1985

Jeg startede året som arbejdsløs, da min tidligere arbejdsgiver Scanergi, var gået i betalingsstandsning den 8. november 1984.

Arbejdsløs og nyt job
Sålænge bobehandlingen stod på, kunne jeg ikke påtage mig andet arbejde. Frank og jeg havde møder med bl.a. Holger Senft, tidligere montør hos Skiold og nu selvstændig. Måske kunne vi lave noget sammen. Men i midten af januar 1985 talte jeg med Scanergis bestyrelsesformand advokat Dyhrberg. Han var tilfældigvis også bestyrelsesformand for firmaet Finnrose, Hadsund, som laver udstyr til møbelindustrien. De søgte - også tilfældigvis - en ingeniør til at projektere og sælge deres maskiner. Ingeniør er jeg langtfra, men han fik overtalt ejeren af Finnrose til, at måske var en kommerciel salgschef en god ide - og han kendte netop én, der var blevet ledig på markedet. Jeg havde så møde den 23. januar 1985 med Leif Larsen, ejer af Finnrose, og blev ansat til start ugen efter, den 1. februar. Jeg blev dog lige inviteret med på en lille rejse til Norge den 29. januar, så jeg fik en fornemmelse af hvad det går ud på.

Oversvømmelse
Området, hvor vi bor, er gammel tørvemose og ligger meget lavt. Langs med vores jord løber Lindenborg å og på den anden side er der et net af grøfter, der afvander engene. Nogen gange, som denne vinter, kan vandet bare ikke komme væk. Det nåede dog aldrig helt op til huset. Til gengæld stod vandet op i fårehuset. Fårene kan ikke tåle fugtige fødder, så vi måtte hente dem op i garagen. Jeg husker, at vi her bl.a. fodrede dem med hele rugbrød, som var på tilbud i Bilka til 2 kr stykket.

Mette med sit lam.

Lam
Vi havde nu god erfaring med fårene og fik planmæssigt lam. Jeg har noteret, at Mette, vores leder-får, og Fie, det yngre, rolige får, begge fik et lam den 24. marts.

Læge
Jeg kan se i kalenderen, at jeg den 17. januar - mens jeg endnu havde god tid - havde konsultation hos lægen i Storvorde. Det var her jeg spurgte om proceduren ved en adoption. Det blev så til en process, der via godkendelse i december 1986 ledte til "fødslen" af to dejlige koreanske piger, som vi hentede i Seoul i juni 1987.

Foredrag:
Jeg kom jo stadig ret ofte til Bjerringbro, og her blev jeg en dag kontaktet af Jytte Kjær, konservativ viceborgmester og formand for Husmoderforeningen. Hun spurgte, om Benthe og jeg kunne tænke os at fortælle om vores tid i Mellemøsten. Det blev så til et foredrag i den fyldte store sal på Madsens Hotel den 2. september 1985. Det foregik naturligvis med lysbilleder og min gamle fremviser, der ved hjælp af en elastik nogenlunde jævnt kørte diasrammerne frem. Vi havde også medbragt nogle souvenirs fra Beirut-tiden.

Medlemskaber
Jeg var medlem af bestyrelsen i den lokale Konservative vælgerforening samt med i Sejlflod Kommunes Udviklingsråd. Møderne foregik ofte på Mou Hotel, hvor de lavede en super kaffeanretning: Franskbrød med gammel ost og sky og en anden med rullepølse og stærk sennep. Det var nok til at jeg kunne få kaffen ned - da jeg ellers sjældent drak kaffe. Senere, da vi fik pigerne, var jeg også med i den lokale skolebestyrelse.

Rejser
Norge: Årets første rejse var den 29. januar, hvor jeg sammen med min kommende chef, Leif Larsen, Finnrose, var på besøg hos en kunde i Norge. Jeg var selv deroppe alene flere gange. En af gangene kom jeg hjem om eftermiddagen, hvor vi havde havefest om aftenen. Arbejdet gik næsten altid forud for private arrangementer. det blev også til flere besøg i Ålesund, hvor vores norske forhandler, Heggstad, boede.

Postkort til min mor fra Ålesund

Tyskland: I Finnroses anlæg indgik nogle maskiner fra tyske fabrikker, f.eks. slibemaskiner fra Heesemann og lakeringsmaskiner fra Bürkle og Venjakob. Jeg have ofte danske kunder med på besøg hos disse fabrikker. Typisk var det en produktionschef og nogle medarbejdere fra afdelingen. De kom sjældent på rejse med alt betalt, så de var gode til at spise og drikke både på tankstationer undervejs og på de lokale restauranter i Tyskland. Vi deltog også på flere tyske messer, hvor vi mødte vore danske kunder, da der ikke er tilsvarende fagmesser i DK.
Bornholm: Mit første og hidtil eneste besøg på bornholm var en kort flyrejse den 18. - 19. marts for besøg på Bornholms Møbelfabrik i Rønne.
Finland: Jeg havde stadig ikke megen fornemmelse af hvad firmaet egentlig lavede, da det for det meste var skræddersyet efter fabrikkernes ønske. Og møbelbranchen var helt ukendt land for mig. Derimod besad Leif en unik evne til at kigge lidt på produktionen, hvorefter han næsten på en serviet kunne slå de streger, dr viste, hvordan de kunne løse deres problem. Som led i min oplæring var vi sammen på en tur til Finland, hvor vi besøgte nogle møbelfabrikker. Det, som overraskede mig mest, var egentlig, hvor let det var aat snakke med finnerne, som taler et meget forståeligt svensk.
Ungarn: Finnrose leverede lakeringsanlæg til nogle danske møbelfabrikker, som solgte til Ikea. det var Ikea godt tilfreds med, så de anbefalede mange af deres fabrikker i udlandet, hvor de havde dårlig overfladekvalitet, at de skulle kontakte os og få et tilbud. Det bragte mig til en del østeuropæiske lande - først Ungarn den 12. juni.
Frankrig: Sommerferien tilbragte vi sammen med Frank og hans familie i Frankrig. Vi besøgte både hans firma i Evreux og var rundt i Bretagne.

Østberlin, DDR.

DDR: Starten på én af mine helt store livsoplevelser: I august kom der en telex på tysk fra Østberlin. Leif mente, at jeg var den, der sidst havde gået i skole, så jeg måtte finde ud af, hvad det gik ud på. Det viste sig at være en forespørgsel fra det statslige indkøbskontor for møbelindustrien, der gerne ville have et møde. Søndag den 18. august fløj jeg fra Tirstrup via København og Hamburg til Vestberlin. Jeg havde møde dagen efter på kontoret i IHZ, den vel nok højeste bygning i det ellers ret primitive Østberlin. Det viste sig, at de havde fået et politisk opdrag om at købe nogle flere varer fra Danmark. Det skyldtes et møde mellem vor udenrigsminister Uffe Ellemann jensen og hans østtyske makker, hvor Uffe havde klaget over, at DK købte meget mere fra DDR end omvendt. Så det var nærmest en bunden opgave, de havde fået, og da Ikea samtidig havde henvist til Finnrose, så ville de gerne høre hvad vi kunne tilbyde. På det generelle plan kan jeg sagtens forklare produkterne, så vi enedes om, at jeg snarest skulle besøge de forskellige møbelfabrikker ude i landet og lave tilbud på deres behov. Dette møde endte vel med en kommende omsætning nær de 100 mill kr. - og for mig uforglemmelige oplevelser i det ellers nærmest lukkede land. Allerede den 4.september kørte jeg til Berlin og senere Leipzig for at møde fabrikkerne. Og den 17. september fløj jeg til Berlin for et nyt møde. Og igen den 18. november, hvor jeg havde møde med mine kommende gode kunder i Meyenburg. Her var den tidligere U-båds kaptajn Schmidt direktør, og trods det kommunistiske styres nationalisering, så var det ham, der bestemte her. Og igen den 11. december et møde i Østberlin.

Postkort til min mor - Raffles Hotel, Singapore.

Singapore/Malaysia: En dansker bosat i Singapore mente, at der kunne sælges mange lakanlæg til landets møbelindustri. Jeg fløj derfor derover den 23. september, hvor jeg besøgt en masse små møbelværksteder og et par store fabrikker. Der blev også tid til både Raffels - og en Singapore Sling drink -, Chinatoiwn, Bogus Street og en masse dejlig kinesisk mad. Derefter fløj jeg til Kuala Lumpur, hvor vi deltog på en messe for udstyr til møbelindustrien.
Holland: I november deltog vi på en messe i Utrecht sammen med vores forhandler, Verboom.
Østrig: Den 20. december tog vi på vinterferie i Hopfgarten, Østrig, hvor vi havde masser af fin sne og skiture.

Opera:
Jeg har jo altid godt kunnet lide klassisk musik, og den 14. oktober var jeg i Aalborg Teater og se - og høre - den vidunderlige Figaros Bryllup.

Fodbold
Jeg havde fået en billet til denne kamp, men var overbevist om, at vi ville blive tromlet ned. Jeg gav den derfor til Ove. Det viste sig at være dumt, for DK vandt 4-2 over USSR.