Her ses ejerens datter, der viste mig rundt. Det der ligger på bordet foran hende er pakker med bladguld, som laves til de forskellige templer i landet. Fremstillingen af bladguld er et ældgammelt erhverv i Burma. Bladguld fremstilles ved hjælp af håndkraft - en langsommelig og kompliceret proces, der kræver meget arbejde. Der benyttes altid 24 karat guld, som efter at være smeltet bankes ud i stadig tyndere ark. Når bearbejdningen er færdig, er ét gram guld blevet til halvanden kvadratmeter bladguld.