Vejen er i nogenlunde stand og her sågar ved at blive udvidet. Det foregår ved at en flok arbejdere hakker store sten ud af klipperne i vejsiden og derefter placerer dem nogenlunde jævnt på jorden. Derefter fyldes op med mindre sten og til sidst kommer asfaltholdet: En gammel olietønde, nogle klumper størknet asfalt og noget træbrænde. Så fyres der op under tønden, asfalten smeltes og hældes ud over stenene i et tyndt lag. En ældgammel tromle kører hen over det - og vi har en ny vej!