Så langt vi kender historien tilbage, har Iran været en stormagt, og f.eks. her ses imperiets grænser for ca. 2500 siden. I tidens løb har imperiet været både større og mindre, og det er flere gange helt blevet overtaget af invaderende hære, f.eks. Alexander de Store fra Makedonien (som vi senere skal høre mere om), Djengis Khan fra Mongoliet, Timur fra Indus - og for ca. 1400 år siden af araberne fra Mecca, der havde stor succes med at udbrede den nye religion, nedskrevet af profeten Mohammed. Hver gang Iran således blev løbet over ende, kom der en ny kultur, sprog og religion - men bl.a. takket være Ferdowsis bog - og senere andre berømte poeter, som Omar Khayyam, Rumi, Hafez og Sa’di - blev det istedet de besættende styrker, som blev omvendt til iransk sprog og kultur. Det betyder f.eks., at man skal passe på ikke at antyde, at iranere har noget med arabere at gøre. Iranerne føler sig på alle måder hævet højt over araberne.