Ungarn
Et skønt land at besøge med god mad og drikke, flinke mennesker, livlig sang og musik - og hele tiden et lille oprør mod kommunisterne.
Finnrose leverede lakeringsanlæg til nogle danske møbelfabrikker, som solgte til Ikea. Det var Ikea godt tilfreds med, så de anbefalede mange af deres fabrikker i udlandet, hvor de havde dårlig overfladekvalitet, at de skulle kontakte os og få et tilbud. Det bragte mig til en del østeuropæiske lande - først Ungarn den 12. juni 1985.
Mine ture til det daværende kommunistiske Ungarn var altid en stor oplevelse - på flere måder.
Min kontakt i Udenrigshandelsministeriet var fra Schwimme-Schwimme (efter at hun ved en frokost hos os i Gudumholm grundigt havde lært at skylle silden ned). Hun tog mig rundt til kunder og seværdigheder.
Feks. husker jeg en tur til Balaton-søen, hvor vi kørte i hendes Trabant. Der var stort set ingen instrumenter - ikke engang benzinmåler - og sæderne var mere skrøbelige end billige campingstole. Bilen var lavet af plastik/glasfiber og motoren gik i omdrejninger som en tunet knallert. Den kørte jo også på knallertbenzin, hvor der var iblandet olie, så det osede og pruttede gevaldigt.
Til forskel fra f.eks. DDR, hvor befolkningen levede et ensformigt, simpelt liv, undertrykt at Stasi, så var ungarerne mere rebelske. Jeg husker en aften i en kælder restaurant, hvor der var vin og øl på bordene. Der udviklede sig spontant sang ved bordene, og det var de gamle ungarnske fædrelandssange, som kommunisterne havde forbudt. Der va råbenbart en vagt ved døren, for pludselig kom der et tegn, så alle tav: En af "undertrykkerne" var set nærme sig - men åbenbart falsk alarm, for sangen fortsatte ed endnu større styrke.
Og maden var helt vidunderlig: Jeg husker en frokost, hvor jeg bestilte svampe med gåselever: Kæmpestore brune svampe, hvor indmaden bestod af massive stykker gåselever. Hvor lækkert. Stemningen blev ikke mindre af, at en herre gik rundt i restauranten og spillede Csardas-musik.
