1973
Det var virkelig et begivenhedsrigt år, hvor jeg pludselig fik mit ønske opfyldt om at komme til udlandet.
Jeg ankom første gang til Beirut den 18. maj 1973. Forhistorien kan læses her
Fra min lommebog citerer jeg nogle af begivenhederne:
18. maj: Afrejste fra København kl 10 i dejligt solskin og landede lokal tid i Beirut kl 18.20 (2 timer foran DK). Efter en bustur på ca. 2 km gennem vejspærringer med bevæbnede soldater og tanks, kom vi til afhentningspladsen, hvor Frank Hvorslev og Abdul (Vibs' palæstinensiske mand) hentede mig. Var hjemme hos Frank og Ane om aftenen til kl. 20.30, hvor udgangsforbuddet starter. Bor på et udmærket helt nyt hotel Cavalier lige ved siden af Danish Food kontoret og 100 m fra Franks lejlighed, som vi overtager, når han rejser til Puerto Rico.
Sammendrag af resten af måneden:
Fra venstre Hans Ole (Borden), Katja, Ib, Giselle, Benthe (Ibs datter) og Sossy.
Jeg var hurtig til at dømme dårligt udnyttede resourcer: "Der er alt for mange på kontort, men alle er forfærdelig søde. Spiste frokost af resterne fra demonstrationen. Den bør ændres radikalt - der var ingen mennesker til eftermiddagsdemonstrationen."
Blev gæstfrit modtaget af Vibs og Abul, som både inviterede på middage med gin&tonic, gav gode råd og hjalp med praktiske ting.
Var en del sammen med Alex Slim fra reklamebureauet PIMO, hvor vi bl.a. var ved at lave en TV-film. Var til middag hos PIMOS ejer, mr. Rizk, hvor jeg gjorde store øjne, da vi fik serveret persisk kaviar af en sort tjener! Dagen efter havde jeg dårlig mave.. Den 25. maj rejste Frank til DK, og jeg overtog lejligheden. Samtidig fejrede personalet overgang til sommertid, hvor kontoret kun har åbent kl. 8-13. Var en tur i Byblos med Mirhan, som har boet i Aalborg en kort periode og kan en smule dansk. Meget sympatisk ung mand, med armenske rødder. I Byblos spiste vi frokost ved den gamle fønikiske havn, delvis bygget af korsfarerne af nedbrudte sten fra de gamle romerske og græske ruiner i området. I en hule her havde man fundet tavler fra ca. år 1100 BC med det fønikiske alfabet, som vort nuværende alfabet er baseret på.
Om eftermiddagen og i weekenden gik jeg rundt i byen, promenaden langs kysten, souk'en - en fantastisk oplevelse.
Var til en dødkedelig middag på den danske ambassade i anledning af, at en tysker skulle forflyttes til København. Ambassaden hjalp mig dog med at få et blåt pas, som gør det lettere at få visum til landene i området.
Var med Abdul på turne rundt til nogle pub'er/barer - forskellen er, at en bar er et sted for prostituerede, medens en pub er som et europæisk værtshus. Der kommer mange arabere fra de strengt religiøse lande, som forlyster sig i Beirut.
Den 31. maj kom Benthe til Beirut på en lille påskeferie. Situationen er nu mere rolig, og udgangsforbudet gælder fra kl. 01-05. Vi var bl.a. på en tur til Baalbek:
9. juni 1973: Curfew nu ophævet. Tog en taxa til Baalbek - imponerende og meget varmt. Det var en interessant køretur gennem bjergene og Bekaa-dalen. Benthe blev fotograferet med en kamel. I Baalbek købte vi 4 gamle mønter for 10 LL (DKK 24) - Abdul siger, at de er nylavede til at se gamle ud. På hjemturen spiste vi frokost på en turistkro - og blev igen snydt. Jeg tror chaufføren får kommission af de steder, vi lokkes hen til. Bagefter kørte vi til frihavnen og så på ægte tæpper. Dagen efter var jeg hos skrædderen og bestilte 1 jakke og to bukser til LL285 (DKK 690).
Post
På grund af uroligheder og curfew er posten meget usatbil. f.eks. den 14. juni 1973: Der kommer stadig ikke meget pot til kontoret. I dag kun en USA-avis fra 13/11 1972 og et enkelt brev fra Damascus fra 18/4 1973. Sådan fortsatte det en stor del af vores ophold: Mange dage uden post og så pludselig en stor stak. Al kommunikation foregik per post, men for vigtige ting brugte vi ambassadens kurer-system.
22. oktober: Fik en del gamle breve. SAS har ellers ikke fløjet i den sidste uge, mn så er der måske mulighed for at få ryddet op i al den gamle post. Også havnen er næsten tom for skibe - vore møbler afsendtes den 17. okt.
Allerede under dette ophold som afløser, var jeg på to tjenesterejser (Saudi Arabien og Malta - se Beirut > Rejser)
Startede så i mit "rigtige" job den 1. september 1973. Indtil Frank og Anes afrejse boede vi i en møbleret lejlighed i Hawaii Tower med udsigt over Middelhavet.
Den 6. september 1973 hørte vi om et nyt fænomen, nemlig at 5 palæstinensiske commandos havde besat den Saudi Arabiske ambassade i Paris, og med gidsler fik stillet et fly til rådighed, der fløj dem til Kuwait. Det var noget, der senere blev gentaget mange gange.
Dagen efter var vi i det sydlige Libanon for at deltage i en TV-optagelse af den kommende Danish Food Quiz, der skal køre som serie i fjernsynet. Hyggelig dag.
Sammen med Vibs og Abdul samt Frank og Ane besøgte vi den 9. september danske Ulla, som er gift med lægen og politikeren, der har sommerbolig i bjergene ved Adonis-flodens udspring. Anledningen var Ullas nedkomst med en søn.
Den 13. september, netop som vi var landet fra rejsen til Cypern, blev det meddelt, at der om eftermiddagen havde været en stort luftslag i samme område, mellem Syrien og Israel, hvor angiveligt 10-20 fly blev skudt ned.
Mit skæg fra vi rejste fra Danmark står stadig, men jeg kan ikke selv lide det (bortset fra at jeg er fri for at barbere mig). Benthe prøver at ovetale mig til at beholde det.
Et par breve, hvor vi fortæller om den nye tilværelse i Beirut:
20. oktober 1973 til Irany og Torsten.
27. oktober 1973 til Ivan og Karen.
Bilen
Vi skulle jo have de danske grænseplader byttet ud med libanesiske plader, og dermed bilen omregistreret. Det var en større sag, og de første beløb, vi hørte, var LL4.000-4.200 (ca. DKK 10.000) i told og registrering. Abdul havde en ven, som muligvis skulle skifte job til toldvæsenet - men det blev ikke til noget. Da grænsepladerne udløb, måtte vi deponere bilen i havnen indtil der kom en løsning. Sammen med Abdul og kontorets lokale personale besøgte vi det ene kontor efter det andet i et forsøg på at få "hvide plader" (uden told). Sidste forsøg var den 29. september 1973, hvor vi tog Benthe med, iført sin mest lårkorte nederdel. Efter i 5 timer at være blevet sendt fra den ene skranke til det andet - hvert sted med en lang kø - blev Benthe sendt ind i den sidste kø. De galante libanesiske mænd lod hende komme forrest, og det endte med, at vi betalte LL500 (DKK 1100) for at få et sæt af de normale libanesiske sorte plader.
Vibs og Abdul
Vi kom rigtig meget sammen med dem, og de hjalp os med mange ting. Abdul, som var palæstinenser af fødsel, arbejdede nu som journalist for nyhedsbureauet UPI. Han var bl.a. manden, der sørgede for at få filmoptagelser på bånd smuglet ud af landet og med et fly, så verden kunne se hvad der foregik. Han havde også forbindelser overalt - og for at tage begivenhederne på forskud, så fik hans også palæstinenserlederen Yassir Arafats godkendelse af, at vort bohave blev bragt sikkert fra Beirut til Sidon, hvorfra det blev sendt med en fiskekutter til Cypern. Familien, som også bestod af sønnen Ghassan (og senere Walid og Helen), var gæstfri som få, og vi nød mange gange Vibs' evner som kok - og Abduls færdigheder i triqtraq (backgammon). Som en lille tak lavede Benthe en gyngehest til Ghassan.
Krig
Den 6. oktober 1973: Spillede tennis kl. 13.30 - 14.30, hvor vi lærte at holde rigtigt på ketcheren, hvilket er svært. I samme tidsrum startede kampene i en ny krig mellem Israel og Ægypten/Syrien. Ægypterne påstår at være gået over Suez-kanalen til de israelsk-besatte områder i Sinai, og syrerne det samme om Golan højderne.
7. oktober: Kampene fortsætter, og hver side påstår at have drevet den anden på flugt. "Voice of Peace", som åbenbart er et skib, forlader nu krigszonen (50 sømil fra kysten), og spiller Bob Dylan antiwar-plader, The Beatles All you need is Love. I Beirut mærkes intet til urolighederne, og jeg skrev beroligende breve til far og mor, som sendes til København i morgen med vore stewardess-venner på Middle East Airlines. Mange mennesker her køber lagre af mad ind.
9. oktober: Radiostationen 25 km fra Beirut blev bombet af israelerne.
12. oktober: Israelerne siger nu, at de er på vej mod Damascus. Vi så nogle helikoptere ud for Spinney's Supermarked svæve over en robåd, som åbenbart havde samlet en israelsk pilot op fra et nedskudt fly.
17. oktober: Olielandene drages nu ind i krigen, idet de rationerer produktionen med 5%. Priserne stiger og bl.a. USA kommer til at mangle olie.
19. oktober: Der indføres rationering af benzin, så kun biler med lige numre må køre på lige datoer. Nogle tossede libanesere har taget gidsler i en amerikansk bank, og regner med at få løsepenge. Telekablet fra Libanon til USA og Europa blev sprængt i luften og er ude af drift.
7. november: Danmark bliver olieboycottet af de arabiske lande pga en dum udtalelse af Anker Jørgensen.
14. november: Kl. 11.30 kørte vi til Damascus for at få et indrejsestempel til brug for min arbejdstilladelse. Vi var også i souk'en (Nabil var med) og købte et par ting. Om aftenen var vi hos ambassadør Mogens Warberg til selskab. Vi blev inviteret til frokost på søndag.
19. november: Var rundt igen for at få arrangeret min arbejdstilladelse og fik samtidig stemplet min erklæring til skattevæsenet i Danmark, at jeg betaler skat her fra 1. september. Jeg gav ham en flaske Aalborg snaps (Abdul havde arrangeret mødet). Om aftenen var vi hos Vibs og Abdul til spisning. Ib Rehné fra Danmarks Radio var der også på vej hjem fra en Mellem Østen rejse.
21. november: John Saabye fra Emborg var på besøg på vej hjem efter 3 uger i Mellem Østen. Han gav mig en elektronisk lommeregner, som han havde en stak af til uddeling som reklamegaver - den første jeg har ejet. Jeg chekkede lige, at den regnede rigtigt. Han tog mors gave (en uldtrøje fra Artisana) med hjem for at poste den fra DK.
Mogens Glistrup, som elskede marcipanbrød, og Erhard Jacobsen5. december: Godt vejr og solen skinner. Valgresultatet fra Danmark i går ændrede meget på folketingets sammensætning. Glistrup kom ind med 28 mandater, S gik tilbage fra 70 til 46, K fra 31 til 16, V fra 30 til 21, og Centru demokraterne (Erhard Jacobsen) kom ind med 14 mandater. Desuden kom Retsforbundet og Kristeligt folkeparti lige ind.
Efter en række jule-selskaber med glögg og frokoster, var vi alene juleaften, hvor vi ved vores nye spisebord fik andesteg og ris-a-la-mande. Jeg fik mandlen og vandt en flaske portvin. Kl 24 gik vi til midnatsgudstjeneste i kirken på den anden side af gaden. Nytårsaften var vi hos Hans Ove Nissen sammen med Vibs og Abdul, samt Hans Oves afløser ved Borden, Niels Skjoldborg.
