Danska Fall
Naturreservat med danske rødder: Det var her den svenske hær lokkede de danske soldater til at gå ud på en hængebro, som svenskerne derefter kappede rebene til, så, danskerne styrtede ned i fossen.
Som bekendt var Skåne, Halland og Blekinge en del af Danmark helt tilbage fra Middelderen og indtil 1658. Vi opholdt os netop i Halland, hvor Danska Fall naturreservatet ligger, og hvor der er flere referencer til "Danska tiden".
Danska Fall består af flere vandfald med i alt 36 m samlet fald, og som er et ganske dramatisk skue. Navnet har det fået efter slaget ved Fyllebro i 1676, hvor de danske soldater under Den Skånske krig 1676-1678 blev lokket ud på en hængebro over den brusende fos. Derefter kappede svenskerne rebene, og de danske soldater faldt i vandet og druknede. Der er flere informationer om Den Skånske Krig, f.eks. her.
Jöransfors, som ligger tæt ved vandfaldene, var dengang ét af Hallands største foretagender med garvning og fremstilling af simple jernvarer som søm, nagler, hestesko, plove og beslag.
Prästafallet, hvor den forviste jyske præst, Jørgen Fries, slog sig ned som møller og præst. Han var dog for katolsk efter de lokales mening, og han blev derfor igen afsat.







