Kuwait

Besøg: Mit første besøg var den 18. januar 1974 og jeg boede på byens eneste internationale hotel, Sheraton. Jeg husker stadig hotellets restaurant, da jeg her fik smag for de store Gulf-rejer med tatar-sauce.

Kuwait gade

Om aftenen var jeg sammen med den danske eksportstipendiat (samme opgaver som mig, men for industrivirksomheder), hvor vi tog hul å hans nye månedsration af spiritus: 7 fl whisky, 7 fl gin, 1 fl cognac, 1 fl likør, 2 fl snaps og 6 kasser Carlsberg. Han siger, at han plejer at løbe tør efter 2-3 uger. Jeg noterer også, at landet er velfungerende, hvor der ikke betales under bordet for at få noget gjort. Gaderne er nye og brede, mange høje bygninger med lysreklamer og kun lidt af den gamle souk tilbage - og den ser ud til langsomt at blive erstattet af nybyggeri. Så en bil med guld-nummerplader - og i banken et tilfælde, hvor en kunde skulle kvittere med et tommelfingeraftryk på papiret, da vedkommende åbenbart ikke kunne skrive. Fortsatte rejsen til Baghdad.

Besøg: Ib kan godt lige Kuwait, så her kommer jeg ikke så tit. Næste besøg er den 13. april 1975 sammen med Abed, hvor vi bor på Golden Beach Hotel. Meget varmt med 37 º i skyggen. Nåede at besøge 8 firmaer. Om aftenen spiste jeg fisk på sheraton. Der er nyheder om uroligheder i Beirut i aftes, hvor 20 palæstinensere blev dræbt af falangister. Næste dag var vi på det danske mejeri, hvor jeg fik en del icecream - meget lækker og blød, selv om den bare er lavet af mælkepulver og smørfedt. Var en del sammen med eksportstipendiaten Hans Beckgaard. Var til middag hjemme hos ham og Lise, og gav dem den flaske Black Label, som jeg havde haft med fra duty-free i Beirut - og som kom gennem tolden uden problemer.

Her er rapporten om mit besøg i Kuwait i april 1975

Den lækre Zubaida

Besøg: Den 18. oktober 1975, hvor kontoret i Beirut ikke længere var operationelt, fløj jeg fra København via London direkte til Kuwait med BA DC10Super. Jeg kom igennem tolden med min flaske whisky uden problemer og fik værelse på Sheraton. Der er nu farveTV på værelserne. Næste morgen started jeg besøgene og nåede 2 inden frokost. Der mødte jeg Henning Larsen, Desam, som nu selv er begyndt at rejse til området, efter at vores kontor i Beirut er lukket. Til aftensmaden i Sheratons coffee-shop mødte vi Mortensen's fra det danske mejeri. De er glade for at være her og synes absolut, at vi skal flytte kontoret til Kuwait. Til frokost fik vi Zubaida, virkelig lækkert. De ægyptiske servitricer er alle meget søde - betydeligt flottere end dem i Cairo. Om fredagen læste jeg og skrev breve. Præsident Franco i Spanien rapporteres død. Ventede lang tid på at få en telefonforbindelse til Beirut, og da den endelig kom igennem, blev der ikke svaret hos Ib.

Besøg:Lørdag den 22. november 1975 var jeg på mejeriet og nød den lækre softice. På hotellet mødte jeg senere en flok fra Chr. Rovsing, som er hernede for at hjælpe med at lave et system til folketælling. Jørn Utzon, arkitekten, er her også for at tegne en ny paralamentsbygning.
Den 24. november 1975 rejste jeg videre til Bahrain.

Besøg: Den 30. januar 1976 ankom Knud Overgaard, Ib Hundahl og jeg fra Frankfurt med Air India, hvor vi havde fået en helt ekstraordinær dårlig service med kun to små stykker brød med gammelt pålæg, og på de 5 timer lykkedes det ikke at få så meget som en øl. Jeg fik værelse på Phenicia og de to andre på Carlton. Næste dag med dejligt vejr og solskin var vi på ambassaden og mejeriet, og derefter ude at se på lejligheder. Generelt er der meget dyrt, begrænset udvalg og ikke særlig god standard. Den 1. februar fik vi alle et værelse på Sheraton, og jeg arrangerede et møde med havnedirektøren og en personlig rundvisning - det imponerede dem. Om aftenen inviterede vi Per Skovgaard Andersen fra Ambassaden samt Mortensen fra Mejeriet med fruer på middag på Sheraton. Per havde medbragt et par flasker spiritus, som vi frit kunne skænke ud - vi fik endda is af tjeneren. Men ellers er mit indtryk af Kuwait ikke ændret: Et meget kedeligt sted. Næste aften var vi hjemme hos Mortensen, som lader til at finde det udholdeligt, at bo i Kuwait - og måske lader som om de kan lide det. Det er mig ubegribeligt - måske trænger de til pengene? Herfra videre til Amman.