Kenya
Mit første besøg i der "rigtige" sorte Afrika, hvor jeg besøgte kaffefarm i højlandet, så flamingoer og giraffer.
Besøg den 28. september 1977:
Jeg ankom med LH B747 direkte fra Frankfurt og landede i Nairobi lufthavn kl. 07.15. Jeg kom nogenlunde hurtigt gennem formaliteterne og videre til min indlogering på Norfolk Hotel. Det er lave bygninger i gammel engelsk stil spredt ud i en stor have. Vejret er dejligt 28-30º med sol og blå himmel.
Efter lidt opfriskning kørte jeg til Nairobi Agricultural Show - og det var der vel en halv snes tusinde andre, som også ville. Udenfor porten stod der simpelthen så mange mennesker, at de ikke kunne tælles. Jeg måtte så på god demokratisk vis stå i kø for at få en billet - det gik der så en halv time med. Jeg var den eneste hvide i forsamlingen.
Indenfor lignede det mest en stor markedsplads med alt muligt udstillet: Der var missionærer (hvor jeg købte en grammofonplade), family-planning, landbrugsmaskiner samt en stor plads, hvor dyrene blev vist frem. Jeg besøgte ikke vor agent, Lagum, men kontaktede Bruun & Sørensen's udstilling. Her var en mulat, som talte og var gift svensk, og om eftermiddagen kom danskeren Jens Kragholm, der står for denne afdeling. I mellemtiden havde jeg fået frokost - igen kø efter engelsk mønster og 2 pølser + en sandwich - samt set tattoo på dyrskuepladsen. Her kom Præsident Kenyatta på besøg og holdt åbningstalen. På B&S's stand kom også John Hunderup fra Kongskilde, som jeg tidligere har talt med telefonisk.
Nairobi minder lidt om New Delhi - mange mennesker går i vejsiden, lidt engelsk præget ind i mellem og så naturligvis dette udmærkede gamle colonial-hotel. Folk er meget flinke, men nogle af dem lugter ganske skrækkeligt. Ingen tiggeri, og jeg så ingen fattige eller sultne negerbørn - tværtimod var der en ublu entre på 15 Sh (10 kr) for voksne og 5 Sh for børn. Gik tidligt i seng kl. 21.
Den 29. september 1977 var en strålende morgen med solskin. Til morgenmad fik jeg papaya og frisk ananas samt passionsfrugt juice. Jeg spiste sammen med John Hunderup, som er en vældig flink fyr, der gerne hjælper med gode råd for at få os til at flytte vort agentur til B&S. Jeg kørte derefter til B&S kontoret og udstillingen, hvor jeg besøgte Lagum. De fik vældig travlt, og hele dagen fik jeg ikke lejlighed til at veksle et ord med Larry og Hutch. Fik dog forklaret deres folk lidt om hvordan vores maskiner virker. Spiste en god frokost på en restaurant for udstillere, idet jeg lånte en anden udstillers mærke. Så altså også i dag kun udstillingen og ikke meget af byen eller landet. Det kommer dog i weekenden. Pragtfuldt klima, hvor jeg sad ude på den berømte Lord Delamere restaurant i korte ærmer og spiste T-bone steak til 22 kr..
Den 30. september blev jeg afhentet og kørt til B&S's kontor. Jeg var også på ambassaden og brugte ellers formiddagen på at spadsere rundt i byen. Dn er ikke særlig stor, og det er let at finde rundt. De fleste forretninger indehaves af asiater, og butikker og gader kan godt minde lidt om tilsvarende kvarterer i en mellemøstlig by. Jeg spiste frokost med jens Kragholm, og om eftermiddagen var jeg med B&S ude at se nogl kaffeplantager, hvor B&S har lavet tørringsanlæg. Om aftenen kom Hutch og Brooks her på hotellet, og det blev et kedeligt møde, som endte med at Hutch gik. Han kunne ikke tage, at jeg ikke ville blive ophidset og skændes med ham.
Den 1. oktober kl. 09 kørte jeg med en chauffør bil til Nakuru. Landskabet er ikke særlig interessant, da det er temmelig gråt og afsvedet. I Nakuru mødtes vi på Stags Head Hotel med mr. Mahinda, som jeg traf på udstillingen forleden. Vi kørte til hans Co-op og så på den nye majsmølle, vi har leveret. Interessant at se hvorledes folk lever langt ude på landet. Bagefter besøgte vi søen, som er næsten lyserød af flamingoer og andre fugle: Marabu-storke, pelikaner, almindelige storke etc. Vi var hjemme kl. 19.
Den 2. oktober om formiddagen dikterede jeg rapporter fra besøget i Kenya. Kl. 13 kom Jens og kone + 2 børn, og vi kørte ud i National Park. Efter frokost var vi ude at se på dyrene: Der var mange kampalaer og andre gazeller, vi så en del giraffer, en krokodille og en flodhest. Desuden på lang afstand et næsehorn. Der var også en struds. Jens' kone er lærerinde og deres børn temmelig larmende - næsten som Franks.
Den 3. oktober kl. 09.30 fløj jeg med BA B747 til Johannesburg. På turen havde vi et flot udsyn til Mt. Kilimanjaro med sne på toppen.
Den 14. oktober var jeg tilbage efter turen til Sydafrika og Tanzania. En rar fornemmelse at være på Norfolk Hotel igen efter den trælse oplevelse i Tanzania. Jeg besøgte nogle kaffefarmere og foretog indkøb af smågaver. Det var temmelig ulækkert at se f.eks. elefantfødder blive solgt som papirkurve - og forbud mod ting i elfenben er heller ikke slået igennem her. Jeg købte naturligvis ikke noget af den art. Taxaerne er ligeså gamle og dårlige her som i Tanzania, men øllet, osten, moden og især servicen er noget bedre. Var træt efter den lange nat og gik tidligt i seng, efter en god middag med Paté de Foie, T-bonesteak, is og 1 fl italiensk vin.
Den 15. oktober kørte jeg til lufthavnen kl 07.30, og vi lettede en time senere med Sabena B707 mod Entebbe, Uganda. Jeg vendte tilbage samme aften.
Den 16. oktober pakkede jeg kuffert, dikterede Uganda rapport og kørte til lufthavnen kl. 11.30. Det viste sig, at mit British Airways fly var strandet i Khartoum med tekniske problemer, og sandsynligvis ikke ville komme foreløbig. I stedet fik vi mulighed for at komme med et Aeroflot Iljusin kl. 16.30. Den lokale russiske station manager var sur over de mange ekstra passagerer, da maskinen så blev 10 min forsinket. Udover de 30 ex-BA passagerer, var der vel en snes ordinære russere, som ikke havde andet valg. I fjernsynet viste de kampen i Kampala, som min ven fra i går deltog i, og hele lufthavnspersonalet incl. politi og vagter deltog højlydt i kampen. Vi kom så afsted i denne for mig første flyvning med Aeroflot. Flyet var udmærket, landingerne særdeles fine, og ombord var der, bortset fra en mærkelig lugt, ikke meget forskel fra andre fly. Vi landede i Khartoum kl. 21.30 og kom glat gennem tolden. Videre til Hilton Hotel, som er af fin standard, og en Tuborg øl i baren. Der var 35º varme da vi landede.
Besøg 16. januar 1981
Ankom fra Khartoum. Nordmanden Björn Eidsvig var leder af et bistandsprojekt, hvor der skulle bruges en fodermølle. Vi var rundt og se på projektet - og en tur oppe i Karen Blixen-området i højlandet. Han bekræftede ordren. Rejste videre til Cairo.