Lijang

November 2008: På Himalayas bjergside i 2000 m højde ligger denne fantastiske by, med gamle og nye huse opført i den lokale minoritets Naxi stil.

Det var generelt let og behageligt at rejse med tog i Kina, men rejsen fra Kunming og her til Lijang, var virkelig et mareridt. Der går ikke tog, så jeg tog en nat-sovebus. Den mindede mest om de lastbiler, vi ser på den danske motorveje, hvor de transporterer store mængder smågrise til Tyskland:

I bussen var der tre rækker liggesæder - i to etager - med en slags senge, som var 130 cm lange + lidt benplads under sengen foran. Mellem sengerækkerne var der ca. 50 cm plads, så det holdt hårdt at bugsere mig selv og min rygsæk ned til min plads bag i bussen. Men det blev meget værre, for hele natten var der larm og uro og mobiltelefoner. Der var et stedse mere ulækkert WC på bussen, som blev låst, da vi sidst på natten ankom til Lijang, indtil bussen igen blev åbnet kl 07.30, da det var blevet lyst. Det lugtede, som om ikke alle havde kunnet holde sig.

Til gengæld ventede der nu én af turens rigtig store oplevelser i denne skønne gamle by.