Bladguld
Tilbage i Mandalay gik vores næste cykeltur først til dette værksted, hvor man laver bladguld efter den helt gamle metode. Så vidt jeg kan regne ud, så bliver et gram guld til ca. 670 stykker bladguld på ca. 4x4 cm. Processen er lang og arbejdskrævende, og vi ser her sidste fase, hvor de efterhånden helt mikroskopisk tynde guldflager bankes de sidste 5 timer. I lerkrukken i forgrunden svømmer en halv kokosnød med små huller i bunden, og inden den fyldes med vand skal mændene slå 120 gange på pakken af bambuspapir med tynde guldflager imellem. Kokosnødden fyldes med vand ca. 18 gange i timen, altså 2.160 slag/time = 36 slag/min. Og det er kun sidste fase af en lang og omstændelig proces.
Model
Canon PowerShot G15
Aperture
f/3.5
Focal Length
11
Exposure
1/60
Iso
640
