Havnebyen Durres var næste stop, og her fandt vi et spændende logi: Det er den bygning, hvor Republikken Venedig havde sit daværende gesandtskab. Den ejes nu af en kvindelig læge, Alma, der tjener 100$/måned. I 1993 var beløbet 30$. Den lave løn er for offentlige ansatte, for selv private bygningsarbejdere tjener nu mere. Hun har derfor planer om at lave en klinik og en restaurant i huset.