1979
Endnu et aktivt år i Sæby med rejser, Junior Chamber finale-debat, jobtilbud i USA - og til reception med statsminister Anker Jørgensen
Jeg har ingen lommebog med notater fra årets begivenheder, så jeg støtter mig til min mødekalender, som hukommelsen nu tillader. I kalenderen er der jævnlige møder i Samarbejdsudvalget, redaktionen for SLAGLEN, funktionærforeningen, Junior Chamber, sammenkomster med naboer, Frank & Ane, Karsten & Susanne mfl, løbeture, tennis, fortsatte jævnlige udskiftninger af og besvær med lejere i Gudumholm - og så er der jo mit job på Skiold.
Rejser
Det blev til en del rejser - flere detaljer og billeder kan ses her:
19. januar - 2. februar: Saudi Arabien, Yemen, Ethiopien, Sudan. Jeg skrev en artikel til Slaglen om denne kværnrejse.
10. - 18. februar: Iraq
12. - 14. marts: England
26. marts - 22. april: Iraq, Syrien
Det blev til 4 uger, da jeg deltog i Baghdad Int. Fair, forhandlede nye ordrer, besøgte Mosul samt blev inviteret ud på farmene med vore anlæg. På sædvanlig arabisk gæstfri maner, blev jeg trakteret med alt hvad huset formåede. Benthe kom så på visit i Baghdad i påskeferien, men på gund af visa-problemer måtte vi flyve til Damascus, hvor vi fik det fikset - samt havde nogle gode dage med gamle venner.
18. - 28. juni: Skotland, England
I Edinburgh deltog vi på The Royal Highland Show med bl.a. vort nye Strawmix anlæg. Her fik jeg kontakt med en herlig godsejer, John Forsythe, som jeg senere besøgte mange gange på hans gods. Derefter kørte jeg nogle dage sydpå til egnen omkring Yorkshire og Newcastle, hvorfra jeg fløj hjem. Det var ved denne lejlighed jeg første gang drak whisky.
Dagen før afrejsen til USA nåede jeg lige at se den forrygende finale iWimbledon tennis mellem Björn Borg og Roscoe Tanner.
9. - 23. juli: USA
Faktisk var jeg ved at køre lidt træt i Sæby, og da der i foråret blev opslået en stilling som eksportstipendiat i Denver, Colorado, meldte jeg mig. Da Landbrugets Afsætningsudvalg er med ved udvælgelsen af stipendiater, fik jeg ret hurtig at vide, at jeg kunne få stillingen, hvis jeg mente det seriøst.
Jeg drøftede muligheden med Skiolds ejer, Niels Hougaard Nielsen. Hans søn Henrik havde netop været et år på High School i Denver, og han tilbød at betale flybilletten derover for Benthe og mig, så vi selv kunne vurdere forholdene.
Jeg havde også korrespondance med Henning Bøgebjerg, som jeg havde mødt i Syd Afrika, og som nu var eksportstipendiat i Seattle. Det første brev med spørgsmål om jobbet: 1.juli79 Bøgebjerg og det næste med baggrunden for vores beslutning om ikke at acceptere stillingen: 11.aug79 Bøgebjerg..
Det var samtidig anledning til at orientere min gamle ven fra Beirut-tiden, Nabil Shehadah i Damascus - som gerne ville have mig til at flytte til Damascus, så vi kunne arbejde sammen. Det afslog jeg så også: 14.sep79 Nabil Shehadah
1. - 5. oktober: England
For en gangs skyld foregik det ikke med fly, men i min bil og med Esbjerg-Harwich færgen, da jeg havde en del nye brochurer og andet med.
26. - 28. oktober: Østrig
Den ukuelige KE havde arrangeret en chartertur med Sterling Airways - helt fyldt op - for at besøge hans kunder og venner i Østrig. Jeg skal love for, at beværtningen her ikke er mindre end hos mine egne arabiske venner - og med en hel del mere alkohol.
23. november - 6. december: Sudan, Ethiopien, Yemen, Saudi Arabien, Ægypten
Firmaets ejer, Niels Hougaard Nielsen (NHN), havde betroet mig at tage hans søn, Henrik, med på en kværnrejse, så han kunne få et indtryk af de mere eksotiske markeder. NHN elskede selv disse lande og vore gode kunder der. Jeg tror det blev en uforglemmelig rejse for Henrik, som her for første gang var uden for Europa.
Gæster
Det var så viseligt indrettet, at mine kunder i de varme ørkenlande gerne ville rejse væk derfra i sommermånederne - mens jeg gerne ville besøge de samme steder i vores vinter. Vi havde i 1979 usædvanlig mange gæster på besøg og alle omegnens restauranter blev besøgt. En del var i Sæby for at blive oplært i betjening eller udskiftning af reservedele - andre simpelthen på "ferie" fra varmen, og som gerne ville underholdes og inviteres ud at spise.
Til dem på oplæring lavede jeg et diplom, som bekræftede, at de havde gennemgået og bestået uddannelsen som SKIOLD-tekniker. Det var de glade for, men ulempen så jeg senere i Nigeria: Ham, som havde været på oplæring, havde nu krævet at få sit eget kontor, hvor hans diplom var indrammet og hængt op på væggen. Han var nu chef og var for fin til at få snavs på fingrene. Således var der stadig ikke nogen i firmaet, som kunne skifte reservedele, når fodermøllen var slidt.
Jeg havde også en særpræget oplevelse, da jeg i København modtog formanden for det iraqiske kyllinge co-operative. Allerede på vej i taxa'en fra lufthavnen erindrede han mig om vores aftale fra Baghdad, at han gerne ville møde en dansk kvinde. Så snart vi havde fået vores hotelværelse, gik turen derfor til det livlige område bag hovedbanegården. Her fandt vi en strip-bar, Kakadu . Jeg spurgte i baren, om de havde den slags damer her, og lidt efter kom en nydelig yngre dame hen til vores bord. Efter lidt forhandlinger blev der aftalt en hel nat, og da jeg havde et større bundt sedler med i inderlommen - som var en del af iraqerens provision for at have hjulpet os med den store ordre - kunne vi diskret afregne på stedet. Jeg sad lidt og snakkede med damen, som fortalte, at hun var enlig mor og behøvede ikke at have et normalt arbejde. Hun klarede sig med nogle dage - eller rettere nætter - her på baren. Kunderne betalte godt og hun lød ganske tilfreds med tilværelsen. Måske var det hende her?
Da jeg mødte iraqeren næste morgen til en sen morgenmad, så han træt, men meget tilfreds ud. Herefter kunne vi fortsætte programmet i normalt tempo.
Dødsfald
Den 22. maj 1979 var vi til begravelse med Ivans svigerfar, Holst Jørgensen. Han var en dejlig mand, altid munter og med et lunt glimt i øjet. Holst's kom meget sammen med mine forældre, og Holst var en inkarneret kortspiller.
Junior Chamber
I Junior Chamber havde vi året igennem en debat konkurrence, hvor hold fra to klubber skulle dyste om et emne, således at den ene klub skulle være for og den anden imod.
Jeg har her manuskriptet til en debat om dødsstraffen skal genindføres: JC Debat: Dødsstraf genindføres. Vort hold kom faktisk i finalen, som blev afholdt ved Junior Chamber Danmarks årlige forsamling i København. Her var vi oppe imod Fredensborg og emnet var: Skal det danske postvæsen privatiseres. Der blev trukket lod, og vi fik opgaven at skulle forsvare postvæsnet som fortsat statsligt selskab.
Reception med statsministeren
Den 26. september modtog vi en indbydelse til reception for et officielt kinesisk statsbesøg.
Der blev holdt reception på Hotel d'Angleterre og statsminister Anker Jørgensen var vært. Påklædning var mørkt tøj, men det nærmeste jeg havde, var min bryllups smoking. Anker havde da været statsminister i 7 år, og da jeg næsten dagligt så ham i TV, var det som at møde en god bekendt. Jeg gik derfor hen til ham og sagde: Goddag Anker. Han var lidt utilpas med de fornemme omgivelser - han var en arbejder-dreng og drak helst øl direkte af flasken - men han sagde da også lidt forfjamsket: Goddag.
Kort tid efter var der valg, og resultatet blev, at Anker Jørgensen kunne danne sin fjerde regering. Trods de store økonomiske problemer fortsatte han sin katastrofekurs, der betød renter på over 20% p.a. og stor inflation.
Fødselsdag
Den 13. december fejrede vi min fars 70 års fødselsdag. Festen blev holdt i Sahl minihal, og der er billeder nedenfor. Hvilken kontrast til far og mors 40 års bryllupsdag, som blev afholdt for kun 4 år siden med musik, dans og munterhed. Min far er virkelig præget af sit dårlige helbred.
Julekort
Jeg havde de sidste par år været en del i kontakt med min gamle chef, Knud Overgaard, Landbrugets Afsætningsudvalg. De ville nu åbne et kontor i Tehran, som de gerne ville have mig til at lede. Det var jeg ikke interesseret i, men henviste dem til Svend Hvorslev, som jo også havde arbejdet for Emborg. Han fik så stillingen. I dette julekort fortæller Overgaard lidt om landbrugets trængsler. Hans skrift er ikke så let læselig, så her er den:
Som en kommentar til julekortet, så er eller kunne min skæbne være forbundet til alle tre dårlige nyheder: Tehran, som jeg afslog, Kuwait, som jeg også afslog og Japan, hvor jeg var meget tæt på, men af organisatoriske årsager ikke kom over. Sammen med det afviste jobtilbud i Denver er det dog et eksempel på, hvordan mit liv og skæbne kunne have været helt anderledes, hvis jeg havde truffet nogle andre valg.
