Vietnam
Januar 2009: Vietnam er ca. 2000 km langt og rummer flere forskellige klimazoner og befolkningsgrupper. Desuden er der stadig stor forskel på det entreprenante sydlige Vietnam omkring Saigon og det nordlige med kommunistiske rødder med hovedstaden Hanoi. Overalt er spændende ting at se og opleve: Det pulserende Mekongdelta, Saigon 7/24, kystbyer med strande og fisk, kølige bjerge med blomster og kaffeplantager, kulturbyerne Hoi An og Hué og hovedstaden Hanoi med de imposante regeringsbygninger og mindesmærker efter Onkel Ho.
Jeg havde nu været været på farten og haft fantastiske oplevelser i mere end 6 uger, så jeg var blevet en smule mat.
Det blev dog hurtigt spændende igen med stemningen i den gamle bydel i Saigon, afslapning og herlige fiskerestauranter ved kysten, turen op i bjergene til Dalat med den skønne hvidvin, videre op langs den lange vietnamesiske kyst, hvor jeg blev introduceret til vietnamesisk is kaffe, som jeg blev lidt forfalden til.
Herefter højdepunkter som den gamle fiskerby Hoi An, kejserbyen Hue, hvor Benthes fætter netop havde fortalt om sine oplevelser som soldat under Vietnam-krigen - og naturligvis Hanois gamle bydel, Ho Chi Min's gamle kontor og Halong bugten med de enestående klippeformationer.
Læs mit rejsebrev af den 25. januar 2009 om besøgt i Vietnam her.
Se hele playlisten med videoer fra Vietnam her.
Se også billederne fra Anjas og min tur til Vietnam i 2016.
Mekong og Saigon
27
Hele det sydlige Vietnam gennemstrømmes af snesevis af arme fra Mekong flodens udløb til havet. Vandet udnyttes effektivt til rismarker og fiskedamme, og landets ca. 90 mill indbyggere er helt afhængige af denne produktion. Saigon er i aktivitet døgnet rundt og motorcykler fylder gaderne som trafikken i en travl myretue.
Dalat
25
Beliggende i 1475 m højde har Dalat et dejligt forårsagtigt klima hele året og er da også centrum for blomster- og grøntsagsdyrkning. Det helt store boom i området er kaffeplantager.
![Dalat]()
Kysten
39
Landets ca. 2000 km lange kyststrækning rummer fantastiske strande, fiskelejer, klipper, historiske byer, så der er noget for enhver smag. For en fiskeelsker som mig var det særdeles lækkert..
![Kysten]()
Hoi An
37
En charmerende velbevaret gammel by fra det 17. århundrede. Trods en del regn havde jeg her en unik oplevelse, da jeg blev inviteret til at deltage i en mindefest for de afdøde, der blev fejret med masser af risvin, mad, sang og musik.
Kejserbyen Hué
18
Traditionelt er Hué Vietnams kulturelle og religiøse centrum, og var landets politiske hovedstad fra 1802 til 1945. Kejserens citadel er udnævnt til et UNESCO World Heritage Site.
Hanoi
35
Vietnams hovedstad i den nordlige del af landet er ikke bare klimatisk mere kølig end Saigon i syd, men man fornemmer også at livet og udviklingen foregår i et andet og mere eftertænksomt tempo. Det har bl.a. den fordel, at Hanoi i modsætning til Saigon har bevaret hele den gamle by, der har været byens puls i mere end 1000 år. På den anden side af bymuren finder man parker, brede boulevarder og imposante regeringsbygninger.


