Indtil jeg blev konfirmeret, havde vi "kun" sådan en radio og grammofon inde i stuen. Her lå jeg på gulvet og lyttede til fodboldtransmissioner og giro 413. Endnu tidligere husker jeg, at vi havde en grammofon med en stor tragt som højtaler, hvor vi kunne bruge torne fra roser eller tjørn som stifter til pladerne. Den skulle trækkes op flere gange i løbet af en enkelt plade.