Jordan

Besøg: Første besøg den 5. februar 1974, hvor jeg fløj med MEA til Amman. Det er en smuk by, bygget på 7 høje, hvor husene, som alle er bygget af gullige limstensblokke, bølger op og ned. Heller ikke så beskidt som i Beirut, og åbenbart er der også retningslinier form hvor og hvad man må bygge (til forskel fra Libanon).

Besøg: Denne gang kørte jeg sammen med Benthe i bilen. den 13. maj 1975. Ved grænsen fra Syrien blev bilen virkelig undersøgt i alle hjørner, og vi skulle have så mange stempler og små sedler, som grænsevagten så bagefter bare smed væk. Videre til Jerash, hvor der er en masse ruiner, og hvor vi spiste frokost i et government rest-house. Vi fortsatte til Amman og kom ind på Intercontinental. Næste dag havde Benthe bilen og kørte selv rundt. Jeg gik i gang med mine besøg, og der er solskin med en meget behagelig temperatur, så jeg kan have jakken på. Den følgende dag var vi inviteret på frokost hos den danske konsul i Amman, Tawfiq Kawar. Ganske hyggeligt og et imponerende hjem. Efter en travl eftermiddag med en del besøg, var vi om aftenen inviteret hjem af én af mine kontakter, Haj Deeb - et rigtigt arabisk hjem med plysmøbler, men alligevel imponerende og søde mennesker. Vi kan ikke få værelse på hotellet, når vi kommer tilbage fra turen til Aqaba, da den ægyptiske præsident Sadat med følge kommer på besøg og beslaglægger hele hotellet. Haj Deeb ringede så til det næstbedste hotel Philidelphia nede ved det gamle romerske teater, og skaffede et værelse.

Petra

Om fredagen den 16. maj kl 07 kørte vi sydpå ad Desert Highway til Petra - byen, der er hugget ud i klipperne. Vi tog hver en hest og red ind i byen gennem nogle fantastiske bjergslugter. Spiste frokost i et rest-House med en Iraq-amerikaner og fortsatte til Aqaba, ankomst kl 16 til Aqaba Hotel. Ganske dejigt, men sløv betjening, hvor vi måtte vente 45 min på en stegt fisk. Kørte lidt rundt i byen, som er ganske lille, men da det er fredag, er det meste lukket. Næste dag kørte vi først mod vest, men ca. 1 km henne ad vejen er der afspærret til kongens palads - og bagved ligger Israel, som ses tydeligt. Vi prøvede også at køre mod øst, hvor vi hurtigt nåede grænsen til Saudi Arabien. Kl. 11 pakkede vi sammen og kørte tilbage mod Amman. Spiste frokost i Madaba og prøvede at finde en butik for at købe et af de smukke håndvævede tæpper. Efter nogen søgning fandt vi to arbejdende værksteder, hvor vi købte et fint 1 m langt tæppe til 12 Dinarer. Ham der har vævet det, har et tæppe hængende på museet og holder udstilling på Hotel Intercontinental.

Tilbage i Amman besøgte jeg de sidste importører, og var igen ude at spise med Haj Deeb. Benthe lå hele dagen nede ved swimmingpool'en, hvor der også er en del andre udlændinge. Den 19. maj kørte vi så hjemad, og det gik dennegang glat ved grænsen.

Min rapport om Jordan.

Besøg: Den 2. december 1975 ankom jeg fra Bahrain. På turen læste jeg i min nye bog, Watership Down om en kanins rejse - den er enestående god. Efter landing kørte jeg straks ind til den danske konsul, Tawfik Kawar, for at få noget at vide om forholdene ved evt. at etablere kontor der. Der er nu mange faciliteter, nydelige kvarterer med gode huse til ca. samme priser som en lejlighed i Beirut (ca. kr. 35.000/år). Fik med noget besvær værelse på Jordan Tower, og besøgte nogle forretningsforbindelser. Næste dag fløj jeg videre til Beirut med MEA B720.

Besøg: Rundrejse for at finde hjemsted for nyt kontor efter Beirut med Knud Overgaard, Ib Hundahl og jeg. Vi ankom fra Kuwait den 3. februar 1976. Blev afhentet i lufthavnen af Issa Mamek og efter noget besvær indlogeret på hotel Canary på Jebal Weibdeh - Ib og jeg delte næsten værelse, men ellers ganske hyggeligt. Spiste frokost på den gode restaurant, Abu Ahmed, med arabisk mad, som selv KO kunne lide. Sov lidt, og om aftenen ude at spise med Issa på Sport's City Restaurant. Det regnede det meste af dagen, men hvor dejligt et sted sammenlignet med Kuwaits ørken. Næste dag lejede vi en taxa og kørte rundt og så på de meget kønne villakvarterer. Konsul Kawar's assistent ledsagede os, og vi var inde i hans søsters kæmpestore og flotte hus. Om eftermiddagen en tur med Issas søn Michel ved Det Døde Hav. En fin tur gennem et Libanon-lignende landskab. Dejligt solskin, fine frugter, hyggelige mennesker - men KO holder dog nok stadig på Kuwait pga bedre forretningsmuligheder. Spiste på Abu Ahmed om aftenen og drak en flaske vin på værelset. Næste dag hos konsul Kawar og spiste frokost i hans Club. Derefter igen ude at se på kontorer og lejligheder. Var inde i en maleriforretning md pæne billeder - især af en jordansk maler, Alberti. Et pænt stort maleri kostede JD30. Om aftenen spillede vi kort og drak et par flasker vin. Næste dag kørte vi til Damascus. På vejen havde vi lige tid til at se ruinerne i Jerash. Dejlig køretur gennem Jordan, men hvilken forandring at komme til al roderiet og svineriet i Syrien.

Downtown Amman

Besøg: Den 12. februar1976 kom jeg alene tilbage på tjenestebesøg og boede på mit favorithotel, Intercontinental på Jebel Amman. Vågnede næste morgen med forkølelse og med klart solskin. Meget fin udsigt mod sydvest, bakkerne er grønne og stadig med en smule sne efter sidste uges vintervejr. Besøgte konsul Kawar, og da de fleste forretninger er lukket her om fredagen, købt jeg nogle appelsiner, som jeg sad på balkonen i skjorteærmer og spiste. Ovenpå Beirut er alt rart og fredeligt her - jeg tror hellere, jeg vil bo i Amman end Beirut fremover. Jeg spiste lammekoteletter på Abu Ahmad om aftenen.

Næste dag startede jeg tidligt og fik besøgt en del forretninger. Spiste frokost på et ydmygt sted på Jabal Wehbde og i siesta'en tog jeg solbad på balkonen indtil jeg igen kl. 16 tog fat på flere kundebesøg. Der var brev fra Benthe med bl.a. en annonce fra Gori, Asger Aamund, som jeg i sidste måned prøvede at ringe til. Jeg skrev et privat brev til ham (vi har begge arbejdet hos Emborg), for at høre om mulighederne. Den 15. februar var jeg sammen med min ven, Haj Deeb, om eftermiddagen og med ham hjemme til aftensmad - god mad, hyggelig fyr, og han kan godt lide, at jeg vil købe hans søn, Imad. Den anden søn, Abed, er nu i Jeddah ved firmaets afdeling der. Atter en dejlig dag med solskin, men koldt om morgenen, hvor jeg var på kundebesøg i kolde kontorer i souk'en. Den 16. februar klarede jeg de sidste par besøg og pakkede derefter - indtil jeg fandt ud af, at mit blå pas manglede. En uhyggelig halv time senere fandt jeg det ved en pengeveksler inde i byen, hvorefter jeg tog en taxa til Damascus.