Emiraterne

Besøg: Den 14. december 1973 ankom jeg fra Bahrain, med en mellemlanding i Doha. Ved ankomsten til Dubai var min kuffert væk.

Dubai Creek i 1973

Det var også vanskeligt at finde et hotel, men det lykkedes at sikre en overnatning på Hotel Ambassadør. Min kuffert dukkede stadig ikke op, så jeg måtte på indkøb af skjorter og toiletsager. Det er ganske hyggeligt i Dubai, hvor man må sejle over Creek'en for at komme fra den ene del af byen til den anden. Der er en motorbåd, men ellers tog jeg en skrøbelig lille robåd. Der var koldt og let regn, og uden varme på hotellet blev jeg forkølet. Efter hjemkomsten til Beirut lå jeg i sengen et par dage med influenza.

Besøg: På min Gulf-tur kom jeg den 12. maj 1974 til Abu Dhabi. Der var ikke noget værelse på det bestilt ehotel, men det lykkedes at finde et andet sted. Dejligt at have sit eget værelse efter oplevelserne i Oman. En imponerende og helt ny by med brede gader, mange pladser med kunstvandet græs og blomster, flotte bygninger og for en gangs skyld taxachauffører, der forstår lidt af hvad man siger til dem. Den gamle souk er lavet om til et marked med kedelige bygninger i 2 etager, hvor der så er butikker. Det er svært at se hvordan de fører regnskab, for når de får betaling for solgte varer, bliver pengesedlerne bare smidt ned i en stor skuffe - det samme gælder vekselboderne og pengeudlånerne.

Besøg: Besøg i Abu Dhabi den 13. januar 1975, hvor jeg boede på Al Ain Hotel.

Det lille emirat Ras al-Khaiman

Var på en masse besøg, åbningstider 08-13 og 16.30-20. Hos en af importørerne spildte de en kop te med mælk og sukker ned ad mig. Vejret er fint med ca. 25 º om dagen og solskin. Byen er ret imponerende og vel organiseret med brede veje og civiliseret trafik - alt i alt et sted, hvor oliepengene er blevet anvendt med omtanke og befolkningen har fået god del deri. Derefter kørte vi til oasen Al Ain, 157 km inde i ørkenen. En særdeles interessant tur, trods det at der er uafbrudt ørken. Langs vejen er der flere steder nærmet små grønne skove, idet Sheik Zayed har laet et beplantningsprogram. Ganske vist skal hvert enkelt træ vandes, men det forventes i det lange løb, at beplantningen forbedrer jorden og måske at nedbøren øges. Al Ain er en ny by i en gammel oase, hvor vi besøgte en fjerkræfarm og spiste frokost.

Næste dag kørte vi til Dubai, hvor der ikke var til at få hotelværelse. Det lykkedes dog at få et lille kammer på Carlton. Der hersker stor aktivitet i Dubai med konstruktion af havn, tørdok, tunnel, bro samt masser af nye bygninger. Kan godt mærke, at byens hjerte banker hurtigere end i Abu Dhabi - men samtidig noget mere rodet og tilfældigt. Her trives det fire initiativ uden for meget planlægning. Fandt et meget billigt 21 mm objektiv til mit kamera. Besøgte en del firmaer - tog motorbåd for at komme over på den anden side af Creek'en. Tog igen på en køretur nordpå til de øvrige emirater Sharjah, Ajman, Um-al-Quain og Ras al-Khaiman.
Der sker stor udvikling i området, financieret af UAE præsidenten Sheik Zayed (der også er sheik i Abu Dhabi), men disse små emirater er dog stadig primitive udsteder sammenlignet med AD og dubai. Vi besøgte en farm med 100 malkekøer - nydeligt og pænt og dygtige mennesker. Fløj fra Dubai tilbage til Beirut, efter i duty-free at have købt 2 cart. cigaretter, 1 fl Black Label og 1 fl Courvoisier cognac - halv pris ift Beirut.

Her er rapporten om mit besøg i Emiraterne i januar 1975