1989

Pigerne var nu faldet rigtig godt til, og vi var meget glade for det humør og liv, som de bragte til huset.

En video med pigerne fra vi hentede dem på børnehjemmet i Korea og de første par år i Gudumholm..

Pigerne

Var nu faldet rigtig godt til, og vi var meget glade for det humør og liv, som de bragte til huset. De vakte stadig stor beundring for deres gode opførsel og manerer, når vi besøgte familie og venner - ikke mindst i sammenligning med mange andre børnehave-børn, som havde en anden måde at opføre sig på.

Camilla begyndte at gå til spejdermøder - var også med på en spejdertur i omgenen - som vist i videoen - men interessen holdt dog ikke sålænge. Om vinteren tog jeg pigerne med til svømning i Terndrup svømmehal. Jeg er ikke nogen stor vandhund, så en stor del af tiden sad jeg i saunaen og nød det.

Pigerne blev døbt den 4. maj af den kontroversielle pastor Grosbøll . Ane og Frank var Gudfar og Gudmor for dem.

Danpro

profile
Brochuren over Danpros nye møbelprogram - optaget på Koldinghus.

Vi havde nu fået indsnævret produktsortimentet, så det primært var møbler samt en række enkeltprodukter. Møblerne var både eksisterende modeller fra lokale fabrikker, men vi havde også indgået samarbejde med nogle designere, så Danpro kunne præsentere sit helt eget møbelprogram. Det var især indenfor stålrørsmøbler, som blev solgt i både Tyskland og Svejts, samt vandsenge, der især blev solgt i Tyskland. Jeg havde også mange møder med den store tyske møbelkæde, Musterring, om udvikling af forskellige danske møbler. Dansk møbeldesign husker man stadig i Tyskland fra den glorværdige fortid.

Vi havde også fået en opfordring fra Nordlux til at eksportere deres belysningssortiment. Der var ikke megen interesse i Tyskland, men det lod til at England, kunne blive et marked. Der rejste jeg så over nogen gange, fik god kontakt og respons - men åbenbart mere af høflighed, for det blev ikke til noget særligt stort salg. Men en dejlig afveksling fra de mange ture til Tyskland. Det var også en stor oplevelse at køre rundt i London i egen bil og se byen fra oven. Hidtil har jeg altid bevæget mig rundt i byen i Undergrunden, men nu så jeg alle de kendte steder live.

Danpro invitation til møbelmesse i Köln 1989
Danpro vandsenge brochure
Danpro stålrørsmøbler

Andet
Heller ikke i år blev der tid til meget andet end arbejde. Jeg blev desuden medlem af Sejlflod Erhvervsråd og skolebestyrelsen i Gudumholm Skole.

Ivan og Karen holdt en dejlig fest på terrassen ved deres store hus på Fredensvej. Her er en video, som Henrik optog, og som viser vores familie samt mange af de kendte Bjerringbro-borgere. Ivan og Karen havde jo en stor omgangskreds, og det var festlige mennsker.

Årets helt store ikke-familiemæssige begivenhed var dog Murens Fald den 9. november 1989. Med mine utallige rejser og bekendtskaber i Østtyskland, var det helt uforglemmeligt, at følge TV med billeder fra disse bevægede dage.