Ligatne

En smuk og spændende lille by ved Gauja-floden, hvor Zigfrieds hustru, Christina, har arvet familiens hus. Her boede vi 3 nætter og havde mange gode udflugter i omegnen.

Zigfrieds hus i Ligatne er hans hustru Kristina's arv. I Sovjettiden boede der 4 familier i huset, hver med en kamin - og med fælles das og brønd i gården. De flotte kakkelbeklædte kaminer er der stadig, og der er nu et stort badeværelse.

Zigfrieds og Kristina har en søn på 16 år, Pavils, som straks blev gode venner med Oliver. De spillede computerspil, men mest basketball, som er Pavils favorit sport. Han er over 1,90 m høj, så han kan næsten nå kurven uden at hoppe.

Under opholdet kørte vi til byen Strenci, hvor jeg i 1990erne deltog flere projekter. Jeg er i jævnlig kontakt med den daværende borgmester, Velga, og der venter altid en hjertelig velkomst, når jeg besøger hende. Hun kunne desuden fortælle, at både flisfyrings- og fjernvarmeanlæget samt rensningsanlæget stadig fungerer perfekt, her 35 år efter opførelsen.

Se mere om projekterne her.
Projekt Letland

Der er billeder fra en indtil 2003 hemmelig nuklear bunker i udkanten af Ligatne. For flere informationer om dette 2000 m2 store anlæg i 9 m dybde, se her.