Libyen

Besøg: Libyen hører egentlig under den rejsende medarbejder i København (Uwe Rasmussen), men han havde ringet og spurgt om jeg ville tage derover og kigge på et parti ost. Landet og dets leder, Oberst Ghadaffi, er meget ekstremt efter statskuppet i 1969. Jeg fløj med Libyan Airways til Benghazi den 28. marts 1975 - efter at bussen med passagerer havde kørt hele Beirut lufthavn rundt for at finde flyet, der holdt ude i et fjernt hjørne. Vi landede kl. 13.15, og efter 1 time i tolden, som var meget langsom, tog jg med en gammel bus ind til hotel Omar Khayyam, som er ganske udmærket. Gik lidt rundt i den næsten øde by og langs havnen og kajen. Dagen efter var det officielt helligdag, da man fejrede 6 års dagen for statskuppet mod den tidligere konge. Op af dagen dukkede der dog folk op hos det firma, jeg besøgte, men det lader til at blive et vanskeligt job at få løst denne sag. Der er kun én lang souk-gade her fra hotellet og et par kilometer ned til det firma, jeg forhandler med, og jeg gik turen 3-4 gange i løbet af dagen. Den første kontakt, firma Rias, forlod mødet i vrede, så jeg fortsatte forhandlingerne med et andet firma. Problemet er dog, at de slet ikke ønsker at få osten, fordi de mener, den lugter, og derfor finder de på alle mulige undskyldninger for at slippe fri. For mig ser den helt normal ud - det er de små runde røde oste fra Råstedbro ved Randers, som bare lugter af ost. Måtte udskyde hjemrejsen, så jeg i morgen kan forsøge at få et certificat, at osten er OK - og ellers sælge den til en anden kunde. Næste dag havde jeg møde på hotellet med agenten, og det lader til at være muligt at få taget en analyse og dermed tvinge ham til at godtage osten. Derefter nåede jeg lige flyet til Beirut.