Bryllup
Den 7. august 1971 blev jeg gift med Benthe i Gerning Kirke. Her er også billeder fra festen på Rosenlund hos Benthes forældre, Arthur og Cecilie
Forældre og svigerforældre havde stukket hovederne sammen og kom på besøg i Vejgård med en samlet opfordring til, at vi blev gift. Samtidig tilbød Emborg os at kunne bo i hans hus lige ved kontoret på Hasserisvej - men på betingelse af, at vi var gift. Så vi blev gift og solgte huset på Lundsgårdsgade (med en pæn fortjeneste).
Der var i øvrigt ved at blive panik, da brudgommen (mig) kom for sent. Vi havde jo været til samtale med præsten i Hvorslev Præstegård, så der var jeg kørt hen på bryllupsdagen. Imidlertid var det aftalen, at brylluppet skulle foregå i Gerning Kirke. Det kom jeg heldigvis i tanke om, så jeg nåede tilbage i sidste øjeblik.
Gudumholm
I stedet gik vi så på jagt efter en landejendom, som vi kunne sætte i stand efter egne planer. Det blev gården i Gudumholm. Her kom vi senere til at bo i en lang årrække, og det blev pigernes barndomshjem.
Bemærk i øvrigt min fine smoking. Den har jeg stadig her 50 år efter - og kan stadig passe den!
Og her er kvitteringen for bryllupsnatten på Ans Kro - som svigerfar havde bestilt, men som jeg selv måtte betale.