Thailand

Et kort stop på turen fra Yangoon i Burma og videre til Cambodia.

Efter to uger i Burma med venlige, smilende og fattige mennesker, der forekom glade for deres tilværelse, var det noget af en omvæltning af komme til Thailand. Landet er i udvikling en menneskealder foran Burma, og udadtil er folk glade og venlige. Det har dog en pris, som tydeligt ses, når man er sammen med de private thai'er udenfor arbejdstid. Til gengæld findes alle bekvemmeligheder og varer her i rigt mål.