Sopax

Sopax ApS blev etableret helt tilbage i 1978, mens jeg arbejde for Skiold, Sæby. Frank og jeg var eksportchefer for henholdsvis de fransk- og engelsktalende lande, og vi fandt ud af, at det jo ikke var svært at lave store forretninger. Tanken var derfor, at med et privat firma kunne vi måske tjene lidt ekstra ved selv at eksportere ting og sager.

Det var dog ikke så let alligevel, da vi ikke rigtig havde noget at eksportere. Det eneste reelle salg var en portion sprayflasker, som jeg solgte til Mahmoud i Baghdad. Senere købte han Sopax for nogle af sine provisioner, men efter et par år, hvor der ikke skete mere, købte jeg det tilbage.

Da vi flyttede til Gudumholm, ansatte jeg Benthe i Sopax, hvor hun som selvstændig udførte skilteopgaver mm.

På arbejde på hjemmekontoret på 1. sal i Gudumholm.

De første 2 måneder af 1993 var jeg stadig ansat hos Teknord i Sindal som specialist i markedsføring. Jeg havde i gennemsnit 5 forskellige firmaer, som jeg servicerede, så der var nok at holde styr på. En af kunderne var Kinell i Terndrup, som designede ventetøj. Vi talte om, at oprette en firmagruppe, så vi derved kunne få tilskud til at ansætte en konsulent. Udover Kinell skulle gruppen bestå af Odder Barnevogne og Jens Thorn babyudstyr, så der var synergi i samarbejdet. Jeg opsagde derfor mit job hos Teknord og blev i stedet konsulent for Baby-gruppen, ansat af Sopax. Samtidig aftalte jeg med Teknord, at jeg kunne fortsætte i eget regi med mine gamle kunder, hvor jeg valgte Aalborg Træindustri med massivtræsbordplader samt Danplan gruppen (Løgstør Rør, Nordfab Weiss og Exponet) med projekterne i Letland. Det var således 7 forskellige firmaer.

Mine visitkort som selvstændig og nogle af mine kunder

Danplan projektet er der mere om her. Selve anlæggene blev indviet den 2. december 1995, hvorefter vi skulle færdiggøre, oversætte og formidle resultaterne til bl.a. den danske Østlandefond, som havde finansieret en stor del af projekterne.

Baby gruppen var også meget aktiv med deltagelse på flere udstillinger i Tyskland. Desuden fik jeg kontakt med nogle store postordrefirmaer, f.eks. Baby Walz i det skønne Schwarzwaldområde. Jeg kørte også til Svejts - en lang biltur direkte til Zürich med ankomst kl. 23 - hvor jeg fandt en god forhandler. For at kunne medbringe kollektionen af ventetøj og udstyr, købte jeg en Toyota Previa hos Olesen i Kongerslev. Den blev indrettet med bøjlestænger bagi, så tøjet kunne bæres ind præsenteres hos kunderne. Denne dejlige bil havde jeg stor fornøjelse af - også til private formål med ture til Italien og andre steder, hvor pigerne og jeg kunne sove bagi. Desværre gik Kinell konkurs i slutningen af 1994, men på de største kunders anmodning gik jeg selv ind og fik bestillingerne produceret hos Kinells systuer i Polen. Efter sortering og pakning på et rugeri i Terndrup, kørte jeg så i Previaen rundt flere gange til kunderne i Tyskland og Svejts og afleverede varerne - mod kontant betlaing. Herved fik jeg en del af mit tilgodehavende hentet hjem.

Fremstilling af specielle træplader i Aalborg.

Aalborg Træindustri var en rigtig håndværksfirma, hvor man fremstillede gedigne bordplader i massivt træ. Der var altid en dejlig duft af træ i værkstedet - til forskel fra den skarpe lugt i de fleste møbelfabrikker, hvor spånplader og kunstmaterialer dominerer. Jeg kom godt ud af det med ejeren, Mogens Jensen, og sammen var vi på mange ture til Tyskland og Holland. Mogens havde det svært med fremmedsprog, men påstod, at han fik meget ud af at følge mine forhandlinger og fornemme stemningen. Vi havde det også hyggeligt på turene med Dunkelbier og god mad.

Samarbejdet med Mogens blev genoptaget efter hjemkomsten fra vores Nordamerika-tur 1997/98, da det ikke var gået med importørerne i Holland og Tyskland som forventet. Min betingelse var, at jeg kunne arbejde hjemmefra, hvilket var muligt med den nye internet-teknologi, som vandt frem. Her lærte jeg mig selv at lave hjemmeside til Aalborg, beherske InDesign og lave firmabrochurer, samt varetage kontakterne med kunderne i Tyskland og Holland mm. Samarbejdet fortsatte indtil Mogens besluttede at sælge virksomheden i 2006, hvor jeg hjalp med at lave udbudsmaterialet. Herefter var jeg i et par år ansat på deltid af den nye køber, og hvor min gamle ven John Tveit blev direktør, inden firmet atter blev solgt til en konkurrent, Spekva ved Kolding. Så stoppede jeg og gik på efterløn.