Teknord
Konsulent i Teknord, som udlejede specialister indenfor produktion, kvalitetskontrol og markedsføring til nordjyske virksomheder. Oktober 1990 - marts 1993
Fra min tid i Nordjyllands Erhvervsråd og som direktør for Danpro kendte jeg stort set hele det nordjyske erhvervsliv. Efter ansættelsen i Teknord i Sindal skulle jeg selv sørge for at finde opgaver, og jeg kunne nogenlunde fra den første dag sende fakturar ud til de firmaer, som jeg hjalp.
Mine visitkort hos Teknord og nogle af mine kunder
Det var en blandet skare, der bl.a. omfattede underleverandører til maskinindustri, underleverandør til skibsværfter, producent af minkflåningsudstyr, af pølsemaskiner, info-standere, handicapstole og træbordplader. Sidstnævnte var fra Aalborg Træindustri som jeg efterfølgende fik et tæt og langvarigt samarbejde med. Også Kinell var kunde.
Teknord arbejde på den måde, at vi typisk havde 5 kunder ad gangen, som vi fakturerede for 10.000 per dag per måned - altså en-dag-om-ugen for 10.000 kr om måneden. Mine kollegaer i Teknord var dygtige folk med specialer i tidsstudier, certificeringer og andre tekniske kompetancer. Desuden Jesper, som også arbejde med markedsføring.
Jeg mødte mange spændende mennesker. F.eks. Vela i Skalborg, der fremstiller stole og andet til ældre og handikappede mennesker. Grundlæggeren Verner Larsen's 2 sønner ejede nu virksomheden, og især Stig havde jeg eventyrlyst til fælles med. Han fortalte bl.a. om sine dristige sejlture, og på et tidspunkt udfordrede jeg ham: Vi blev begge sat fri et sted i Vestafrika med 100$ på lommen og skulle så forsøge at krydse kontinentet. Det blev dog aldrig til noget. Min opgave for Vela var at undersøge om deres forhandler i Tyskland var den rigtige. Senere fandt jeg ud af, at det vidste de godt selv, at det ikke var, men de ville gerne have en uvildig rapport at støtte sig til, når de opsagde aftalen.
Min gamle chef fra Scanergi, Kjeld Elimar, havde i mellemtiden etableret et selvstændigt firma, hvor de igen havde udviklet et særpræget produkt: En burgerautomat, hvor man kunne trække friske og varme burgere. Jeg blev hyret til a tundersøge mulighederne, og vi præsenterede produktet på messer og jeg besøgte de store frostvare-firmer i Tyskland, f.eks. Langnese og Scholler. Automaten var dog ikke driftssikker nok for de tyske kunder, så det blev ikke rigtig til noget.
HD Design i Vodskov, grundlagt af Hans Jørgen Dalum, havde udviklet noget helt nyt, som skulle vise sig at blive et holdbart hit: Et sæt simple stålrør, der kunne justeres, og hvor der kunne ophænges tastatur, prislister, skærme osv, og som den dag i dag findes i ethvert supermarked ol. Jeg blev her tilbudt job, hvilket jeg afslog, og i stedet blev ansat John Tveit (som senere blev direktør i Aalborg Træindustri).
Westergaards Maskinfabrik på Gjøl, der fremstillede maskiner og udstyr til minkindustrien - lige fra bure til flåning af dyrene. De havde nu udviklet en maskine, der automatisk kunne lave pølser, så de blev snoet med passende mellemrum. Jeg var til test på Pølsefabrikken Gøl i Skalborg, og siden den oplevelse holdt jeg op med at spise pølser.
Aalborg Træindustri, hvor jeg første gang mødtes med direktøren Mogens Jensen. Vi skulle blive nære venner og samarbejde indtil Mogens solgte firmaet i 2005.
I løbet af året var jeg en halv snes gange på salgsrejser i Tyskland og Holland, herunder deltagelse på messer i Køln, Düsseldorf. Hannover og Hamburg. Mine planer om mere tid hjemme hos pigerne blev stadig vanskeligere.
Arbejdsmæssigt havde jeg tæt kontakt med flere store internationale firmaer, som jeg prøvede at afsætte mine kunders varer til.
Bahco i Dortmind, hvor dengang Flemming Poulsen var en meget populær angiber på det lokale fodboldhold. Bahco indkøbte delkomponenter til deres udstyr, som Hamebo, Sæby, tilbød.
Det japanske firma Omron, som dengang var storleverandør af bl.a. kasseapparater til supermarkeder, og som HD Design tilbød standere til at organisere kasser, vægte, prislister mm. Jeg deltog her bl.a. i en produktpræsentation, hvor hele den europæiske ledelse inviterede til showtime. Der var virkelig stil over eventen, og der manglede hverken lækker mad, drikke eller skåltaler.
Schöller (som nu er en del af Nestlé koncernen) i den skønne by Nürnberg. De leverede frost catering, og Auto-Chef tilbød deres cafeteria-udstyr samt den automatiske burgermaskine.
Langnese i Hamburg, som er velkendt for bl.a. Magnum og Eskimo is. Også her et emne for Auto-Chef's varer.
Jeg var ofte i Sindal til fredagsmøder og flere af mine kunder var nordenfjords. Det gav en del kørsel, og da jeg samtidig havde talt med Kinell om et tættere samarbejde, aftalte jeg med Kelly Langkilde, den sympatiske og dygtige chef for Teknord, at jeg stoppede hos dem og startede som selvstændig. Jeg fik lov at tage Aalborg Træindustri og Kinell med samt fortsætte arbejde med den nydannede Danplan-gruppe.