Sudan

Besøg den 16. oktober 1977
Den 16. oktober pakkede jeg kuffert, dikterede Uganda rapport og kørte til lufthavnen i Nairobi kl. 11.30. Det viste sig, at mit British Airways fly var strandet i Khartoum med tekniske problemer, og sandsynligvis ikke ville komme foreløbig. I stedet fik vi mulighed for at komme med et Aeroflot Ilyushin kl. 16.30. Den lokale russiske station manager var sur over de mange ekstra passagerer, da maskinen så blev 10 min forsinket. Udover de 30 ex-BA passagerer, var der vel en snes ordinære russere, som ikke havde andet valg. I fjernsynet viste de kampen i Kampala, som min ven fra i går deltog i, og hele lufthavnspersonalet incl. politi og vagter deltog højlydt i kampen. Vi kom så afsted i denne for mig første flyvning med Aeroflot. Flyet var udmærket, landingerne særdeles fine, og ombord var der, bortset fra en mærkelig lugt, ikke meget forskel fra andre fly. Vi landede i Khartoum kl. 21.30 og kom glat gennem tolden. Videre til Hilton Hotel, som er af fin standard, og en Tuborg øl i baren. Der var 35º varme da vi landede.

Det er svært at forestille sig, at min agents far på 60 år kunne huske, da der var jungle her i Omdurman

Den 17. oktober tog jeg en taxa til General Export inde i byen. Khartoum er typisk arabisk, incl. sand i gaderne og ikke meget grønt, trods Nilens nærhed. Bilerne er gamle og udslidte (som i Kenya og Tanzania) og mange mænd går i hvide gevandter. Damerne er klædt i hvidt eller kulørt tyndt stof ovenpå en kjole eller nederdel. Intet storbypræg, noget i retning af det gamle Dammam i Saudi Arabien. Til frokost kom der nogen og spurgte om jeg hed Søren - det var så Bukh's direktør Bertelsen samt Egon Sørensen fra Grundfos. I Sudan har vi agenter for alle de mange mærker, vi sælger kværnene under. General Trading, mr. Mahmoud Alian, er forhandler af Skiold, og jeg var hos ham om formiddagen. Man holder her en god lang siesta fra kl 13/14 til 17/18, og derefter var jeg rundt hos de andre agenter. Man skal være forsigtig, da de jo alle tror, at de er eneforhandlere.

Den 18. oktober fortsatte jeg besøgene i den stegende varme - vel omkring 45º i skyggen i dagtimerne. Dagens besøg nødvendiggjorde betydeligt diplomati, da de enkelte forhandlere ikke kender hinanden, men spørger om hvem der leverer de andre mærker af kværne. Om aftenen var jeg hos National Co-op, som har bestilt 2.200 kværnsten, og som nu har fået licens til import. Der var ikke noget lys i deres bygning, så vi sad i gården på stole og snakkede i mørket.

Det meste af landet er ørken, men når der overrisles fra Nilen, kan der godt dyrkes noget.

Den 19. oktober besøgte jeg sammen med Alian et par kyllingefarme med vore fodermøller. Flere besøg og frokost på et elendigt hotel, der fuldstændigt havde næsten forkullet vore lammekoteletter. Om aftenen var jeg i Omdurman, den gamle kamelmarkedsby på den anden side af Nilen. Her samlede vi prøver af krydderier, som er formalet på en Skiold mølle, modsat de andre steder, som foretrækker at bruge en stenkværn. Bagefter hjemme hos Alian og få citronjuice og te. Vi sad i gården på de sædvanlige arabiske senge af tynde træstammer, bundet sammen med sisalreb. Herefter kom hele familien og skulle hilse på - det blev vel til en snes stykker. De var alle meget venlige, og hans far, som vel er omkring 60 år, lever af at lave sirup og taler udmærket engelsk. Han er vidende om mange ting, og han fortalte, at han kunne huske, at i 1922 var der nærmest jungle omkring Omdurman og regn hele året. Nu er det ren sandørken og der er ikke meget regn.

Den 20. oktober var jeg igen med Alian ude på en farm. Området er ren ørken, men med overrisling kan der godt dyrkes frugttræer, guava, appelsin, citron, grapefruit og mango. Vi spiste frokost sammen, og om aftenen kom Lars Andersen, den spejder der har været i Sudan et års tid, og som hjælper det Danske Spejderkorps med den danske farm i Um-Dum (hvor Skiold har doneret en fodermølle). Næste dag var jeg i Um-Dum og se farmen - alt er som en ørken, men meget tæt på den Blå Nil, og dr skal etableres overrisling. Spiste med Alian om aftenen.

Den 22. oktober fløj jeg med Alitalia DC8 via Cairo til Rom og videre til København.

Besøg den 17. januar 1978
Jeg var i lufthavnen i Taiz kl. 06.15. Flyet skulle lette kl. 09.30, men vi lettede allerede kl. 08 med en B737. I Sana'a skiftede vi til B727. Fin service af Yemen Air, hvor jeg blev ledt direkte ind af fordøren, så jeg ikke skulle stå i kø. Yemenitterne behandles ikke rigtig som kunder, men stilles i rækker og kommanderes med. Derimod er der i Jeddah ingen pardon: Jeg måtte vente i lufthavnen fra kl. 10.30 indtil flyet til Khartoum afgik kl. 22. Det var dog værre for en anden passager fra Aden, som nu ventede på 5. døgn. Jeg hentede cigaretter til ham, da det åbenbart kun var mig, der ind i mellem fik lov at gå udenfor lufthavnsbygningen - ledsaget af en soldat. Ankomst Khartoum kl. 23, hvor jeg blev modtaget af en Messe-repræsentant, og alt gik glat igennem. Der er en slags international udstilling, hvor flere danske firmaer deltager.

Det fine Hotel Ambassador med reception i gården - virkelig hyggeligt, da jeg ankom efter midnat i den afrikanske mørke nat

Efter midnat forsøgte jeg sammen med en taxa at finde Ambassador Hotel, som er ret ukendt. Receptionen var under et træ ude i gården, men jeg fik da et udmærket dobbeltværelse med bad. De andre danskere på hotellet har fundet et bedre hotel inde i byen, som de flytter ind på i morgen. Der er en del eritreanske flygtninge på hotellet, som arbejder her til gengæld for logi. Jeg betaler 20 Sudanese Pund (kr. 340) per nat, incl. fuld forplejning. I baren betalte jeg 17 kr for en Martini, som ikke var større, end hvad der kunne være i låg-kapslen. Derefter købte jeg en "toldfri" flaske til $8. Jeg købte også sæbe og håndklæde, som der ikke var på mit værelse. Også vaskepulver, så jeg kunne vaske mine svedige skjorter og undertøj. Tilsyneladende har hotellet ingen vaskeri, da håndklæder og sengetøj ikke er skiftet og efterhånden lugter i den klamme varme. Temperaturen er omkring 35-40º i skyggen.

Sudans præsident, El Nimiery, med solbriller, i det hvide tøj, åbnede udstillingen og ses her på den danske stand

På udstillingen mødte jeg også Egon Sørensen fra Grundfos. Han bor på Hilton Hotel, hvor han inviterede på aftensmad. Til åbningen af udstillingen var også Sudans præsident, Nimiery, som også kom forbi vores stand. Co-operativet bekræftede, at de havde åbnet remburs på godt 1 mill kr for en ordre på kværnsten. Derefter var der reception i EF-pavillionen, hvor der blev budt på coctails og små lækkerier til de mange gæster. For nogle sudanesere har det med coctails nok været spændende, da man kun kan købe spiritus på hotellerne.

Min agent, Adnan, havde sendt folk til standen, så jeg besøgte andre kunder, bl.a. spejderfarmen, som er ved at blive bygget. Kom forbi en tømmerplads, hvor der også blev smedet knive af gamle bildele. Var også i Omdurman og besøge min kunde, Fadoul's sæbefabrik. Hans mand, som åbenbart er enten halvtosset eller måske konstant beruset, oversatte. Jeg fik yderligere ordrer på 1 mil kr, og da der ikke er meget mere at lave på udstillingen, ændrede jeg min flyreservation til fredag (om 4 dage) med British Airways.

På hotellet får jeg hver morgen omlet, stegt i noget kvalmt olie, og jeg er næsten ved at brække mig efterhånden. Om aftenen inviterede en anden dansk udstiller på libanesisk middag, som vi spiste ude i sandgården. Næste dag var jeg igen i Omdurman, hvor jeg besøgte en fabrik, der formaler en slags salt, som blandes med tobak til snus. Til frokost hos den danske konsul Agabani, som er gift med en dansk pige. Hjemmet er udstyret med B&O og danske møbler, og vi fik dansk mad. Det hele er naturligvis betalt af hans retur kommission på leverancer af dansk u-landshjælp, bl.a. på nogle store ordrer af slæbebåde til Nilen.

Jeg havde naturligvis en del smågaver med, kuglepenne, lighters samt legetøj, som jeg havde købt lokalt. Alle er helt vilde med at få gaver, som de modtager med taknemmelighed og begærlighed. Også brochurer forsvinder hurtigt, så man er nødt til kun at lægge nogle få ud ad gangen.

På udstillingens sidste dag, fredag aften, kom Benjamin fra Co-operativet og bad mig holde officiel tale over udstillingens højtaleranlæg. Kl. 24 kørte Alian mig til lufthavnen, hvor British Airways Tristar afgik som planlagt kl. 02.30. På grund af mangel på benzin i Khartoum måtte vi mellemlande i Cairo og få fyldt tanken. I London havde jeg god tid til et par øl og lidt indkøb, inden jeg fløj med SAS DC9 til CPH - og kom til Aalborg med SAS DC9 som sidste mand, netop som dørerne blev lukket. Benthe hentede mig, og jeg var så i Sæby 15 timer efter afgangen fra Khartoum. Benthe var sur over Omega Kronometer uret, som ikke var i den farve, hun havde ønsket.

Besøg den 30. januar 1979
Jeg har ingen notater fra turen, men fra min kalender kan jeg se, at jeg har besøgt alle vore 4 forhandlere af kværne og kværnsten samt min gode ven Mohammed Alian, der solgte fodermøller. Jeg har også flere besøg i Co-Op Bank, så der har nok været problemer med at få nogle betalinger overført. Turen hjem startede fredag nat kl. 04 med at flyve via Jeddah til Beirut og derfra til København og Aalborg.

Besøg den 23. november 1979
Skiolds ejer, Niels Hougaard Nielsen havde betroet mig at tage hans søn, Henrik, med på en kværnrejse. Henrik var godt 20 år på det tidspunkt og havde ikke tidligere besøgt området.

Souk-området i Omdurman, hvor vi en aften stillede vores tasker

Jeg tror det var en stor oplevelse for ham. Især da jeg ville illustrere arabernes venlighed og ærlighed. Det skete i mylderet i souk'en i Omdurman - kamelmarkedet nord for Khartoum, der hvor den hvide og den blå Nil mødes. Jeg overtalte ham til, at vi begge lod vore tasker - som jo indeholdt alle vore papirer og sager - stå hos en lille forretning, hvor vi havde fået te. Det va rom aftenen, og belysningen var overvejende de kerosine-lamper, som stod i forretningerne. Vi gik så lettere nervøse rundt i souk'en en times tid, inden vi kom tilbage. På afstand kunne vi se, at vore tasker ikke stod der på gulvet, hvor vi havde efterladt dem. Da vi kom hen til butikken, blev vi hilset af ejeren, som fortalte, at de havde stillet taskerne lidt ind i hjørnet, så de var i sikkerhed. Pyha - jeg var lettet over at mit vovestykke med at demonstrere arabisk ærlighed var lykkedes.
Herfra gik rejsen videre til Addis Abeba.

Besøg den 10. oktober 1980
På mellemrejse fra Cairo til Nigeria var jeg lige 5 dage i Khartoum, hvor vi jo har mange kunder for både kværne, kværnsten og fodermøller - samt et par separate projekter. Det er altid hyggeligt at komme rundt og besøge sine venner og blive godt modtaget.

Besøg den 12. januar 1981
Også i Sudan er der mangel på foder til dyrene, så jeg havde arrangeret et seminar om Strawmix-teknologien. Havde møder med ambassaden og den lokale guvernør, som fandt systemet interessant. Men hvem har penge til at investere i sådan noget? Fløj videre til Nairobi.

Besøg 5. februar 1982
Det var en periode, hvor der mange steder blev bygget nye lufthavne - men i Khartoum var det den sædvanlige trange og primitive bygning. Ellers var det den sædvanlige runde til gode kunder samt besøg hos mulige nye kunder samt ambassade og banker for at få overført betalinger. Herefter skulle jeg til Yemen, men måtte på en længere rejse via Addis Abeba, Djibouti og Sanaa'a inden jeg nåede Taiz - Noomans hovedkvarter.

Besøg den 15. februar 1983
Den sædvanlige runde til mine mange kværnforhandlere. Det kræver lidt snilde at have 4 agenter i samme by, hvor de alle tror, at de hver især er de eneste, der sælger vore kværne. Vi har 4 forskellige mærkater at klistre på kværnene, men måske har kunderne en mistanke, men er høflige nok til ikke at beklage sig. Herfra videre til Ethiopien.