Lige på den anden (nordlige) side af åen lå et kreaturslagteri. Det var fascinerende at se, når der kom en lastvogn med kreaturer. De blev ført ind i slagtehallen, og her stod en mand med en stor hammer og gav dem et slag på panden. En anden væltede dyret om på ryggen på en lav bænk, så man kunne skære halsen over og lade blodet løbe ud.