Gjirokaster

Den store borg på bjergtoppen har set mange kampe, og bjergsiden er et mylder af brostensbelagte smøger, gamle familiehuse, håndværkere - og i dag - caféer, restauranter og butikker.

Nedenfor kommer bl.a. et billede fra den gamle bydel, hvor Albaniens mest internationalt kendte forfatter, Ismail Kadare, voksede op. Jeg vil citere et uddrag af hans bog, Krønike i sten, som skildrer hans barndom i Gjirokaster under 2. verenskrig. Jeg synes, det er smuk poesi:

"Det skete en solskinsdag i Tåbernes Gyde. Vi ville ikke have byttet denne krogede og grimme gyde med nogen boulevard i hele verden. For ingen fornem gade ville nogensinde være så gavmild, at den lod børnene pille brostenene op ved højlys dag og gøre med dem hvad de havde lyst til. Men Tåbernes Gyde, så skør som den var, tillod os netop at gøre det."