Japan

Den 5. september 1976 ankom vi fra Hong Kong med Air Siam B747, hvor JKK kontorlederen Erik Lauridsen og hans japanske veninde hentede os i lufthavnen. Vi bor på hotel Dai-Ichi lige ved kejserpaladset og ikke langt fra kontoret. Baren var lukket, så vi trak nogle øl i én af de mange automater, hvor man kunne få mange forskellige ting. Værelset var ikke ret stort.

Med Erik Lauridsen gennem Tokyo

Næste dag hentede Erik os, og vi tog først hen på kontoret. Derefter på sightseeing til Tokyo Tower - en forstørret udgave af Eifeltårnet - hvor vi var oppe i 250 m højde. Der var fint solskinsvejr, men alligevel diset i horisonten, måske på grund af bilos og røg. Vi besøgte også et buddhist tempel og kejserpaladset med de mange flotte karper i voldgraven. Her i centrum er der høje bygninger, brede gader og fortove med træer, pæne forretninger og gennemgående meget rent. Folk ser glade ud, er flinke og smilende - hvilken forskel fra HK. Om aftenen spiste vi tapan-yaki tilberedt på varmeplade på bordet - lækkert.

Også den følgende dag blev vi taget rundt til den olympiske by fra OL i 1964, Meiji Jingij shrine - som Erik siger er for den glade del af buddhist-religionen, medens templer er for den alvorlige del. Sammen med Anja besøgte jeg samme shrine på vores tur i 2018.. Vi spiste en virkelig lækker frokost i en sushi-shop - det er rå fisk. Derefter til Asakusa Kannon, som er Tokyos ældste tempel, der stod færdigt i 645, opført til ære for Kannon, barmhjertighedens gudinde.

Fra Sumo-brydernes morgentræning

Den 8. september kl. 07.30 tog vi med toget nogle stationer, kørte med taxa efter skrevne instruktioner, og havnede så i en træningsklub for SUMO-brydere. Der var nogle store drenge imellem, og vi fik en pude, hvor vi kunne sidde med bene over kors. Det var en spændende oplevelse at se dem tumle rundt - og det er sikkert vanskeligere end det lige ser ud til, da der formentlig er mere muskler end fedt på de store kroppe. Derefter gik vi en tur på Ginza, besøgte et par stormagasiner, hvor uniformklædte mænd stod ved rulletrapperne og tørrede håndtaget af. Derefter hjalp en pige fra kontoret os med at finde station og rette tog til Kyoto, der afgik som planlagt præcis kl. 14.29. Det var en bullet-express med en fart på op til 200 km/t. Tre timer senere ankom vi til Kyoto i øsende regnvejr og fandt vort Kyoto International Hotel. Her er værelserne normal størrelse.

Kiyomizu templet i Kyoto

Næste morgen startede vi kl 10 i regnvejr med at se Nijo Castle, der ligger lige på den anden side af gaden fra hotellet. Fra vort besøg i 2018.. Vi besøgte også Golden Pavillion og Stone Garden - begge med templer og nydelige haver og damme, hvor - hvis det nu ikke regnede - tempel og bjerge spejler sig. Derefter til Moss Temple, hvor mos-haven var virkelig flot og meget speciel. Herefter besøgte vi det nok mest interessante, Kiyomizu Temple - også fordi der var et spændende handelsområde med lokale håndværksting. Vi sluttede af med et besøg på Kyoto Handicraft Centre med rigtig mange flotte ting - vi købte bl.a. 3 woodblock prints - og vi så en gammel kaligraf skrive kunstneriske japanske tegn.

Benthe klapper et af de tamme rådyr i Nara

Fredag den 9. september checkede vi ud kl. 09 og efterlod bagagen på stationen, mens vi kørte til Nara - den første kejserresidens. Det øsregnede stadig, men var alligevel en stor oplevelse med templer og hjorte overalt. Byen er ikke større end vi kunne spadsere rundt. Tilbage i Kyoto var der vild forvirring grundet tyfon-regnen, hvilket ødelagde den pertentlige køreplan. Vi kunne kun komme med et tog med ståplads i mellemgangen, sammen med en masse andre. Vi nåede dog Air Siam, som landede planmæssigt i Honolulu kl. 11.30 - fredag formiddag.