Danplan projektet

Det hele startede med en delegationsrejse mellem venskabsbyerne Aalborg og Riga. Jeg repræsenterede alle TekNords firmaer - læs mere her.

Efter hjemkomsten søgte jeg nordjyske virksomheder, som kunne bidrage til at løse de store miljøproblemer i Letland. Det endte med en gruppe bestående af:
Expo-Net i Hjørring, John Klinkby, der producerer Bioblokke, som ilter og dermed renser spildevandet biologisk.
Nordfab Weiss i Assens, Morten Grøn, producent af store flisfyringsanlæg
Løgstør Rør, førende producent af fjernvarmerør
Desuden var tilknyttet det rådgivende ingeniørfirma Rambøll og Hanneman, hvor ingeniør Benny Sterregaard blev vor ekspert. Senere etablerede vi også samarbejde med Steffen Nørregaard, tidl. Grundfos ingeniør, for projektering af vandforsyning. Det skulle nemlig vise sig, at da vi var i gang med at projektere rensningsanlægget i Strenci, var der intet spildevand at rense! Alle huse havde deres egen vandforsyning og afløb til sivebrønd.

En meget kort og sumarisk opstilling af projektet:
* Møde med Miljøministeriets repræsentant på delegationsrejsen i december 1991
* Etablering af en gruppe med nordjyske energi- og miljøvirksomheder

Her besigtiger vi sammen med borgmester Leitans hovedgaden i Strenci.

• Sammen med det lettiske miljøministerium valgte vi nogle egnede projektmuligheder. Det blev i to småbyer langs floden Gauja (som vi jo i en vodka-tåge havde aftalt at ville rense), Strenci og Ligatne. Efter en række møder med borgmestrene og regionsformanden i Valka blev projekterne konkretiseret til 2 rensningsanlæg samt et flisfyringsanlæg med tilhørende fjernvarmenet.
• Som udgangspunkt var der jo tale om at sælge disse anlæg til byerne. På dette tidspunkt havde Letland overhovedet ingen muligheder for at skaffe valuta, og de to småbyer var som alt andet ude på landet ekstremt fattige og primitive. Imidlertid havde Baltikum stor politisk bevågenhed, idet den danske udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen var foregangsmand med at anerkende landene som selvstændige. Der blev derfor af den danske stat afsat et beløb til at hjælpe landene med deres udvikling. Vi tillod os at lave tilbud baseret på en væsentlig dansk medfinansiering.
• Efter et par fællesrejser med gruppens deltagere blev der udarbejdet tilbud på det samlede projekt baseret på Rambølls undersøgerlser.
• Jeg havde derefter mange rejser og møder for at forklare indholdet, som jo her langt ude på landet var vanskeligt at forestille sig. Og i regionen i Valka havde de faktisk eksperter, der havde mange spørgsmål og krav. Desuden kom borgmester Leitans i Strenci pludselig med et krav om, at der til projektet også skulle bygges en villa til ham. Det var efter at have afgivet tilbud, så vi kunne vi jo ikke bare forhøje beløbet. Jeg nægtede derfor at acceptere hans krav, og i nogen tid hang det hele i en tynd tråd.
• Selv om borgmester Leitans havde kørt alle forhandlinger alene på byrådets vegne, lykkedes det mig at finde ud af hvem der var vice-borgmester. Det viste sig at være en sygeplejerske fra det lokale sindsygehospital, Velga Graumane, som desværre ikke talte noget fremmedsprog. Ved hjælp af skolens tysklærerinde fik jeg dog etableret kontakt, og da Velga og flere med hende også var trætte af Leitans soloridt, lovede hun at undersøge stemningen i kommunalbestyrelsen. Det endte med, at vi arrangerede et møde i Riga på Miljøministeriets kontor sammen med Zigfrieds, hvor Velga og et flertal af byrådsmedlemmer - men uden at Leitans vidste noget om det - kom for at høre hvad det hele gik ud på. Her var jeg virkelig til eksamen, da jeg både skulle forklare projektets fordele for byen, Leitans krav om bestikkelse, mulighederne for dansk medfinansiering - og i det hele taget begrunde et oprør i Strenci kommunalbestyrelse med afsætning af den siddende borgmester. Efte mødet udbad de sig en time alene, hvorefter jeg gik ned i byen. Mon dette blev mit sidste besøg i Letland?

Borgmmester Tove Larsen, Rødekro - Strencis danske venskabsby.

• Jeg havde inviteret Strenci-byrødderne til frokost, og da jeg kom tilbage takkede de ja med et smil. De havde givet hinanden håndslag på, at de ville vælte Leitans og vælge Velga til ny borgmester.
• Strenci er venskabsby med Rødekro, så Velga betingede sig, at jeg besøgte borgmesteren, den skønne socialdemokrat Tove Larsen, og få hendes blåstempling af arrangementet. Det fik jeg - og det blev til flere sammenkomster, herunder en fælles tur til Letland.
• Repræsentantyer fra byerne og regionen blev inviteret på besøg i Danmark - med alt betalt. Her blev de godt trakteret af Danplan-gruppen og besøgte nogle danske anlæg.
• Næste problem opstod da vi skulle til at projektere detaljerne i rensningsanlægget. Det viste sig nemlig, at der ikke var noget spildevand i Strenci, da alle huse havde egen vandforsyning og sivbrønd. En virkelig beklagelig fejl fra vor rådgivende ingeniør, Benny Sterregaard. Gruppen regnede på det igen, og de gik med til, at der blev etableret en central vandforsyning rør ud til husene ved hovedgaden og med spildevandsledninger til rensningsanlægget.
• Undervejs opstod der mange overraskeler, som naturligvis for det meste krævede flere udgifter. Jeg havde lavet et regneark på min nye ThinkPad, hvor jeg bl.a. lagde en række forudsætninger ind for at beregne rentabiliteten af fjernvarmeanlægget. Det var interessant - men også lidt skræmmende - at hver gang der skete ændringer i priser og kundevolumen, så kunne jeg med en ganske lille ændring af nogle andre forudsætninger stadig få det til at ligne et økonomisk godt projekt.

Besigtelse her ved floden Gauja, som gennemstrømmer både Strenci og Ligatne.

• Efterhånden som de tekniske problemer blev løst, drejede det sig nu mere om finansieringen. Jeg havde møder og lavede beskrivelser til den danske Østeuropa-fond, som administrerede pengene. De havde mange krav af hvad jeg vil kalde formel karakter, herunder udtalelser fra det lettiske finansministerium med garanti for en del af finansieringen. Regeringen i Letland var lige så ny som alt andet - efter mange års sovjetisk besættelse skulle de nu til at opfinde og oprette selvstyring i en vanskelig situation: Der var et umådeligt behov for alt lige fra reparation af veje, vandforsyning, energi og til i det hele taget at oprette en fungerende administration af et helt land, herunder finde ud af at opkræve skatter og afgifter. Finansministeren havde efter vor anmodning bedt om en udtalelse fra premierministeren - som igen havde bedt sin rådgiver om et udkast. Jeg havde møder med rådgiveren og forklarede, hvad det hele gik ud på. For dem var det jo noget helt nyt, da Danplan var de første fra Vesten, som havde taget initiativ til et helt projekt, som delvis var finansieret af danske midler. Regeringen var naturligvis interesserede i at få hjælp, og jeg blev inviteret til te i præsidentpaladset, hvor vicepræsidenten tog imod. Bagefter var lettisk TV klar til at interviewe mig om mødet og om Danplan projektet.
• Også miljøminister Emsis trak i trådene, og jeg var flere gange sammen med ham. Bl.a. en dag i bil, hvor vi skulle forbi hans hjem efter noget. Han undskyldte for, at vi ikke blev inviteret med indenfor, og Zigfrieds forklarede, at han simpelthedn ikke ville være bekendt - som minister - at fremvise så primitiv en bolig. Senere blev Emsis i øvrigt premierminister, og det var ham der i 2002 underskrev aftalen om Letlands indtrædelse i EU.

Velga og jeg underskriver aftalen om Danplan-projekterne i Strenci.

• Enden på det hele blev, at den danske Østeuropa-fond oplyste, at vort projekt ikke opfyldte de krav, som man stillede til den slags projekter, men på grund af vores langstrakte sagsforløb - og formentlig også Riga-ambassadens indberetning om vor store politiske bevågenhed i Letland, så ville vi undtagelsesvis få bevilget den ønskede finansiering - 70% danske penge og 30% lokale. Da der jo var en del lokale omkostninger, så passede det nogenlunde med, at de danske virksomheder modtog det danske bidrag, og letterne var dermed fri for at skulle finde fremmed valuta.
• Etablering og opbygningen gik ganske effektivt, og en uge inden den officielle indvielse havde jeg en fotograf med rundt, så vi kunne få lavet et fint lille skrift til uddeling.
• Ved indvielsen overrakte Velga mig en gave som tak for den vedholdende indsats - gaven var meget passende et maleri af floden Gauja, og jeg skrev senere denne artikel til De Berejstes Klub's blad Globen.

En video fra projektet i Letland, hvor hele Danplan-gruppen - Exponet (rensningsanlæg), Weiss (flisfyringsanlæg), Løgstør Rør (fjernvarmeanlæg), Steffen Nørregaard (projektering vand) - rejste til Letland for at underskrive kontrakten, 25. maj 1995:

Optagelser fra Strenci, den 25. maj 1995 og fra Riga dagen efter:

En video fra projektet i Letland ved indvielsen af anlægene, med sang, musik, taler (af bl.a. Miljøministeren) og overrækkelse af gaver. Se også historien om min bedste rejsesouvenir.

Se alle videoer fra Letland på playlisten her.