1984

Der var fuld fart på i mit nye job hos Scanergi - se mere her.

De bedste beskrivelser af tilværelsen på landet er nok nogle af de breve, som jeg skrev, efter vi var kommet på plads.

Brev af 4. januar til Vibs og Abdul, vore venner fra Beirut, om livet på gården.

Brev af 14. januar til Irany, min gamle sekretær hos Emborg, om livet på gården.

Brev af 15. januar til Dennis i England om livet på gården.

Vi havde jo fået et par får, og i vinterens løb kom endnu et: Mor gengældte mine verse-kort med selv at skrive et kort dateret 7. februar, som ledsagede gaven: Et får.

Fårene havde jo fået 4-5 lam, og de skulle så slagtes, da de var tilpas store. Det skete den 20. juli. Til forskel fra dengang i Vejgaard, hvor vi havde ænder, og Benthe måtte gå ned i byen, mens vi slagtede dem, så gik det bedre denne gang. Slagteren og jeg gik ned i fårehuset, hvor han skød lammene. Derefter pelsede han dem og tog kroppene med hjem til opskæring. Der var flyttet nogle libanesiske flygtninge til Sejlflod, og de var interesserede i at købe noget frisk lammekød. Vi besøgte dem og blev beværtet på rigtig libanesisk vis.

I september kom Vibs og Abdul med deres 3 børn, Helen, Walid og Ghassan, på besøg nogle dage. Det var som sædvanligt hyggeligt at være sammen med dem.

Rejser

Scanergis stand på messen i Stuttgart.

Jeg rejste en del rundt i Danmark til messer og kundebesøg. Der var også interesse i Tyskland, så i marts var Benthe og jeg en uge i Stuttgart på messe. Benthe havde overført sit job hos Tegna i Frederikshavn til at blive selvstændig skiltemaler med mere, og hun opbyggede selvfølgelig udstillingen. Så var der allerede gang i forretningen. Det foregik i firmanavnet Sopax ApS, som nu endelig fik nogle konkrete opgaver. Det gentog sig i april, hvor vi var på messe i Hannover. Det gav flere konkrete kontakter både i Tyskland og Svejts, som også blev besøgt på korte bilture.

Fodbold
Scanergis direktør, Kjeld Elimar, havde den kæmpeopgave både at skulle stå for udvikling, produktion og oprettelse af alle de forretnings- og papirgange, der hører til i et velfungerende firma. Der var endog oprettet et fodboldhold af medarbejdere, hvor jeg naturligvis deltog. Det fik dog en brat ende, da jeg i en kamp på Svenstrup stadion fik en hård takling og måtte på Aalborg sygehus for at blive undersøgt. Det viste sig dog heldigvis kun at være en kraftig forstuvning, så jeg kunne humpe på arbejde. Og i den forbindelse så var jeg på Århus stadion den 21. oktober, hvor AGF slog Vejle med 2-0.

Betalingsstandsning
Der var store problemer med Scanergis produkter, og til sidst var næsten alle medarbejderne i produktionen sendt ud for at prøve at løse problemer på de mange Turbotronic-kedler, vi havde solgt. Det kan selvfølgelig ikke gå, så kassen løb tom - og uden at vi i denne febrilske atmosfære kom en generel løsning på problemerne nærmere. Set i bagklogskabens lys skulle vi havde udsat produktionen i et år, indtil kedlen var færdigudviklet. Det er umuligt at producere og udvikle produkter samtidig.
Vi måtte er klære betalingsstandsning den 8. november 1984, og jeg lærte nye ord som Lønmodtagernes Garantifond.

Arbejdsløs og nyt job
Sålænge bobehandlingen stod på, kunne jeg ikke påtage mig andet arbejde. Frank og jeg havde møder med bl.a. Holger Senft, tidligere montør hos Skiold og nu selvstændig. Måske kunne vi lave noget sammen. Men i midten af januar 1985 talte jeg med Scanergis bestyrelsesformand advokat Dyhrberg. Han var tilfældigvis også bestyrelsesformand for firmaet Finnrose, Hadsund, som laver udstyr til møbelindustrien. De søgte - også tilfældigvis - en ingeniør til at projektere og sælge deres maskiner. Ingeniør er jeg langtfra, men han fik overtalt ejeren af Finnrose til, at måske var en kommerciel salgschef en god ide - og han kendte netop én, der var blevet ledig på markedet. Jeg havde så møde den 23. januar 1985 med Leif Larsen, ejer af Finnrose, og blev ansat til start ugen efter, den 1. februar. Jeg blev dog lige inviteret med på en lille rejse til Norge den 29. januar, så jeg fik en fornemmelse af hvad det går ud på.