Nigeria

Besøg 3. marts 1978
Efter vaccinationer, indkøb af malaria tabletter og to film kørte jeg med nattoget til København, da tågen flere dage har lukket Aalborg lufthavn. Den 3. marts ankom jeg til København kl. 07, og med mine 3 kufferter tog jeg en taxa til lufthavnen. Fik 6 kg overvægt med gratis, og trods den kratige tåge lettede Swissair DC9 mod Geneve planmæssigt kl. 10. I den 1½ t transit gav Swissair gratis drinks, og der var også fin service i deres DC10 til Lagos.

Jeg nåede rundt i det meste af landet på mine besøg

Den så berygtede ankomstprocedure i Lagos lufthavn tog kun ½ time, kufferterne blev ikke åbnet i tolden - men de tre danskere, som havde lovet at hente mig og sørge for indkvartering, viste sig ikke. Jeg stod så her midt om natten, alene, for første gang i Nigeria, som jeg havde hørt mange skræmmende historier om med overfald, tyveri ol. Jeg fandt en taxa, Peter, som jeg spurgte om han kunne finde et hotel til mig. Han fandt så et yderst beskedent lokalt sted, som han måske selv ville have overnattet på, men jeg fik da et værelse med A/C og indlagt vand til Naira 24 (ca. 240 kr). Jeg havde ingen kontaktadresser på danskerne, så jeg aftalte med Peter, at han skulle hente mig næste morgen og køre til lufthavnen for at flyve til Kaduna. I nærheden af hotellet lå en kinesisk restaurant, hvor jeg fik lidt sen aftensmad.

Lørdag den 4. marts stod jeg op kl. 05.45, min chauffør Peter var klar, og da jeg havde pakket gik lyset ud. Det var stadig helt mørkt, og jeg fik ingenmorgenmad, som ellers var stillet pænt frem. Vi kørte til indenrigslufthavnen, hvor en fyr tog min billet og ad bagvejen blev jeg gelejdet ind i flyet, medens der ikke blev plads til en del mennesker på den "rigtige" side af skranken. Peter sagde, at hans "woman", som havde fikset det, skulle have 40 Naira, men det endte med, at han fik 5 Naira og legetøjsuret fra Hong Kong, som jeg havde taget med til evt. bestikkelse. I Kaduna fandt jeg en taxa og kørte til DTD's (Danish Turnkey Dairies) kontor, hvor min kollega Jørgen Bidstrup, som skulle have mødt mig i Lagos lufthavn i aftes, også var ankommet. Vi var en tur på det lokale marked og om aftenen på en libanesisk restaurant. Bagefter på frilufts natclub, hvor der var flere danskere og andre hvide, som hentede de smukke sorte piger. Udmærket orkester.

I det nordlige Nigeria trives sorghum, som det ses her på markedet

Søndag den 5. marts kørte jeg til Kano i det allernordligste Nigeria. Området var meget tørt, og de markeder og landsbyer, jeg kom forbi, var meget arabisk præget. Vejret var dejligt køligt med ca. 25º, Mødte her en Ibo (fra delstaten Biafra, hvor folk generelt er langt klogere, smarte og civilicerede end fra de andre områder), som lige købte 70 småmøller.

Tilbage i Lagos på Airport Hotel, blev strømmen som sædvanlig afbrudt ved 05-tiden. Der var dog stearinlys på værelset, så det blev til morgenbad i stearinlysets skær. På en ny tur til Ibadan så jeg på de ca. 150 km lige så mange bilvrag ved vejsiden. De havde været udsat for sammenstød o.l., og de var i en forfatning, så der næppe har været nogen overlevende, inden vraget blev skubbet ud i vejsiden.

Den 10. marts 1978 skulle jeg videre til Ghana. Min flybillet var ikke bekræftet, men heldigvis var min ven fra den første aften, Peter, med, og via hans ven kom jeg igennem til flyet. Det kostede mig kun et par kuglepenne og en lighter. Flyet var helt fyldt, så dette er åbenbart måden det skal gøres på.

Et netop installeret foderanlæg hos Olaogun.

Besøg 15. oktober 1980
Jeg ankom med SudanAir til Kano og fortsatte så turen til Kaduna og Lagos. Der går rygter om, at en større ordre på fodermøller er blevet stjålet i havnen (bestikkelse), og at banditterne nu vil sælge varerne til vores kunde. Resultatet foreligger ikke, men de finder nok en løsning, da denne fremgangsmåde skulle være ret almindelig.

Besøg den 7. september 1981
Via Bruxelles fløj jeg direkte til Kano og videre med indenrigsfly til Kaduna. Vi havde en lang og spændende tur til sokoto, tæt ved grænsen til Niger, hvor folk er helt anderledes end de sorte i Lagos området. Her er gammeldags arabisk selvbevidsthed, og livet er præget af de hårde betingelser i dette tørre område grænsende op til Sahara ørkenen. På turen var jeg også i Jos og Lagos inden jeg fløj videre til Cairo med en overnatning i Beirut.