis beskeden frokost, som dog sikkert er det bedste, som kan fås på disse kanter. Mosul by er ellers ganske charmerende orientalsk, men meget fattig. Vi var ude at se nogen af assyrernes byer og dæmningsanlæg, og kl. 17 tog vi en 6 timers taxatur tilbage til Baghdad.

Den 5. februar gentog vi forestillingen fra igår, hvor Saleh kørte mig hen i nærheden af det statslige indkøbskontor, Agricultural Supplies Administration, ASA. Jeg gik så i regnvejr og mudder det sidste stykke vej hen til kontoret. Efter ½ t venten kom mine venner fra Co-op, som gik ind og talte med generaldirektøren, medens jeg opdagede min fatale regnefejl. Jeg havde givet 5% på hele ordren og ikke kun på reservedelene, som meningen var. Desuden havde jeg også i skyndingen regnet forkerte - og for lave - priser for sneglene. Nå, men jeg fik foretræde for generaldirektøren, som bekræftede ordren til Co-op på de 100 Piccolo, hvor jeg naturligvis ikke kunne komme med den nye udregning. Jeg tog tilbage til Salehs kontor og udskrev proforma faktura - og derefter tilbage til ASA og aflevere. Kontrakten skulle så kunne underskrives i morgen. Derefter igen ud til Co-op, som er meget interesserede i et 20 t/t anlæg - som det i Mosul. De forklarede, at hvis jeg ikke netop var kommet i torsdags, så var kontrakten endt hos Abu Yousef i Libanon, hvilket jo var en trøst i ærgrelsen over regnefejlene. Det havde sikkert ikke været nødvendigt med denne rabat, da det hele åbenbart var afgjort på forhånd bag kulisserne. Jeg kom så for sent til mødet med Saleh om aftenen, da min taxa løb tør for benzin på vej tilbage til hotellet, så jeg kunne nøjes med at spise et par sandwich i fred og ro.

Den 6. februar er der efter endu et par byger mudret over hele byen, hvor der jo ligger sand fra ørkenen i gaderne. Om formiddagen var jeg på Salehs kontor og kl. 12 hos ASA, hvor jeg skulle forklare dem hvordan de skulle udskrive kontrakten. Trods et par timers venten, blev den ikke færdig, og jeg skal komme igen i morgen. Kl. 16 blev jeg afhentet af 3 herrer, som har en kyllingefarm lidt uden for byen. De mudrede veje og en ældre udgave af de åbenbart tidligere populære russiske biler, gjorde dog turen noget langvarig. Til gengæld var det interessant at se en gammel Skiold mølle fra 1972 i funktion. Turen gjorde, at jeg kom en time for sent til det aftalte møde med John Skander, og kunden var i mellemtiden gået. Jeg slap dog ikke for at spise middag med Skander - en venlig og rar mand, som blot presser og overdriver gæstfriheden noget.

Den 7. februar var jeg om formiddagen hos Saleh og Co-op, og kl. 12 stillede jeg hos ASA parat til at underskrive kontrakten på ca. 1,5 mill kr for de 100 Piccolo. Men nu var financial director ikke hjemme - og i morgen er national revolutionsdag, så kom igen på onsdag. Efter frokost med Co-op, lavede jeg min billet om og aflyser besøget i Damascus. Om aftenen var jeg hjemme hos Saleh, hvor vi fik den mest lækre fisk, Mashgouf - en kæmpestor flækket grillstegt fisk fra Tigris, som de griller på flodbredden og bringer hjem. Spillede trik-trak med Imad og tabte 4 gange. Der var også en svensker, Leif Larsson, som forsøger at sælge noget her.

profile
Besøg i Babylon med John Skander

Den 8. februar blev jeg afhentet kl. 08.30 af John Skander og to mere, som i 1975 havde købt et anlæg hos Skiold. Foderet fremstilles i et mere beskedent hus i Babylon, men først efter at vi i en times tid havde besøgt en snes forretninger for at købe en film til mit kamera. Ja, det er jo en slags kommunistisk land. Ved en højtidelighed i anledning af revolutionsdagen var der ved en stor forsamling en fotograf, som for ID1 overlod mig en ungarsk sort/hvid film, som formentlig ikke dur. Efter at alle fabrikker var blevet behørigt fotograferet, var vi (4 personer) på en restaurant, hvor der blev drukket 10 store øl + en lille flaske whisky - samt spist 3 hele kyllinger. Hvis vi havde haft bedre tid, ville farmeren have slagtet en kalv til frokosten. Pyh. Derefter på markvandring hos Rubaya, som kunden hedder, og som har en farm på 250 donums (ca. 100 ha), beliggende langs Tigris. Der var lerklinede hytter, og jeg var inde i compound'en, hvor familierne bor, og kunne kigge ind i disse utroligt primitive hjem: En stråmåtte på det lerstampede gulv og 1½ m høje døråbninger. Vand pumpes så op til overrisling af markerne. Tilbage via Rubayas ægrugeri - også dansk udstyr fra Funki - og efter flere forklaringer fik jeg lov at slippe for at tage med dem på nightclub. Jeg gik ned på gaden for at købe et stykke chokolade, men det var umuligt, så det blev til et stykke presset dadel med nødder på - lækkert.

Den 9. februar var jeg hos ASA om formiddagen, hvor vi underskrev kontrakten. Om aftenen kom nogle - incl. Skander - til hotellet, hvor vi fik en drink. Den ene talte tysk, og trods uvantheden var det meget rart at at snakke med andre end Skander, der er lidt irriterende. Heldigvis kunne de ikke spise til aften med mig, men jeg blev i stedet inviteret af dem til i morgen - min sidste dag i Baghdad i denne omgang.

profile
Det viste sig, at den ungarnske SH film var god nok. Her et billede fra den spændende kobber-souk i Baghdad.

Den 10. februar stod jeg op kl. 07.30 og efter et bad begyndte jeg at diktere rapporter om besøget i Baghdad. Jeg var så på Salehs kontor, og vi gik en tur i souk'en uden at købe noget. Det er første gan jeg en hverdag har haft tid til at komme i souk'en, og jeg beklager, at jeg ikke havde mit store kamera og en farvefilm med. Jeg nåede et besøg mere, hos Hafeedh, som har købt et 2 + 3 t/t anlæg. Han er analfabet, men vistnok millionær, og har et meget flot hus med ægte tæpper og forfærdelige udskårne og guldbelagte møbler - samt et toilet med hul i gulvet. Men en meget flink og behagelig mand, pæn i tøjet og meget religiøs. Hjemme kl. 22, hvorefter jeg pakkede kuffert. Jeg havde fået 2 store pakker dadler af Saleh.

Den 11. februar kørte je gi lufthavnen kl. 06.30 - den er ikke til at kende igen på grund af en bombesprængning for nogen dage siden. Alt er temmelig disorganiseret. LH B727 afgik kl. 08 via München og med B737 til København. Jeg kunne ingen aviser købe der, idet de på grund af strejke ikke er udkommet den sidste uges tid. Fløj med SAS til Aalborg sammen med min gamle kollega fra Emborg, Niels Hjulmand, og blev afhentet af vores alt-muligmand, Elgaard. Han tog mine kufferter . og således fik fik jeg en forkert, som faktisk er nøjagtig som min egen, en Cavalet. Da jeg kom hjem ringede jeg til Niels og aftale at bytte kufferter i morgen.

Besøg den 5. december 1977

To dage efter Skiolds 100-års jubilæumsfest fløj jeg til Baghdad for at se de leverede foderanlæg. Alt gik godt - vi var ude at besøge en foderfabrik med 5 af vore anlæg, og de slagtede et lam, som blev serveret på et kæmpe fad, som vi alle spiste af med fingrene. Vi var også i Kerbala til en enorm opdækning. De har jo købt endnu et anlæg, som ikke er leveret endnu. Fint vejr, god mad og hyggeligt ophold i Baghdad.

Besøg 19. august 1978
Alle skal til Baghdad for at lave business, s ved ankomsten via Geneve kl. 22 var hele lufthavnen stoppet med mennesker. Det gik dog smertefrit at kommen gennem tolden. Lufthavnen er pyntet i anledning af deres Revolution Day og at Ramadanen er gået ind. Der er varmt på denne årstid - lige nu ca. 45º i skyggen, men for et par uger siden havde de angiveligt målt 62º - og så her i fastemåneden, hvor de rettroende ikke må hverken spise eller drikke mens solen er på himlen. Mine møde-partnere er derfor lidt fraværende og irritable, hvilket bliver værre i løbet af dagen. En hel del tager dog ikke Koranens bud så bogstaveligt.. På hotellet lavede vi en række tilbud, hvor de aftalte skjulte kommissioner var inkluderet. Besøgte også Kerbala, hvor vores montør Jensen er godt i gang med at montere anlægget til Jafer. Blev som sædvanlig stoppet med mad, medens de fleste lokale nøjedes med at se på - det er næsten at pine sig selv for meget.

profile
Præsidenten for det irakiske kyllinge cooperative, Sohail (den skaldede herre).. Han sørgede for en del ordrer til os - og blev selv godt belønnet. Se under Gæster

På kyllinge cooperativet mødte jeg den nye formand, Soheil - en flink fyr, som inviterede os ud på sin farm med et Skiold anlæg. Om aftenen hos Mahmoud Saleh og spise "morgenmad". I TV startede koranoplæsningen lidt før kl. 19 og kort efter lød et kanonskud, som var tegnet til, at nu måtte der spises. Så blev der ellers gået til den: Først dadler, saftevand og så store fade med ris, lammekød, et dusin halve kyllinger og vindruer, meloner etc. Bagefter kaffe med kager. Jeg spillede trik-trak med sønnen Imad. Der er en sød pige, Adiba, på hotellet, som dog har aftenvagt og derfor ikke kan gå ud med os. Men hun siger, at når jeg kommer igen næste måned..

Den 9. august fløj jeg igen vi Geneve og komplet fyldte fly tilbage - belæsset med 8kg dadler: friske, stuffed med nødder, mos i dåse - det er lige sæson nu.

Besøg 22. september 1978
Adiba i receptionen sørgede for et værelse til mig, og hun fik et tryk af et persisk billede. Det er fredag, så jeg gik lidt rundt i byen, hvor der er meget varmt. Aviserne her er statsstyrede, så de er meget negative over Camp David aftalen. De mener ikke, at den tager tilstrækkeligt hensyn til palæstinenserne (men hvornår har Iraq egentlig gjort noget for dem). Men folk, der ikke vd bedre, bliver let hjernevaskede - og f.eks. min ven Hashim, som jo er palæstinenser, er klar til at lide martyrdøden for sagen. De næste dage var vi rundt og forhandle om salg af flere anlæg - og besøge gamle venner. Ved afrejsen kunne hotellet ikke tage imod rejsechecks, så vi aftalte, at jeg skulle veksle i lufthavnen. Så ville taxa chaufføren tage rede penge med tilbage. Flinke mennesker hos Al Andalus. Fløj så med Iraqi Airways B707 til Amman.

profile
Fra Iraq National Museum

Besøg 10. februar 1979
Ved dette besøg fik jeg igen en stor ordre, og efter flere udskydelser fik vi kontrakten underskrevet den sidste dag. Desuden møder med Baghdad Int. Fair, hvor vi senere på året skal udstille. Jeg gennemgik statsorganisationens lager af reservedele, og vi fik suppleret op af de mest brugte sliddele. Igen nød jeg godt af Mahmoud og Najdwas gæstfrihed i deres private hjem. Besøgte også nogle af vore kunder ude i ørkenen, hvor de har deres kyllingefarme. En af dem lå længere ude ad vejen, som fører til den ét af den store diktator Saddam Hussain's gemmesteder. Der kørte konstant flere politibiler frem og tilbage, og vi blev også standset og undersøgt.

Besøg 26. marts 1979
Et langt ophold på 4 uger. Vi deltog på Baghdad Int. Fair med en stor stand, ude omkring havde vi flere store anlæg under opførsel, der var forhandlinger om flere ordrer - og så kom Benthe en uges tid i påsken.

profile
Benthe i Baghdad

Der var lidt vrøvl med hendes visum, så vi måtte flyve til Damascus og søge nyt visum på den iraqiske ambassade. Med hjælp fra mine gode venner Nabil Shehada, Haikal og Miqdadi, AMC, fik vi det fikset og kunne flyve tilbage til Baghdad nogle dage senere. Vi havde heller ikke noget imod at være tilbage i den dejlige by Damascus.

Besøg 12. januar 1980
Der er fuld gang i monteringen af diverse fødermøller. Generelt er der tilfredshed, og jeg forhandler om nye ordrer.

Besøg den 26. april 1980
Jeg havde arrangeret et seminar for de irakiske landmænd, hvor jeg fortalte dem om tekniske og produktionsmæssige fordele ved at bruge Skiolds fodermøller. Der var også andre talere, som supplerede budskabet. Det var heromkring, at vi begyndte at opfinde navne på vore kunder. Jeg besøgte jo mange af dem på deres farme, og det kunne være vanskeligt at huske deres navne. På arabisk kaldes en far - i hvertfald blandt venner - Abu Nabil (hvis hans ældste søn heder Nabil). Det justerede vi lidt, så f.eks. Abu pipe røg altid på en pibe, Abu Volvo havde en stor Volvo, hos Abu Yougurt fik vi altid et glas hjemmelavet yougurt osv. Vi havde et fint venskabeligt forhold som f.eks. med Ehsan, en stor, rund og venlig mand. En dag havde jeg pludselig brug for et større beløb. Ehsan gav mig bare pengene uden videre. Jeg kunne jo betale dem tilbage vd lejlighed.

profile
Agricultural Materials Store - AMC - havde kontor midt i den gamle bydel i Baghdad. Her solgte de gødning, grøntsagsfrø, ukrudtsmidler etc. De var samtidig agent for større landbrugsmaskiner, hvor Skiold var blevet den vigtigste.

Besøg 26. februar 1981
Med afgang fra Aalborg lufthavn kl. 07.05 var jeg på mit hotel Andalos kl. 20.50. Næste dag startede med møder kl. 08, hvor jeg sammen med Mahmoud forberedte mødet med det statslige indkøbskontor den følgende dag. De følgende dage rundt til kunder i byer som Falluja og Kerbala, der senere under krigen efter Saddam's fald skulle blev kendte som tilholdssteder for oprørere. Efter godt en uge fløj jeg videre til Amman.

Besøg den 25. september 1981
Sidste land på min lange tur til Nigeria og Ægypten. Iraq er jo i krig med Iran - den startede for et år siden og landet bærer mere og mere præg af det: Flytrafikken skal helst foregå om natten og alle vinduerne skal lukkes helt til. Der er ingen lys ved landing - men det vrimler med passagerer, da landet har hårdt brug for alt muligt. Også fodermøller, så jeg laver fortsat gode forretninger sammen med Mahmoud Abu Saleh og mine mange andre gode venner. Se nærmere om denne voldsomme og kostbare krig her.

Besøg den 6. november 1981
Mange europæiske flyselskaber har indstillet fly til Baghdad, så jeg fløj via Amman med ankomst Baghdad kl. 03. Det giver et voldsomt pres på den lille lufthavn, da samtidig flyene kun kan lette først på natten, så de kan nå at returnere fra Baghdad mens det stadig er mørkt. Vores montører fra Skiold arbejder fortsat med at montere de mange anlæg, og vi har lejet et hus til dem og købt biler. Også da jeg rejste hjem var det med afgang kl 03, og da den nye lufthavn stadig kun er under opførelse, så er der virkelig trængsel i den gamle primitive lufthavn. Det er med at komme derud i god tid, så man kan mase sig frem til indcheckningen.

Besøg den 1. december 1981
Det er ikke løgn, når jeg dengang fortalte folk, at jeg var oftere i Baghdad end i Ålborg. Med så store ordrer og montagearbejder er der hele tiden noget, der skal klares. Sammen med mine gode venner lykkes det næsten altid at finde en god løsning på udfordringerne. Fløj videre til Amman.

Besøg den 12. januar 1982
Jeg kan se på mødekalenderen, at jeg denne gang var særlig meget sammen med den runde og dejlige Ehsan - der uden videre stak mig hvad der svarer til flere tusinde kroner i kontanter, som jeg manglede til at sørge for vore montører. Der var også besøg og frokost hos Abu Kalkun og Abu Yougurt.

Besøg den 19. marts 1982
Sædvanlige besøg og opmuntring af vore danske montører på dette 5 dages besøg. Nogle af montørerne var ind i mellem ved at få ørken-kuller af det ensformige liv.

profile
Ude i denne oase installerede vi i 1982 et anlæg til Abu 2 tons. Huset blev bygget efter at fodermøllen var færdig - om sommeren er der normalt slet ingen nedbør.

Besøg den 1. maj 1982
Alt går meget tilfredsstillende med de tidligere leverede anlæg, så der var tid til nye forhandlinger. Alt indkøbes centralt, og med vore gode venner i diverse co-operativer, som jo er brugerne af vore maskiner, gik det næsten automatisk. Man skulle naturligvis være forberedt på, at de skulle have lidt rabat og provision til vennerne. Med den direkte rute med Iraqi Airways til København, - afgang kl. 04 - var jeg i Aalborg til frokost.

Besøg den 29. oktober 1982
Der var igen udstilling, så der var noget arbejde med at få tingene klareret i lufthavnen, reservedele sorteret etc. , så det blev til endnu et 2-ugers ophold.

Besøg den 18. april 1983
Flere møder med den statslige indkøbsorganisation samt vennerne på kyllingefarmene. Vi har nu oprettet et træningscenter for brugerne af vore fodermøller, så de selv kan lære at udskifte reservedele.