Vi boede flere steder i efterligninger af rigtige afrikanske hytter, dog som regel betydelig mere komfortabelt, med el og badeværelse - som naturligvis ikke findes i hytterne ude på landet. Men ellers opbygget på samme måde, af jord æltet med vand og tørret i solen - og med stråtag, der i øvrigt isolerer fremragende og sørger for en behagelig temperatur selv i blændende solskin.